Prøv avisen

Tidligere kirkeminister vil redde kirkegård fra metrobyggeri

I 1986 fik den daværende kirkeminister, Mette Madsen (V), gennemført den lov, der beskytter historiske gravsteder. Hun og Folketinget greb ind, fordi Københavns Kommune i 1980?erne havde begyndt en rydningsaktion på Assistens Kirkegård (billedet), hvor man fjernede gamle gravsten og træer. -- Foto: .

Vi bør ikke finde os i, at flere tusinde gamle individer skal graves op, og historiske monumenter skal flyttes på grund af metrobyggeri, mener tidligere kirkeminister

Den tidligere kirkeminister Mette Madsen (V) går nu ind i sagen om rydningen af en stor del af den historiske Assistens Kirkegård i København.

Det sker i forbindelse med det omfattende metrobyggeri, hvor Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at anlægge en metrostation på den del af kirkegården, som vender ud mod Nørrebros Rundel.

Ifølge Metroselskabet skal der bygges under 488 gamle gravsteder, og derfor skal de 2374 individer, som gennem tiden er blevet begravet her, graves op til fordel for metrostationen.

Fortørnet
Men den tidligere kirkeminister er fortørnet over beslutningen.

- Jeg har forladt politik for længe siden, men jeg vil nu henvende mig til mine gamle kolleger og spørge, om de aner, hvad der foregår. Jeg opfordrer politikerne til at omgøre beslutningen, siger Mette Madsen til avisen.

Som kirkeminister fik hun i 1986 gennemført den lov, der beskytter historiske gravsteder. Hun og Folketinget greb ind, fordi Københavns Kommune i 1980'erne havde begyndt en rydningsaktion på Assistens Kirkegård, hvor man fjernede gamle gravsten og træer.

- Vi lavede så den lov, der skal beskytte kirkegårdene som de historiske monumenter. Derfor er det uforståeligt, at det her skal ske nu. Oven i købet på det samme sted som dengang. Det her bør vi ikke finde os i, lyder det fra den tidligere minister.

Beskytte historie og kultur
Mette Madsen mener ikke kun, det handler om at beskytte gravfreden, men i lige så høj grad om at beskytte Danmarks historie og kultur. Også gamle bygninger og fredede monumenter skal fjernes.

I Danmark er gravfreden ved kistebegravelse normalt på 20 år. Og det er da også kun to af de 488 gravsteder, som har eksisteret i så kort tid, at metroselskabet må forstyrre gravfreden.

Men ifølge selskabet selv er den ene af disse to grave blevet flyttet med familiens accept, mens gravfreden på den sidste grav udløber næste år, og den flyttes ikke før.

Hovedparten af de berørte gravsteder er nedlagt, og de fleste individer er blevet begravet for mere end hundrede år siden.

Ikke et problem
Det er tilsyneladende også denne oplysning om, at der kun skal genbegraves "et par" afdøde fra kirkegården, som Trafikministeriet oplyste Folketinget om for et par uger siden.

Og trafikpolitisk ordfører Henriette Kjær (K) ser det ikke som et problem, at der er tale om flere tusinde begravede individer.

- Jeg synes, jeg har fået de rigtige oplysninger, og jeg ser intet etisk problem i, at man fjerner indholdet fra gravsteder, hvor folk er begravet for hundrede år siden, og hvis grave i dag er sløjfede, siger Henriette Kjær til Berlingske Tidende.

Marmorkirken
Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad har der før været anledning til at ændre på metroplanerne.

Det skete for nylig i forbindelse med byggeriet ved den historiske Marmorkirken tæt ved Amalienborg i København, hvor den planlagte metrostation nu skal flyttes 1,2 meter længere væk fra kirken og 2 meter længere ned i jorden af frygt for beskadigelse af kirken.

Beslutningen blev taget efter en skandale i Köln, hvor tre bygninger over et metrobyggeri styrtede i grus, og flere døde.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk