Studier om Grønland på Københavns Universitet hedder ikke længere eskimologi, Nationalmuseet er gået i gang med at fjerne ordet eskimo fra sine udstillinger og Hansen Is har ændret navnet på flødeisen Eskimo til O’Paya.
Alt sammen fordi ordet ”eskimo”, som der også står i opslagsværket Den Store Danske, kan virke stødende. Blandt andet fordi det er med til at skabe stereotype billeder af grønlændere som pelsklædte fangere.
Men selvom Lars-Emil Johansen, tidligere landsstyreformand i Grønland, anerkender andres ret til at være stødt, er han det ikke selv.
”Jeg er stolt af at være eskimo, det er mine rødder at komme fra det eskimoiske folk,” siger han.
Det er muligt, at der er nogen, der finder, at ordet ”eskimo” har en negativ medbetydning, men det må i så fald være deres problem, mener han.
”Jeg anerkender, at der er mennesker, der føler ubehag ved ordet, men så vidt jeg ved, er det ikke opfundet af kolonialister, men af indianerstammer for meget, meget længe siden i betydningen de, der spiser råt kød. Og det gjorde vores forfædre jo, fordi de ernærede sig af havets rigdom, fisk, sæler, hvaler. For mig er det en konstatering. Hvis man endelig vil lede efter noget kolonialistisk, kan man vel finde det i ordet ’grønlænder’. Det er et dansk ord og ikke et, som vi har i vores sprog,” siger han og får talt sig varm:
”Men hvad folk tillægger ordet eskimo, rager mig en papand. Jeg har en stolthed ved at være eskimo, og den er der ingen, der kan rokke ved. Hvis man har sit selvværd i orden, tror jeg ikke, man har problemer med den betegnelse.”
Men det har flere og flere grønlændere altså, og mange ønsker andre identitetsformer, såsom inuit.
Bevægelsen er begyndt i Canada, men har spredt sig til Grønland.
Hvorfor ikke bare lade den unge generation vælge, hvad de vil hedde i fremtiden?
”Jeg er ikke engang sikker på, at det er et generationsspørgsmål. Det er mere en politisk ting. Selv kan jeg vitterligt ikke se problemet i ordet ’eskimo’. Vores eget ord for eskimo er inuit, som også er et godt ord. Men i den politiske korrektheds navn kommer mange til at sige det i flertal – at vi er inuitter – men inuit er i sig selv flertal, så det er jo lidt forkert,” siger Lars-Emil Johansen, som tager til efterretning, at Københavns Universitet har ændret studiet eskimologi til grønlandske og arktiske studier.
”Hvis universitetet gennem årene har tillagt ordet eskimo en negativ betydning, er det fy og skam. Men jeg tror det ikke. Det var den meget anerkendte grønlandske professor Robert Petersen, der i mange år tegnede studiet, og han har helt sikkert ikke opfattet ’eskimo’ som nedsættende.”
Lige når man tror, man ved, hvor man har Lars-Emil Johansen, ved man det alligevel ikke. For selvom han ikke føler behov for at gøre op med et gammelt ord som eskimo, har han længe ment, at et opgør med en gammel biskop ville være passende. Derfor stemte han også for, at statuen af Hans Egede i Nuuk skulle ned.
Efter at monumentet var blevet vandaliseret i juni måned, opstod der en debat om, hvorvidt statuen var symbol på kolonimagten Danmark, og om den burde fjernes. Derfor besluttede Nuuks borgmester, Charlotte Ludvigsen, sig for at afgøre spørgsmålet ved en afstemning blandt borgere i og omkring Nuuk.
Valgdeltagelsen var lav, men med 921 stemmer for og 600 imod bliver statuen, hvor den er, selvom mange spår, at det er en stakket frist, fordi yngre generationer og folkestemningen i det hele taget med årene vil ønske den fjernet. Men Lars-Emil Johansen er altså en af dem, der allerede nu gerne så den taget ned.
”Hans Egedes betydning som Grønlands apostel, manden der indførte kristendommen i Grønland, er ubestridelig. Men det legaliserer ikke hans angreb på den grønlandske kultur. Vores mytologi anså han som noget fra helvede, og trommedans skulle forbydes. Det synes jeg ikke, man bare skal godkende, heller ikke selvom det var en anden tid. Hans Egedes manglende respekt for den grønlandske kultur var dybt kritisabel.”
Faktisk sagde Lars-Emil Johansen nogenlunde det samme i sin første tale som folkevalgt tilbage i 1971.
Afstemningen om statuen gik på ”bliv” eller ”ned”. Men Lars-Emil Johansen kan godt se en løsning, der ligger midt imellem.
”Den kunne flyttes hen foran Hans Egedekirken, men at have den stående på så fremtrædende en plads som nu, er forkert. Han skabte ikke Grønland, han grundlagde ikke engang Nuuk, sådan som der er nogen, der påstår. Han koloniserede Nuuk, og det er noget ganske andet."