Der er næppe mange, der tænker over det, når de går i engene langs Holbæk Fjord, kører mountainbike ved Magleby på Stevns eller pakker frokostkurven ud på Stige Ø ved Odense. Men de tre smukke rekreative områder ligger – ligesom mange hundrede andre – oven på gamle lossepladser. Den slags, hvor affald, farligt som ufarligt, blev smidt under åben himmel, og som miljøbeskyttelsesloven i 1974 fik forbudt.
Egentlig burde de graves ud, men det er både dyrt og besværligt, og de fleste af os har alligevel også glemt, at de fandtes. Derfor ligger de der endnu – lige under den halve meter muld, man typisk kørte på, da man lukkede dem.
I dag ligner de marker, overdrev eller er lavet om til sportspladser og rekreative områder for dem, der gerne vil nyde naturen.
Tidligere forsøgte man sig med at bygge på nogle af dem. Men siden et hus, beliggende på sådan en tomt i Skellingsted ved Mørkøv, eksploderede på grund af indsivende lossepladsgas, da ejeren tændte en cigaret, har det ikke været så populært.
Det var i 1991, og begge husets beboere døde efterfølgende af deres forbrændinger, husker Poul Løgstrup Bjerg, der er professor ved DTU Miljø på Danmarks Tekniske Universitet. I en årrække har han arbejdet med at undersøge de godt 3000 tidligere lossepladser i Danmark.
”Affald fra husholdninger danner metangas, som under uheldige omstændigheder kan springe i luften, selv efter mange år. Derfor ligger mange af de gamle lossepladser hen som grønne områder, og det kan jo være udmærket,” siger Poul Løgstrup Bjerg, som bestemt vil anbefale at gå tur sådanne steder, som ofte ligger smukt.
”Den 18 meter høje bakke i nærheden af Albertslund, hvorfra der er udsigt over hele Vestskoven, er sådan set lavet af skrald,” siger han.
Her lå tidligere Risby Losseplads, som blev dækket til i 1970 og senere udlagt til rekreativt område, og det har angiveligt påvirket dyrelivet positivt. Således menes varmen fra skraldet under jordlaget at være medvirkende til den eneste snogebestand i området – muligvis fordi snogene lukrerer på gammel gæringsvarme fra lossepladsen til udrugning af deres æg, sådan som det står at læse på Danmarks største artsportal, Naturbasen.
Så er det i virkeligheden godt for naturen at have fået disse åndehuller?
Nej, mener rådgiver Jan Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening.
”Som hovedregel har man overdænget lossepladserne med næringsrig muldjord, og det bryder hjemmehørende planter sig ikke om. Havde man kørt grus på, ville situationen have været en anden. Men det vil da være en relativt hurtig og nem måde at omdanne de her områder til en form for natur,” siger Jan Pedersen, som mener, at de gamle lossepladser burde graves op og fjernes for at sikre både grund- og overfladevand mod udsivende forurening.
Det synspunkt er Poul Løgstrup Bjerg enig i. Han understreger, at eksempelvis den tildækkede Risby Losseplads forurener både det nærliggende vandløb og grundvandet i området.
For medlem af Det Etiske Råd Christian Gamborg, ph.d. og lektor i naturressourceetik ved Københavns Universitet, er det tydeligt, at holdningen til lemfældig omgang med naturen er under kraftig forandring, fordi de mange tab af arter kombineret med klimaforandringerne har rokket ved vores forestilling om, at naturen er robust.
”Gamle lossepladser og andre forurenede grunde ligger tilbage som udtryk for, at man behandlede naturen som en skraldespand, og når man var færdig, lagde man låg på. Men jo flere stiksår af den slags, jo før forbløder patienten,” siger Christian Gamborg.
Han mener, at tømmermændene fra det, man tidligere så som noget acceptabelt, i den grad har meldt sig, og at det ændrer etikken i, hvordan vi bruger naturen.
Ud af de i alt 35.000 giftgrunde, der findes i Danmark, er tidligere lossepladser ikke de farligste, selvom flere af dem lækker forurening til grund- og overfladevand.
Inden vi måske kommer frem til at gøre noget ved lossepladserne, kan det i bund og grund derfor være fornuftigt at bruge dem som rekreative områder. Det mener professor Frank Søndergaard Jensen, professor på institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet.
”Der er rigtigt mange mennesker, som ikke ved noget om, hvad der ligger en meter under deres fødder, og så kan det måske være lige meget, at det er affald. Omvendt kan man sige, at hvis man går og tror, at man er ude i Guds frie natur, er det jo ikke sandt. Og hvis folk finder ud af det, tror jeg, at mange vil få en anden oplevelse ud af det,” siger han.
Begynder der for eksempel at stikke affald op af jorden, er den gal, mener Frank Søndergaard Jensen.
”Så vil følelsen af ægthed forsvinde, og man vil tænke, at hvad pokker er det for noget rod jeg vandrer rundt i her. Affald er noget af det, vi sætter mindst pris på i naturen,” siger han.