Psykiatriske patienter får i stigende omfang hjælp og rådgivning af tidligere patienter, når de har kontakt med psykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri har i budgetaftalen for 2021 bevilget 10,9 millioner kroner til at ansætte 50 nye såkaldte recovery-mentorer ud over de 50 mentorer, der er ansat i forvejen.
Recovery kan oversættes til ”at komme sig”, og mentorernes opgave er netop at føre samtaler med patienterne og via deres egen historie vise, at man kan komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom. Også i landets øvrige regioner ansættes tidligere brugere af psykiatrien i stigende grad som støttepersoner for nuværende brugere.
”Patienterne siger, at det at møde en i samme situation som dem selv er med til at få dem til at tænke, at der er et håb og en vej ud af psykisk sygdom. Patienterne føler sig forstået. Mentorerne kan styrke dem i troen på, at de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet eller en anden meningsfuld hverdag. Samtidig erfarer de ansatte i psykiatrien, at en psykisk sygdom ikke nødvendigvis varer hele livet, men at der kan være en vej ud,” siger psykolog og ph.d. Lone Petersen, der leder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery i Region Hovedstaden.
Internationale undersøgelser af en alvorlig sygdom som skizofreni viser, at en mindre gruppe på omkring 15 procent kommer sig helt, mens en stor gruppe klarer sig trods tilbagefald. En anden gruppe på omkring 15 procent har brug for intensiv støtte på blandt andet botilbud.
”Det er ikke alle patienter, der kommer sig helt, men tankegangen i recovery er, at vi kan støtte patienterne i at leve et så godt liv som muligt med deres sygdom,” siger Lone Petersen.
Idéen med at ansætte tidligere brugere af psykiatrien stammer fra Australien og England og er også brugt i blandt andet Holland og USA. I England besluttede de nationale sundhedsmyndigheder sidste år at ansætte 5000 tidligere patienter – kaldet peers – i psykiatrien.
Ifølge chefkonsulent Klavs Serup Rasmussen fra Peer Partnerskabet, der er et partnerskab mellem foreningen Sind og Det Sociale Netværk, skulle mentorerne i England oprindeligt fungere som borgernes repræsentanter i systemet.
”Sådan fungerer det ikke i Danmark. Her er mentorerne ansat i et system, hvor tankegangen om, at psykiatriske patienter kan komme sig, stadig er fremmed. Et af problemerne er, at vi har et psykiatrisk system, der er gearet til at se borgerens sygdom og ikke det, borgeren kan. Det er fint, at systemet lægger op til, at man kan komme sig. Men spørgsmålet er, om lægerne for alvor lytter til de erfaringer, som mentorerne kommer med,” siger Klavs Serup Rasmussen.
Overlæge og professor Merete Nordentoft fra Region Hovedstadens psykiatri peger på, at recovery-mentorer er et udtryk for, at psykiatrien i langt højere grad end tidligere involverer patienterne. Det har for eksempel været en stor succes, at patienter og pårørende underviser i projektet Opus, der hjælper unge med psykoser i Region Hovedstaden.
”Det kan være lettere for en patient at henvende sig til en mentor, fordi de er mere ligestillede. Når tidligere brugere er til stede på en afdeling, er det også en konstant påmindelse for personalet om, at det er vigtigt med en respektfuld omgang med patienterne. For i et hårdt presset system som psykiatrien kan det i nogle tilfælde præge personalets omgang med patienterne, at det kan være svært at finde gode løsninger i behandlingen,” siger Merete Nordentoft.