Næsten en million danskere har set dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”, som blev sendt på TV2 torsdag i sidste uge. Og reaktionerne på dokumentarens afsløringer af vold og krænkelser på Herlufsholm Kostskole har været kraftige fra start: Kronprinsparret har udtrykt forfærdelse, statsminister Mette Frederiksen brugte ordet ”utilgiveligt”, de sociale medier er kogt over, rektor blev fyret, en politianmeldelse er indgivet, og traditioner som præfektordning og sovesale er afskaffet. Alt sammen på under en uge.
Men den ophedede stemning er udtryk for, at sagen er kørt af sporet, mener teologistuderende Benedikte Sommer, som er en af de herlovianere, der nu forsvarer sin gamle skole. Hun gik på Herlufsholm fra 2007-2010 og var i løbet af de år både præfekt og elevrådsformand. Hun fordømmer overgrebene beskrevet i dokumentaren, men føler sig også kaldet til at tage til genmæle, fordi sagen er blevet gjort til "et spørgsmål om kultur”, og fordi hun ikke kan genkende dokumentarens beskrivelse.
Og Benedikte Sommer står ikke alene med kritikken. Også en gruppe, som beskriver sig som en ”bred kreds af forældre til nuværende elever på Herlufsholm Skole”, har i en pressemeddelelse protesteret over udsendelsens vinkling og kritiserer tillige statsministeren for at hælde benzin på bålet med sit kraftige ordvalg.
Men hvorfor forsvare en åbenlys dårlig sag?
”Det er ikke bestemt ikke overgrebene, vi forsvarer, men det, at de bliver gjort til en del af en kultur. En kultur er noget, der gennemsyrer det hele, og sådan er det ikke. Det er som om, at en stor konspirationsteori er blevet bekræftet efter mange års mistanke, men vi kan slet ikke genkende det billede,” siger Benedikte Sommer, der hverken som præfekt eller elevrådsformand fik klager fra elever, ligesom hun heller ikke selv overværede eller hørte om overgreb.
”Aldrig. Det et det klare svar. Jeg kan kun svare for den periode, jeg har været præfekt og siddet som elevrådsformand. Men jeg har selvfølgelig interesseret mig for, om det er noget, jeg kan have overset eller ikke har vidst fra andre årgange, og har gennemgået tidligere beretninger, og det er simpelthen ikke noget, nogen af os har set. Derfor er det hårdt at få at vide, at vi alle sammen er en slags medskyldige, en form for medbødler. Lige nu er det jo sådan, at folk spytter på eleverne, hvis de har deres uniform på nede i byen,” siger hun.
En del tidligere herlovianere beretter også på de sociale medier om gode minder og glade skoledage, og flere af dem har opdaterer deres profilbilleder på Facebook til et fra dengang, de bar skoleuniform.
Men kommer beretningerne om egne gyldne minder ikke til at virke som en fornægtelse af de ulykkelige sager?
”Det er fint, du spørger, men jeg synes, at alle dem, der har udtalt sig, skynder sig at sige, at det her tror vi på er sket, at det er forfærdeligt, og at alle er berørte af det. Men når folk tror, at vi ser og hører om vold hele tiden, er vores vidnesbyrd også gyldige. I en demokratisk diskussion nytter det ikke, at der kun er forrang til de grimme historier. Det gør mig også ondt for lærerne, at de får at vide, at de skulle have set alt det her og ikke have grebet ind. Det er helt forkert, og de fortjener det ikke. De er mere end lærere, de er også omsorgspersoner, en form for forældre.”
Når I forsvarer skolen, tænker flere nok "blind loyalitet’"eller "Stockholmsyndrom". Holder I bare sammen?
”Jeg synes, det er tarveligt at gå ud fra, at man, fordi man har en anden oplevelse, nok er del af en tavshedskultur eller ikke tør sige noget. Det er et bisset argument. For mit eget vedkommende ville jeg få meget mere street-credit, hvis jeg gik ud og sagde, at jeg havde haft det skidt på Herlufsholm. I en del miljøer oplever jeg, at folk fisker mere efter at høre, hvor dårligt jeg mon har haft det."
Nu kommer der en uvildig undersøgelse af skolen, politiet er på og en række traditioner er afskaffet: Præfektordningen og sovesalene for eksempel. Men det er den nemme løsning, mener Benedikte Sommer.
”Selv det bedste system kan nogle gange fejle, og det er desværre sket her. Men det er et kæmpe knæfald at fjerne gode traditioner uden grund. Jeg forstår ikke, det skulle være tryggere at sove alene i stedet for på en sovesal med 35 venner og fire præfekter, der er udvalgt til at være vogtere om natten. ”
Alligevel skete der overgreb på en sovesal?
”Ja, så skete det desværre alligevel. Selv det bedste system, der netop skal sørge for at det ikke sker, kan fejle. Men jeg kan ikke se, at det skulle være mere sikkert at sove alene end på en sovesal.”
Særligt præfektordningen er Benedikte Sommer ked af, at man afskaffer.
”I dokumentaren nævnes der intet om præfekter. Så hvorfor den ordning skal afskaffes, forstår jeg heller ikke. Præfekter er netop valgt ud fra, at de er søde og lidt nørdede. Det er ikke de seje typer. Jeg var heller ikke en af de seje. Præfekter har så mange gode funktioner, for eksempel at sørge for, at alle elever hver dag læser lektier i tre timer og yde lektiehjælp. Præfekter sørger også for, at folk får deres søvn. Hvor mange teenagere får ellers det i dag?”
At rektor fyres er vel på sin plads. Det er sket på hans vagt, og han virker rystet i dokumentaren?
”Igen synes jeg, at det er ret bisset klippet. Han sidder og hakker i det, fordi der bliver spurgt meget til personlige sager, som han ikke må udtale sig om. Og når han siger, at han ikke kender til nogen voldskultur, er det jo det, vi andre også siger. Jeg synes på alle måder, det er kritisabelt, at man får lov at kalde det der for en dokumentar. Man kan tydeligt se, at det er en side af sagen, der vinkles på.”
Men der er en hierarkisk kultur på Herlufsholm?
”3. g'ere er typisk 18 år og er gået fra at være tynde, små drenge til næsten mænd, og der opstår automatisk et biologisk hierarki på alle gymnasier, vil jeg mene. Men ved at give de ansvarsbevidste, mere omsorgsfulde og nørdede 3. g’er en rang af at være hjælpere, som de yngre anbefales at bruge som samtalepartnere, mener jeg, at man netop forsøger at nedbryde barrieren mellem årgangene og til absolut gavn for de yngre.
Hvis alle traditioner skrottes, vil folk så overhovedet have deres børn på Herlufsholm?
”Det er et godt spørgsmål. Selv har jeg så stærke følelser for det sted, at jeg selv ville sende mine børn derhen. Men jeg er meget ked af, at flere gode traditioner nu afskaffes i panik, fordi omverdenen vil have tydelige ændringer. Men at kaste et gode kort som sovesale og præfektordning kort under bussen, er et paradoks,” siger Benedikte Sommer, som heller ikke forstår, at der ikke er kommet en masse nye sager frem efter dokumentaren.
”Det er i sig selv er et bevis på, at det er et vrangbillede. Jeg må sige, at det tangerer det absurde at se en elsket skole blive portrætteret som et sadistisk sted. Det gør virkelig ondt.”
Du læser teologi. Har du i den forbindelse gjort dig nogle særlige tanker?
”Jeg har selvfølgelig et blik på, hvordan mennesker er overfor hinanden. Og det første jeg tænkte, da rektor Mikkel Kjellberg blev fyret, var da noget med lammet, der blev ofret. Og så er det med at sige, at vi alle sammen skulle have været vidner til krænkelser, definitionen på ondskab. Den mest onde ikke jo er den, der begår den ondskabsfulde handling, men den som ikke tager affære. Men sådan er det jo ikke foregået. ”