Psykisk sygdom er ikke en kronisk sygdom, og diagnoser som depression eller skizofreni er ikke nødvendigvis en byrde, man skal bære med sig resten af sit liv. Derfor skal man også have mulighed for at blive erklæret rask, hvis man efter et vellykket behandlingsforløb er symptomfri og har været det i en længere periode.
Det mener i hvert fald SF, der i efteråret fremsatte et forslag til en folketingsbeslutning, der på torsdag skal til førstebehandling i Folketinget.
Med forslaget ønsker partiet, at man fremover indfører retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, så lidelsen ikke længere fremgår af ens journal, når man for eksempel ansøger om kørekort eller om at adoptere.
For lige nu er proceduren urimelig, siger psykiatriordfører Trine Torp (SF).
”Vi mener, at det urimeligt, at en diagnose kan få så langvarige konsekvenser. Når man ikke kan erklæres rask, bliver man afskåret fra nogle muligheder. Ifølge vores diagnosesystem skal man have nogle bestemte symptomer for at få en diagnose, og derfor burde det også fungere sådan, at når man ikke har de symptomer længere, har man ikke diagnosen,” siger Trine Torp.
Hun kalder det paradoksalt, at recovery-tilgangen er så udbredt i psykiatrien herhjemme, når man ikke kan erklæres rask.
”Når man får en psykisk lidelse, har man brug for hjælp og behandling, men man har også behov for at bevare håbet om, at man kan komme sig igen,” siger hun.
SF’s forslag rejses på baggrund af flere fagfolks bekymringer om den udprægede forskelsbehandling, der finder sted på en række områder. Mange mennesker, der tidligere har lidt af en psykisk lidelse, oplever nemlig at blive konfronteret med den igen og igen.
Det siger Knud Aarup, landsformand hos foreningen Bedre Psykiatri.
”Min egen datter fik en lettere depression, som ikke krævede antidepressiv medicin, men en periode med ro på. Fire år senere oplevede hun, at hun ikke kunne blive optaget i Dansk Magisterforening på normale vilkår,” siger han og fortsætter:
”Vi synes i den grad, at det er urimeligt, at man skal forfølges af en sygdom, som kan forhindre en i at tage et kørekort, en uddannelse eller komme til session. I lovforslaget er de mere hårde lidelser nævnt, men det er altså også dem med lette sygdomme, der mærker de negative konsekvenser. Efter en periode ved man fra forskningen, at sandsynligheden for tilbagefald er meget lille.”
Trine Torp tilføjer, at forslaget er en del af større diskussion.
”Det her er et konkret forslag, men det er også et ønske om at gøre op med forestillingen om, at psykiske sygdomme er kroniske,” siger hun.
Per Vendsborg, der er speciallæge og psykiatrisk konsulent hos Psykiatrifonden, så også gerne, at der blev gjort op med de fordomme, som mange, der enten lider af en psykisk sygdom eller har gjort det, bliver mødt af. Han er medforfatter til en kronik, der blev bragt i efteråret i Ugeskrift for Læger, hvor en række læger og psykologer kaldte på et opgør med den fordom, at mennesker, der har haft en psykisk sygdom, ikke kan blive raske.
”Jeg er bestemt meget positivt stemt over for forslaget. Det væsentlige er, at der skal laves om i folks hoveder, så vi begynder at se anderledes på psykisk sygdom og erkender, at man kan blive rask, og vores pointe er sådan set, at man åbent skal kunne fortælle, at man har haft en psykisk sygdom, og stadig have de samme rettigheder som alle andre. Det her er et skridt på vejen,” siger han.
For at et forslag som dette kan gennemføres, er der dog flere ting, der skal tages stilling til, mener Per Vendsborg.
”Helt givet er der nogle sygdomme, hvor man er mere tilbøjelig til at blive ramt igen. Derfor skal man tænke nøje over, hvordan det endelige forslag skal udformes. Der skal en længere observationsperiode og flere faglige vurderinger til, før man kan erklæres rask. Men man skal have ret til at få sådan en vurdering, for der kommer et tidspunkt, hvor risikoen for at få en depression igen, hvis man har haft en, ikke er meget større end alle andres. ”
Venstres psykiatri- og sundhedsordfører Jane Heitmann er dog mere skeptisk overfor forslaget.
”En raskmelding er ikke et begreb, man hidtil har brugt i sundhedsvæsenet, uanset om man lider af en psykisk eller fysisk sygdom. Det ville være en nyskabelse, hvis vi skal til at indføre det fra Christiansborgs side. I stedet kan man erklæres symptomfri. En patientjournal er et arbejdsredskab og dokumentation, så kan man gå tilbage og se, hvad der tidligere er foregået. Derfor er vi i Venstre imod, hvis man skal kunne gå ind og rette i en patientjournal. Lige meget om det handler om skizofreni eller blærebetændelse. Den er en tryghed for patient og personale,” siger Jane Heitmann og uddyber:
”Vi anerkender fuldt ud de udfordringer, der er på området. Og der skal fokus på afstigmatisering af psykisk sygdom og på, hvordan man klæder sagsbehandlere og andre på, så de ved, hvad det betyder at være symptomfri. Jeg mener også, at vi burde skele til udlandet og lade os inspirere der. Det vil jeg tage op på torsdag.”
Trine Torp fra SF fastholder dog behovet for forslaget:
”Forskellen er, at et brækket ben eller en halsbetændelse ikke resulterer i forskelsbehandling. Ingen bemærker et brækket ben, men psykisk sygdom vil have konsekvenser,” siger hun, men understreger, at der skal finde en individuel vurdering sted, når der skal tages stilling til, om man nu også er rask.