Prøv avisen
Chikane mod danske jøder

Tidligere skoleleder: Berøringsangst skyld i muslimsk antisemitisme i skolerne

Berlingske kunne i lørdags berette om Rebecca på 15 år, der har en jødisk far, og som har skiftet skole flere gange på grund af grov chikane. Nu er hun begyndt på Carolineskolen, den jødiske skole i København. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

En familie, hvor faderen er jøde, stod i weekenden frem med en historie om udpræget antisemitisk chikane på flere forskellige folkeskoler i København-området. Ifølge tidligere skoleleder på Nørrebro lider skolerne af berøringsangst og stiller for få krav til muslimske elever

Grov mobning, overfald og trusler på livet.

Det var blot nogle af de ubehageligheder, der var hverdagen for en delvist jødisk familie, som har haft børn på flere forskellige folkeskoler med mange muslimske elever.

Datteren Rebecca på 15 år, hvis forældre i lørdags fortalte deres historie til Berlingske, måtte igennem flere skoleskift, før hun for en måned siden begyndte på Carolineskolen, den jødiske skole i København.

Tilbage står en frustreret familie, der ikke mener, at folkeskolerne i det vestlige København gjorde nok for at komme chikanen til livs. Ifølge familien var forløbet især præget af skolelederes og myndigheders berøringsangst og handlingslammelse over for alt, der har med hadforbrydelser at gøre.

Det er Lise Egholm, som i 18 år var skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, enig i. Hun stiller sig helt uforstående over for, at skolerne ikke har taget bedre hånd om chikanen af pigen og hendes familie.

”Det her kan man sagtens tryne ihjel, hvis man vil. Som det allermindste har skolerne vel en plan mod mobning. Og det her er simpelthen så grov mobning, at det bevæger sig på grænsen af at være hadforbrydelser. I yderste konsekvens er det ikke hende, der skal skifte skole, men dem, som står bag chikanen,” siger Lise Egholm, der gik på pension i 2013.

Hun påpeger, at der er en ”udpræget grad af berøringsangst” blandt skoleledere og lærere over for problemfyldt adfærd blandt elever med mellemøstlig baggrund.

”Vi er simpelthen så flinke i det her land. Det er fint at være flink, men man skal ikke være tosseflink. Og det kan ikke passe, at man ikke kan få lov at gå på en dansk folkeskole, hvis man har en jødisk far,” siger hun.

Hun mener, man skal holde op med at bortforklare dårlig opførsel med sociale problemer eller traumer som følge af at stamme fra en flygtningefamilie:

”Ligegyldigt hvilke forfærdelige oplevelser man kommer med som flygtning eller som efterkommer af flygtninge, skal man stadigvæk opføre sig ordentligt. Og de skal mødes med krav alligevel. Vi svigter både dem og de andre elever, hvis vi ikke gør det.”

”Og så er det vigtigt, at vi er tydelige omkring vores egne værdier. Kommer der en arabisk far og skælder ud, nytter det ikke, at man sidder og putter sig. Så må man give igen. Det accepterer de i vid udstrækning, og man kan sagtens nå til en fælles forståelse,” siger Lise Egholm.

Marco Damgaard er skoleleder på Tingbjerg Skole i København. Her går elever, der har etniske rødder i omkring 40 forskellige lande, og andelen af tosprogede elever er på 85 procent. Hvis en jødisk familie overvejede at sætte deres børn i hans skole, ville han fortælle dem, at det er ”en rigtig fin idé”.

”Vi er en dansk folkeskole, så det ligger i hele vores værdigrundlag, at der skal være plads til alle, uanset religiøs og kulturel baggrund. Det ville være ekstremt vigtigt for mig, at de trygt kunne sende deres børn i skole hos os,” siger Marco Damgaard, som fortæller, at der så vidt han ved ikke har gået jødiske børn på skolen i de seks år, han har været ansat.

Ifølge Marco Damgaard er én af nøglerne til en velfungerende, mangfoldig skole, at man er meget klar og tydelig i sit værdigrundlag. Og så handler det i høj grad om, at skolen – foruden at være inkluderende – stiller krav.

”På Tingbjerg Skole kan man for eksempel ikke blive fritaget fra kristendomsundervisningen. Vi sørger for at kommunikere meget klart, at faget er en del af undervisningen, og at det ikke er et forkyndende fag. Ligesom vi også serverer svinekød i vores madordning,” siger Marco Damgaard.

Han oplever sommetider, at der på nogle skoler bliver taget misforståede hensyn til elever og familier med anden etnisk baggrund end dansk.

”Der kan være en frygt for at træde nogle over tæerne. Jeg tror, vi i stedet skal være rigtig gode til at hive tingene frem og sørge for at diskutere dem, så de ikke bliver tabu. Også selvom det er svære emner,” siger Marco Damgaard.

”Og begynder en elev at gå ned ad en vej, der efterlader mindre plads til andre elever, sørger vi for at tage hånd om det med det samme og inddrage forældrene. Forældresamarbejdet er utrolig vigtigt,” siger han.

Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er det ”utilstedeligt”, at sager som den, den jødiske familie har beskrevet, kan finde sted. Men han mener ikke, at der generelt set hersker en form for berøringsangst blandt landets skoleledere.

”Det oplever jeg ikke. Vi har mange slags elever ude på skolerne. Der er også forskellige muslimske grupperinger, som støder sammen på danske skoler, fordi grupperne ligger i konflikt et sted ude i verden. Det mener jeg godt, vi kan håndtere. Jeg vil ikke betegne chikane af jødiske elever som mere specielle sager end disse sager,” siger han og fortsætter:

”Men hvis man som forældre ikke føler, at der bliver gjort tilstrækkeligt, må man simpelthen gå hårdere til skoleledelsen eller til skoleforvaltningen, der så igen må gå hårdere til forældrene til de børn, der står for chikanen.”