Tidligere V-minister får direktørpost: Skal arbejde med tro og bæredygtighed

Religiøse aktører er vigtige for den grønne omstilling, siger den tidligere minister Esben Lunde Larsen, der er nyudnævnt direktør for tro og bæredygtighed i global klima-tænketank. Kirken spiller en stadig større rolle i den globale klimaindsats, siger professor

Esben Lunde Larsen, der blandt andet er tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, har arbejdet i den globale tænketank World Resources Institute siden 2018 og bliver nu forfremmet til direktør.
Esben Lunde Larsen, der blandt andet er tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, har arbejdet i den globale tænketank World Resources Institute siden 2018 og bliver nu forfremmet til direktør. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Esben Lunde Larsen har fået nyt job. Fremover skal den tidligere Venstre-minister være direktør for tro og bæredygtighed i den globale amerikanske tænketank, World Resources Institute, der arbejder med at fremme globale løsninger inden for blandt andet klima og energi.

Esben Lunde Larsen har arbejdet som fellow i tænketankens hovedkvarter i Washington D.C, siden han forlod dansk politik i 2018 efter en periode med kraftig politisk modvind. Indtil videre har han været fellow og primært beskæftiget sig med madspild, men fremover skal han altså stå i spidsen for den ellers sekulære tænketanks arbejde med tro og bæredygtighed. Fokusområdet er helt nyt for tænketanken, og selvom det måske ikke umiddelbart er til at se, hvad klima og religion har med hinanden at gøre, er det et vigtigt fokusområde, mener Esben Lunde Larsen.

”Vi har valgt at lægge fokus her i forståelse af, at hvis vi skal levere på Parisaftalen, så skal vi engagere bredt i samfundet. Indtil videre har vi mest fokuseret på regeringer og store virksomheder, men det er også vigtigt, at kirker og trossamfund tænker grønt, når det kommer til deres bygninger, landområder, transport og så videre,” siger Esben Lunde Larsen og forklarer, at det er de løsninger, trossamfundene har brug for til at komme i gang med den udvikling, som han og tænketanken kan bidrage med.

Samtidig, siger han, vil tænketanken række ud til trossamfund og trosbaserede organisationer, fordi de ofte har en stærk og indflydelsesrig stemme.

”Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning, at paven for eksempel gennem længere tid har sat bæredygtighed på dagsordenen. Noget lignende har vi set i andre trossamfund, og det betyder utroligt meget, at det, at vi skal tage hånd om skaberværket, adresseres i moskéen om fredagen, i synagogen om lørdagen eller i kirken om søndagen,” siger Esben Lunde Larsen, der selv er teolog.

Den stemme er kirker og trossamfund netop indstillede på at være – og de bliver det mere og mere i disse år. Det siger Peter Lodberg, der er professor mso i teologi ved Aarhus Universitet. Som eksempel fremhæver han også pave Frans, der blandt andet har adresseret klimaforandringerne som et vigtigt etisk og teologisk emne i et hyrdebrev i 2015 og foran FN’s Generalforsamling. Peter Lodberg nævner desuden de svenske biskopper, som er kommet med markante klimaopråb. Og så at der på en række internationale institutter for offentlig teologi – ikke mindst i Afrika – som noget nyt er kommet samspil mellem bæredygtighed, teologi og tro på dagsordenen.

”Jeg tror, det bunder i, at mange kirker har nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der oplever klimaforandringernes meget store betydning for menneskers adgang til rent drikkevand og naturressourcer samt som forudsætning for hele flygtningespørgsmålet. Tidligere handlede det for disse organisationer meget om fattigdom som årsag til en skæv balance, men i dag kigger man snarere i retning af klimaforandringerne,” siger Peter Lodberg.

Også Peter Blum Samuelsen oplever en større bevidsthed om klimaspørgsmål i kirken. Han er sekretariatschef i Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde, som er ressourcecenter for udviklingssamarbejde gennem kirkelige netværk. Her har man netop holdt seminar under overskriften ”Kan kirkerne redde klimaet?”, hvor det blev diskuteret, hvordan kirken kan bidrage til løsninger på klimakrisen. For Peter Blum Samuelsen er det også blevet tydeligt, at kirken har en enestående mulighed for at rykke noget på klimaspørgsmålet.

”Med sin omfattende og menighedsbaserede tilstedeværelse globalt har kirken et enormt potentiale til at skabe forandring i forhold til en mere ansvarlig brug af ressourcer. Netop de teologiske argumenter om, at vi skal være ansvarlige forvaltere af Guds skaberværk, tror jeg, kan bidrage til omfattende holdningsændringer,” siger han.