Tidligt fødte børn rejser etisk dilemma

I Sverige overlever langt flere børn, der er født meget for tidligt, end i Danmark. Derfor skal fødselslæger fra de to lande nu udveksle erfaringer. Men risikoen for alvorlige handicap er så stor, at man ikke altid skal redde de tidligt fødte børn, lyder det fra forening for tidligt fødte børn

Et nyt studie, der udkom tidligere i år fra Sverige, viser, at flere ekstremt for tidligt fødte overlever og flere nu uden handicap. I Sverige overlever cirka 50 procent af de børn, der bliver født i uge 23. I Danmark er det tal stort set lig nul procent.
Et nyt studie, der udkom tidligere i år fra Sverige, viser, at flere ekstremt for tidligt fødte overlever og flere nu uden handicap. I Sverige overlever cirka 50 procent af de børn, der bliver født i uge 23. I Danmark er det tal stort set lig nul procent. Foto: Arkivfoto.

Svenske Alma Ekdahl pludrer og viser stolt sin røde Duplo-klods til sin mor, der returnerer med et smil. For et par uger siden fyldte Alma Ekdahl to år. Men var alt gået som planlagt under graviditeten, havde hun først toårsfødselsdag til januar. Alma Ekdahl er nemlig født så tidligt som 23 uger plus en dag henne i graviditeten. Det er næsten fire måneder for tidligt.

I dag bor hun sammen med sin mor og far lidt uden for Helsingborg. Kun 20 minutters færgesejllads fra Helsingør. Men var Alma Ekdahl født i Helsingør, eller i en hvilken som helst anden by på den her side af Øresundsbroen, havde hun ifølge statistikken højst sandsynligt ikke overlevet.

Et nyt studie, der udkom tidligere i år fra Sverige, viser, at flere ekstremt for tidligt fødte overlever og flere nu uden handicap. I Sverige overlever cirka 50 procent af de børn, der bliver født i uge 23. I Danmark er det tal stort set lig nul procent.

Med udgangspunkt i de nye tal fra Sverige skal fødselslæger og specialister fra hele Danmark netop i dag mødes og diskutere grænsen for, hvor tidligt fødte børn man etisk og sundhedsfagligt bør forsøge at redde.

En af de læger, der deltager i konferencen, er Jan Stener Jørgensen, klinisk professor og specialeansvarlig overlæge i obstetrik på Odense Universitetshospital. Ifølge ham er det mest overraskende i det svenske studie, hvor mange der overlever uden handicap sammenlignet med tidligere. Det giver grund til at genoverveje den danske procedure, erkender Jan Stener Jørgensen.

”I tallene fra Sverige er der nogle ting, der tyder på, at vi efterhånden er blevet så meget dygtigere, så der er flere børn, der overlever uden handicap i den her aldersgruppe. Det vil selvfølgelig påvirke vores stillingtagen og beslutning i denne sammenhæng.”

Indtil nu har man i Danmark været meget forsigtige med at redde så for tidligt fødte børn som svenske Alma Ekdahl. Det skyldes ifølge Jan Stener Jørgensen, at de danske fødselslæger har villet undgå at sætte børn i verden med svære handicap.

”Fødselslægerne og børnelægernes holdning til aktiv behandling nede ved grænsen til liv har været, at man primært har ønsket at undgå at føde børn med svære handicap. Børn, som bliver født til en tilværelse i en rullestol og på en institution resten af sit liv. Det er en kæmpe belastning for barnet, for forældrene og hele samfundet.”

I Helsingborg var Kersti og Marcus Ekdahl ikke i tvivl om, at lægerne skulle gøre alt for at redde deres datter Alma Ekdahl, selvom der var en risiko for handicap.

”Jeg tænkte spontant; Uanset hvad, så må I redde hende,” fortæller Kersti Ekdahl.

David Ley, der er professor i pædiatri og overlæge ved Lund Universitetshospital, fortæller, at de svenske lægers grundlæggende holdning er, at man aktivt skal forsøge at redde børn født i uge 23. Det vil sige, at man i løbet af de første minutter af babyens liv forsøger at genoplive det. I forbindelse med det svenske studie har lægerne fulgt familierne i årene efter fødslen. Her er David Ley blevet bekræftet i, at aktiv hjælp til spædbørnene er det rigtige. Selvom han også har set tilfælde, der ikke er endt lykkeligt.

”Alle historier er ikke en lykkelig historie, men der er nok lykkelige historier til at retfærdiggøre det,” siger David Ley.

I Dansk Præmaturforening, som har kontakten med de for tidligt fødte, er man dog nervøs for, hvad de danske læger bliver enige om ved dagens konference. Elizabeth Pöckel er formand i Dansk Præmaturforening, og hun mener, at vi skal tage højde for de historier, der ikke ender godt.

”De danske læger har været meget konservative, og det er ikke altid en dårlig ting. For når man ser på de børn, der er født i uge 23, hvilket liv har de bagefter? Der er en del med handicap, og det er ikke alle familier, der kan overskue at have et barn med meget handicap,” forklarer Elizabeth Pöckel og understreger, at man først for alvor ser konsekvenserne af en ekstremt for tidlig fødsel, når barnet er blevet ældre, hvor ADHD og indlæringsvanskeligheder kan vise sig.

Kersti og Marcus Ekdahl er dog taknemmelige for, at lægerne gjorde alt, hvad de kunne for at redde deres datter, der i dag har det godt.

”Tænk hvis vi ikke havde været i den position, hvor vi kunne sige: ’I skal gøre alt for at redde Alma’, når man ser på et så raskt barn uden problemer og med fremtiden for sig. Så vil jeg gerne tage diskussionen med de, der mener, at man ikke skal redde børn i den alder,” siger Marcus Ekdahl.

Jan Stener Jørgensen fra Odense Universitetshospital ser frem til landsmødet og til at se, hvad man her bliver enige om. Selvom de danske læger indtil nu har været imod aktiv hjælp til børn født i uge 23, mener han, at vi med stor sandsynlighed vil opleve forandring på området.

”Altså der er ingen, der kan spå. Slet ikke om fremtiden. Men jeg vil tro at tendensen går i retning af, at gestationsalderen, altså grænsen for hvornår man er aktiv, den er faldende.”