Tidslinje og billeder: Dengang Muhammed blev tegnet

Det er nu fem år siden at Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne for første gang, men sagen er ikke glemt - hverken i danskernes eller muslimernes bevisthed.

Læs også: Tema om Muhammed-krisen

30. september 2005: Morgenavisen Jyllands-Posten bringer 12 tegninger af profeten Muhammed. Avisens beslutning om at bringe tegningerne begrundes med et forsvar for ytringsfriheden. Konkret henvises blandt andet til forfatter Kåre Bluitgen, som oplevede, at flere tegnere ikke turde illustrere hans bog om Muhammed.

I forbindelse med offentliggørelsen skriver Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose: "De (muslimer, red.) gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen".

14. oktober 2005: 3000 muslimer demonstrerer i København, kun to dage efter, at ambassadørerne fra 11 muslimske lande har bedt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om et møde. Statsministeren afviser at mødes, blandt andet med følgende begrundelse: "Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen".

7. december 2005: FN går ind i sagen om Jyllands-Postens tegninger. I december rejser imamerne Raed Hlayhel, Ahmed Akkari, Abu Laban og Abu Bachar desuden rundt i Mellemøsten for at samle opbakning til protesterne mod de danske Muhammed-tegninger. Det kommer senere frem, at de fire imamer på rejsen har medbragt materiale, der intet har med de 12 tegninger at gøre, blandt andet et billede fra en fransk konkurrence, hvor deltagerne iklædt grisetryner skal hyle som svin.

25. januar 2006: På trods af, at statsminister i sin nytårstale få uger tidligere har forsøgt at gyde olie på vandene, ruller lavinen nu for alvor. I Saudiarabien boykottes danske varer, blandt andet fra Arla, og hurtigt følger flere andre arabiske lande med i boykotten mod Danmark. Danskere i Mellemøsten opfordres til at rejse hjem eller skjule deres nationalitet.

31. januar 2006: Al-Queda truer Danmark med selvmordsangreb. Jyllands-Posten evakueres efter bombetrussel.

5. februar 2006: Få dage efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen har mødtes med flere af de muslimske landes ambassadører og efterfølgende talt til 200 millioner seere via den arabiske tv-kanal Al-Arabiya, brændes den danske ambassade i Libanon ned til grunden. De kommende dage må personalet på flere danske ambassader i Mellemøsten evakueres på grund af brand og voldelige demonstrationer. Denne periode er den voldsomste under Muhammedsagen, blandt andet med flere dræbte i de store demonstrationer. Verden over er det billederne af brændende dannebrogsflag, der præger nyhedsudsendelserne.

26. oktober 2006: Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste samt kulturredaktør Flemming Rose frikendes i en sag, anlagt af Det Islamiske Trossamfund. Muhammedsagen er så småt ved at dø ud.

18. august 2007: Den svenske avis Nerikes Allehanda vælger at offentliggøre en tegning af en hund med Muhammeds ansigt, tegnet af Lars Vilks, der har fået tegningen afvist af flere museer, fordi de frygtede for konsekvenserne. En ny Muhammedsag begynder og kører stadig, om end i langt mindre målestok end sagen om Jyllands-Postens tegninger.

3. oktober 2009: David Headley anholdes i USA for planer om terror mod Jyllands-Postens medarbejdere.

8. september 2010: Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, overrækker medieprisen M100 til Kurt Westergaard for hans "ubøjelige engagement for presse- og ytringsfrihed".