Afsides i et landdistrikt i Rumænien ligger landsbyen Lunca, en af de såkaldte tiggerlandsbyer, hvor en stor del af indbyggerne lever af at arbejde og tigge i Vest- og Nordeuropa. Og siden den organiserede udvandring begyndte, har byen ændret karakter. Penge er flydt ind i det forarmede samfund. Huse er skudt op rundtomkring i byen ved siden af nødtørftige skure. Nye biler kører på de uasfalterede veje.
Dominic Teodorescu, doktorand i kulturgeografi ved Uppsala Universitet i Sverige med fokus på Østeuropa, besøgte sidste år tre landdistrikter i Rumænien for at undersøge kulturen i tiggerlandsbyerne, et fænomen, der spreder sig i Rumænien.
”Der er blevet skabt en hel infrastruktur af organiserede rejser fra de små landsbysamfund til Europa. En snebold-effekt blandt mennesker, der ikke kan overleve i Rumænien. Det er mennesker, der ikke har noget levegrundlag, vanskelig adgang til sociale ydelser og intet håb om en bedre fremtid,” siger han og fortæller, at et flertal af befolkningen i tiggerlandsbyerne er romaer, som især i landområderne lever afskåret fra arbejdsmarkedet og de sociale ydelser. Han understreger samtidig, at romaerne er en mangfoldig gruppe.
”Rigtig mange romaer klarer sig godt, men hvis fem procent af etniske rumænere er fattige, mens 25-30 procent af romaerne lever i ekstrem fattigdom, er det et etnisk problem. Fænomener som tiggerlandsbyer er også hovedsageligt domineret af etniske romaer,” siger han.
Guri Tyldum er forsker ved det norske forskningsinstitut Fafo og var i 2015 med til at lave en undersøgelse af rumæneres og romaers vilkår i København, Oslo og Stockholm. Hun mener ikke, at de enkelte europæiske byer kan ændre på udfordringerne, men at opgaven bør løftes fælles af EØS-samarbejdet, der omfatter EU samt Norge, Island og Liechtenstein.
”Hvis man ønsker at bekæmpe tiggeri, bør man først og fremmest bekæmpe årsagen: at romaer er marginaliseret i Rumænien. Og hvis man vil skabe bedre vilkår for romaerne, kan man lægge pres på Rumænien for at få en mere inkluderende socialpolitik,” siger hun og fortsætter:
”Rumænien bør i større grad satse på bedre uddannelse og mere arbejde til romaerne. Desuden bør man stoppe med at sende hjemløse romaer tilbage til deres øde landsbyer, men i stedet integrere dem i de almindelige rumænske byer.”
I Kirkens Korshær ser korshærschef Helle Christiansen de fattige tilrejsende fra Østeuropa som et resultat af østudvidelsen, der fra 2007 også omfattede Rumænien og Bulgarien.
”Vi har set et nyt socialt billede i gaderne, som er en konsekvens af de åbne grænser. Så længe situationen er så elendig for de dårligst stillede i de central- og østeuropæiske områder, vil mennesker forsøge at finde bedre muligheder. En af de ting, der ville ændre billedet, var, hvis der blev skabt håb og muligheder i hjemlandet. Der er mange EU-midler, der går den vej. Men det trækker ud med den store effekt. Der er i langt højere grad brug for projekter i civilsamfundet, der når ud til steder, hvor de allerfattigste bor,” siger hun.
Maja Løvbjerg Hansen, jurist ved Gadejuristen i København, efterlyser migrationsrådgivning, der kan fortælle de fattigste rumænere, hvor svært det er at få arbejde i Danmark.
”Der er brug for migrationsrådgivning i hjemlandet. Derudover ved vi også, at der er grupper af udenlandske hjemløse, der bliver født ind i familier af tiggere, der er blevet diskrimineret gennem generationer og derfor føler, at de ikke har andre muligheder. Det problem skal løses på europæisk plan,” siger Maja Løvbjerg Hansen.