Prøv avisen

Tiggeri i Europa ernærer hele byer i Rumænien

I Rumæniens såkaldte tiggerlandsbyer lever tusindvis af mennesker af at rejse til rigere EU-lande, hvor de arbejder, samler pant og tigger. Især romaerne er nødsaget til at søge til udlandet for at skaffe penge til deres familier, og EU må presse Rumænien til at finde en løsning, mener eksperter

Afsides i et landdistrikt i Rumænien ligger landsbyen Lunca, en af de såkaldte tiggerlandsbyer, hvor en stor del af indbyggerne lever af at arbejde og tigge i Vest- og Nordeuropa. Og siden den organiserede udvandring begyndte, har byen ændret karakter. Penge er flydt ind i det forarmede samfund. Huse er skudt op rundtomkring i byen ved siden af nødtørftige skure. Nye biler kører på de uasfalterede veje.

Dominic Teodorescu, doktorand i kulturgeografi ved Uppsala Universitet i Sverige med fokus på Østeuropa, besøgte sidste år tre landdistrikter i Rumænien for at undersøge kulturen i tiggerlandsbyerne, et fænomen, der spreder sig i Rumænien.

”Der er blevet skabt en hel infrastruktur af organiserede rejser fra de små landsbysamfund til Europa. En snebold-effekt blandt mennesker, der ikke kan overleve i Rumænien. Det er mennesker, der ikke har noget levegrundlag, vanskelig adgang til sociale ydelser og intet håb om en bedre fremtid,” siger han og fortæller, at et flertal af befolkningen i tiggerlandsbyerne er romaer, som især i landområderne lever afskåret fra arbejdsmarkedet og de sociale ydelser. Han understreger samtidig, at romaerne er en mangfoldig gruppe.

”Rigtig mange romaer klarer sig godt, men hvis fem procent af etniske rumænere er fattige, mens 25-30 procent af romaerne lever i ekstrem fattigdom, er det et etnisk problem. Fænomener som tiggerlandsbyer er også hovedsageligt domineret af etniske romaer,” siger han.

Andre læser lige nu