Dansk politik er i øjeblikket på mange måder på vej tilbage til en situation, der minder om den, vi havde i 1970’erne. Vi har en smal Venstre-regering (det havde vi også under Poul Hartling 1973-1975).
Hartlings regering holdt kun lidt over et år, fordi der var et kompromisløst ”alt eller intet-parti” repræsenteret blandt de blå partier (nemlig Fremskridtspartiet) i Folketinget, så Hartling ikke kunne være sikker på at kunne få sin politik igennem. Heller ikke selvom de to nye ikke-socialistiske partier, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, som var kommet ind i Folketinget sammen med Fremskridtspartiet ved jordskredsvalget i 1973, var indstillet på et ”firkløversamarbejde” med de to gamle borgerlige partier Venstre og Det Konservative Folkeparti.
I dag har vi på lignende måde et blåt parti repræsenteret (Liberal Alliance), som truer med at vælte den blå regering, som den selv har været med til at bringe til magten.
I 1970’erne havde vi folketingsvalg hvert andet år (1971, 1973, 1975, 1977, 1979), fordi der på grund af den ustabile parlamentariske situation hele tiden blev udskrevet valg i utide.
Noget lignende kan nemt komme til at præge den politiske situation i Danmark i de næste mange år. Hvis et eventuelt snarligt kommende valg resulterer i, at Nye Borgerlige også kommer ind, vil vi have et nyt uregerligt parti i Folketinget, ligesom Fremskridtspartiet i sin tid.
I 1970’erne var der det meste af tiden rigtig mange partier i Folketinget. Fra jordskredsvalget i 1973 til folketingsvalget i 1981 var der hele tiden enten 10 eller 11 partier repræsenteret, mens der i al den øvrige tid siden denne grundlovs indførelse i 1953 (både før 1973 og efter 1981) kun har været mellem fem og ni partier valgt ind (undtagen 1998-2001, hvor der kortvarigt igen var 10).
Men hvis Nye Borgerlige kommer ind ved det førstkommende valg, sådan som meningsmålingerne tyder på, vil vi sandsynligvis atter få et folketing med hele 10 partier med de store vanskeligheder for at få tingene til at fungere, som man også oplevede i 1970’erne.
Vi vil derfor sandsynligvis gå en tid med mange kortlivede, svage mindretalsregeringer i møde. Nøjagtig ligesom i 1970’erne.
Med mindre, altså, at man vil forsøge sig – ligesom man gjorde i 1970’erne (med SV-regeringen fra 1978 til 1979) – med en bred funderet regering på tværs af blokkene. Men det var dengang ikke nogen succes. Ligesom det sikkert heller ikke vil være det i dag.
Årsagerne til den politiske ustabilitet og dermed de mange store lighedspunkter med dansk politik i 1970’erne er mange. Men en af de væsentligste er den økonomiske krise, som har hersket i mange år, og som nu endelig er klinget af. De historiske erfaringer – ikke blot fra Danmark, men også fra en lang række andre vesteuropæiske lande – viser, at i kølvandet på tider, hvor økonomien ikke er for god, kommer der typisk mange nye partier ind i parlamenterne, fordi vælgerne er utilfredse med de gamle partier.
En anden årsag er, at der i øjeblikket sker mange store forandringer rundt omkring i Europa og i verden. Flygtningestrømmene sidste efterår satte en tyk streg under dette – og under, at EU langtfra er i stand til at løse alle problemerne i øjeblikket.
Her er der endnu et lighedspunkt med 1970’erne. Så længe der ikke er nogen økonomiske eller andre kriser, der vælter ind over de europæiske lande udefra, fungerer EU-samarbejdet fint. Men så snart der indtræder en vanskelig situation, har EU svært ved at klare problemerne – og mister derfor opbakning fra vælgerne. Det er nøjagtig det samme, vi ser i øjeblikket. Et Europa i krise er lig med et EU (eller EF) i krise.
Lars Hovbakke Sørensen, historiker og adjunkt, ph.d., ved University College Sjælland, vil fremover også bidrage til klummen Historisk set. Klummen tager historiske emner op, peger på den levende historie i vores hverdag og formidler viden om historien. Den optræder med jævne mellemrum og skrives på skift af Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS, samt Lars Hovbakke Sørensen.