Tilliden vokser trods indvandring og øget ulighed

Når det gælder social tillid, indtager Danmark en global førsteplads, og lige efter følger de øvrige nordiske lande. I dag er den ukorrupte stat den helt store motor for folkets tillid, hvor det tidligere var foreningslivet

Den lave grad af korruption, de velfungerende stats-institutioner, stigningen i uddannelses- og velstands-niveauet betyder dermed mere end for eksempel indvandring, arbejdsløshed og stigende ulighed. Her en af årets nyslåede studenter.
Den lave grad af korruption, de velfungerende stats-institutioner, stigningen i uddannelses- og velstands-niveauet betyder dermed mere end for eksempel indvandring, arbejdsløshed og stigende ulighed. Her en af årets nyslåede studenter. Foto: DRESLING JENS.

Danmark er verdensmester i lykke, har forskere slået fast igen og igen. Nu er Nordisk Ministerråd ude med en rapport om social tillid, som også er markant højere i Norden end i resten af verden og højest i Danmark. Rapporten har fået titlen ”Tillid – det nordiske guld”. Den understreger også, at tillid helt kontant er med til at øge den materielle velstand.

Analysens forfatter, Ulf Andreasson fra Nordisk Ministerråds analyse- og udredningsenhed, forklarer, at hvor det tidligere især var foreningslivet, som skabte grundlaget for tillid, har staten de senere år spillet den helt afgørende rolle i alle de nordiske lande.

Rapporten, som er baseret på forskning i flere lande, rejser imidlertid også nogle spørgsmål. For eksempel fremgår det, at økonomisk ulighed, indvandring, stigende arbejdsløshed og politisk polarisering kan blive alvorlige trusler for tilliden i fremtiden.

Alle de nordiske lande har dog allerede haft stor indvandring de seneste 20-30 år, integrationen er ofte slået fejl, uligheden er vokset, særligt det sidste årti, og politisk har partierne på fløjene vundet frem. Så hvordan hænger det sammen med, at tilliden mellem mennesker i Norden ikke bare er blevet fastholdt, men faktisk er steget?

Det svarer professor MSO Peter Thisted Dinesen, viceinstitutleder fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, på. Han har i Kristeligt Dagblad for fem år siden netop advaret om, at indvandringen kunne true den høje grad af tillid mellem mennesker.

Han har også tidligere sammen med sin kollega, professor Kim Mannemar Sønderskov fra Aarhus Universitet, udgivet en længere videnskabelig artikel om udviklingen i social tillid. Den viste, at den gennemsnitlige tillid steg fra 47 procent i 1979 til 79 procent i 2009. Det er målt ved, hvor mange mennesker der grundlæggende mener at kunne stole på andre for dem ukendte mennesker, og hvor mange der mener, at man ”aldrig kan være for forsigtig”.

”I Danmark har vi oplevet stigende etnisk diversitet (forskellighed, red.) i de seneste årtier, men ser også, at tilliden er steget i samme periode. Det betyder altså, at andre forhold har haft en kraftigere positiv indvirkning på tilliden end den negative effekt af etnisk diversitet. Eller sagt på en anden måde ville tilliden antageligt være steget endnu mere, hvis vi ikke havde haft indvandringen,” siger Peter Thisted Dinesen.

Den lave grad af korruption, de velfungerende stats-institutioner, stigningen i uddannelses- og velstands-niveauet betyder dermed mere end for eksempel indvandring, arbejdsløshed og stigende ulighed.

”Hvad sker der så med tilliden i fremtiden? Vi ved, at i mange af de samfund, indvandrere kommer fra, særligt i Mellemøsten og Nordafrika, er tilliden til andre mennesker lav. Men vi kan også se, at i ret stort omfang overtager indvandrerne det høje tillidsniveau her i landet,” siger Peter Thisted Dinesen.

Han peger på, at børn af indvandrere har tæt på samme tillidsniveau som deres danske kammerater, mens det kniber mere for forældregenerationen. Det ligger under det danske eller nordiske niveau.

Lokalt og regionalt er der forskelle kommunerne imellem, og for eksempel i ghettoområder er tillidsniveauet lavere, og her har også etniske danskere mindre social tillid end andre steder i landet. På den anden side overtager indvandrere det højere danske tillidsniveau, og den effekt er mere dominerende.

Forskere skelner mellem social tillid (tillid mellem mennesker) og institutionel tillid (tilliden til for eksempel stat og organisationer). Og de institutionelle forhold – som fraværet af korruption, tilstedeværelsen af velfungerende og retfærdige samfundsinstitutioner og den universelle velfærdsmodel – befordrer det høje sociale tillidsniveau mellem mennesker.

Flere målinger har de senere år vist, at tilliden til politikere og det politiske system, det vil sige den institutionelle tillid, er faldet i mange vestlige lande, herunder i Danmark. Hvor den sociale tillid er forholdsvis stabil, kan den institutionelle tillid variere væsentligt mere fra år til år. For eksempel kan tilliden til regeringen godt falde hurtigt og markant, hvis den klarer sig skidt, men det betyder i første omgang ikke noget for den sociale tillid. Det samme gælder de aktuelle skandaler i Skat.

Ifølge Peter Thisted Dinesen er der dog en sammenhæng mellem institutionel tillid og social tillid på langt sigt, og derfor kan den sociale tillid også blive udhulet, hvis tilliden til samfundsinstitutioner falder over en lang periode.

Det rokker ikke ved, at stigningen i det danske og nordiske tillidsniveau er sket eksceptionelt hurtigt efter historisk målestok.

Nogle forskere forklarer stigningen med generationsudviklingen. Det vil sige, at yngre generationer har større tillid end de ældre, og efterhånden som de ældre generationer dør ud, stiger tillidsniveauet.

”Det er ikke hele forklaringen på stigningen, men det er en del af forklaringen,” siger Peter Thisted Dinesen.