Højskoleforstanders brev til flygtninge: Tilslut dig den danske pagt, hvis du vil klare dig

Forstander på Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus, byder nye flygtninge velkommen, men gør opmærksom på, at de skal tilslutte sig en særlig pagt for at få et godt liv i Danmark

Forstander Thue Kjærhus, Rønshoved Højskole.
Forstander Thue Kjærhus, Rønshoved Højskole. Foto: Claus Fisker.

Kære flygtning. Velkommen til Danmark.

Jeg er ked af, at det er nødvendigt for dig at komme hertil, for det betyder, at situationen i dit eget land er uholdbar.

Men nu du er her, er det meget vigtigt, at du gør dig klart, hvilket land du er kommet til. For Danmark er ikke som de fleste andre lande. Vi har en forhistorie, som har stor betydning for, hvordan vi ser på og tager imod flygtninge.

Og den forhistorie skal I flygtninge kende for at kunne forstå Danmark og danskerne og for at kunne fungere her.

Modsat mange af vores naboer, særligt Tyskland, Holland og Sverige, blev Danmark født i kampen med det multinationale. Vi havde først et dansk-tysk-norsk rige og så en dansk-tysk helstat frem til 1864. Først derefter blev vi en nationalstat, og den kamp med andre kulturer har formet vores tankegang og skabt en meget homogen kultur - både socialt, økonomisk og særligt åndeligt. Vi har med andre ord skabt en pagt.

En pagt om, at danskheden er en grundtvigsk, folkelig og fælles åndelighed. Den er i dag så selvfølgelig, at vi ikke opdager den, før der pludselig står fremmede ved landets grænser og vil ind.

Det, I er nødt til at forstå og acceptere, er, at denne pagt er langt mere fasttømret end tilsvarende fællesskaber i andre lande, og at I får meget svært ved at fungere godt i Danmark, hvis I ikke tilslutter jer pagten. I skal i hvert fald kende den og ikke modarbejde den.

I synes måske, at det lyder lidt mærkeligt med denne pagt. På den højskole, hvor jeg er forstander, har vi blandt andet syriske elever og andre flygtninge, som synger morgensalmer og lærer om pagten, og det har de ikke noget imod.

De synes, det er mærkeligt, men de forstår, at den danske kultur har lidt kant. Det samme gør de amerikanske og japanske elever. De vil gerne forstå den danske model, folkeligheden og vores nationale historie - ikke mindst fordi vi fortæller dem, at den forståelse er afgørende for deres assimilation i det danske samfund.

Der er også et par andre ting, som er afgørende for, om I får et godt liv her. I skal især være opmærksomme på, at danskerne elsker at arbejde. Næsten alle arbejder, også alle kvinder, og vi praktiserer en meget markant form for verdsliggjort lutherdom. Gør din pligt, kræv din ret, lyder mantraet.

Hvis I vil accepteres, skal I arbejde, komme til tiden og generelt ikke ligge samfundet til last.

Vær også opmærksom på, at vi i Danmark ikke praktiserer tolerance, men frisind. Forskellen er, at med tolerance forsøger man at finde sammen om et fælles synspunkt, alle kan acceptere. Frisind handler derimod om at debattere åbent, så uenighederne står klart frem, men hvor man samtidig respekterer almindelige, liberale frihedsrettigheder.

Det vil sige, at I skal acceptere, at eksempelvis jeres religion og måske endda profeten Muhammed bliver kritiseret eller latterliggjort. Det samme sker over for kristne og jøder, og det er en forudsætning for at kunne være i Danmark, at man kan tåle dette.

I skal samtidig kunne tåle, at vi har et andet syn på blandt andet USA, Israel og jøder, end I typisk er vant til fra jeres hjemland. USA er en nær allieret, og jøder har været en integreret og højt værdsat del af dansk kultur i flere hundrede år.

Til gengæld for alle disse forventninger og krav bliver I en del af pagten. Det er ensbetydende med at leve i et harmonisk samfund med en lang række goder.

I bliver en del af fællesskabet og af vores historie. I vil indgå i verdens mest tillidsfulde samfund, som er kendetegnet ved få love og regler - ikke mindst i forhold til, hvad I er vant til. Her løser vi de fleste ting indbyrdes.

Der er også noget andet, det er vigtigt at fortælle jer. I hører sikkert - og har måske endda oplevet det - at danskerne generelt har stor aversion over for flygtninge og migranter. Også mere end mange andre lande. Det er ikke rigtigt.

I Danmark formulerer vi os meget direkte, også om flygtninge, men når så flygtningene er her, prøver vi helhjertet at integrere dem.

Det modsatte gælder i eksempelvis Sverige og Tyskland, hvor man i debatten har en langt mere imødekommende tone, men i hverdags-livet er der langt flere racister, mere indvandrerrelateret vold og en generelt meget hård tone.

Så velkommen, flygtninge. Jeg håber det bedste for jer.