Prøv avisen

Det skal gøres mere sikkert at adoptere et barn

Tilsynet med adoptioner både hvad angår økonomi og formidlingen skærpes og samles hos én myndighed, mens viden og ekspertise om transnational adoption opprioriteres, og adopterede - også som unge og voksne - sikres rådgivning hos et korps af adoptionsfaglige psykologer og rådgivere. Foto: GalinaSt - Fotolia

Regeringens forslag til et nyt system omkring adoptioner hilses velkommen af Adoption og Samfund, der dog efterlyser større internationalt udsyn

Et nyt adoptionssystem skal skærpe tilsynet med formidling af adoptioner og sikre et bedre beredskab for adopterede og deres familier.

Det fremgår af V-regeringens netop fremlagte lovkatalog, hvor den tidligere regerings forslag om en ny adoptionslov genfremsættes.

”Langt de fleste adoptioner foregår - og er foregået - på fornuftig og forsvarlig vis, men vi har set alvorlige enkeltsager, der dels har demonstreret, at de organisationer, der har varetaget adoptionerne, ikke altid har været lige skarpe, og dels at der ikke altid har været det fornødne beredskab til at støtte og vejlede både adoptivforældrene og adoptivbørn, når der er opstået udfordringer og problemer,” siger socialordfører for Venstre Jan E. Jørgensen og uddyber:

”Det siger sig selv, at adoptioner på tværs af landegrænser og kulturer helt naturligt kan skabe udfordringer og problemstillinger, der kun kan løses med den rette ekspertise og hjælp. Den hjælp skal vi selvfølgelig kunne tilbyde.”

Konkret betyder det, at tilsynet med adoptioner både hvad angår økonomi og formidlingen skærpes og samles hos én myndighed, nemlig Ankestyrelsen, mens viden og ekspertise om transnational adoption opprioriteres, og adopterede - også som unge og voksne - sikres rådgivning hos et korps af adoptionsfaglige psykologer og rådgivere.

Det nye adoptionssystem hilses velkommen af organisationen Adoption og Samfund, der arbejder for at skabe bedre betingelser for adoptivforældre og adopterede. Organisationen var, allerede da lovens rammer blev diskuteret og udformet under den tidligere regering, positivt stemt overfor en nytænkning af adoptionslovgivningen.

Ikke mindst på grund af det klart definerede mål om at skabe bedre trivsel og vilkår for de adopterede, ikke bare i deres barndomsår, men også i deres ungdoms- og voksenliv. Organisationen efterlyste dog allerede dengang et større internationalt udsyn i den ny lovgivning. Og gør den også i dag.

”Vi mener, at der mangler et større blik for oprindelseslandene og ønsker os, at de danske forvaltningsmyndigheder - nu Ankestyrelsen - forpligtes på at erhverve mere viden og indsigt i de forskellige landes kultur og situation. Det skal ske for at undgå, at der er børn, der ikke bør bortadopteres, men alligevel bliver det, men også for at undersøge, om der er børn i de respektive lande, som ville have god gavn af adoption, men af den ene eller anden grund overses af de landes myndigheder,” siger formand for Adoption og Samfund Jens Damkjær.

Venstres Jan E. Jørgensen har forståelse for forslaget, men er i tvivl om, hvorvidt det i praksis kan lade sig gøre og understreger, at det under alle omstændigheder ville være for ressourcekrævende.

”Jeg er helt enig i, at det bestemt ville være ønskeligt. Men det vil kræve en massiv tilstedeværelse i en række lande, og det har vi ganske enkelt ikke ressourcerne til,” siger han.

De to private selskaber AC Børnehjælp og DanAdopt, der tidligere har formidlet den internationale adoption i Danmark og sidste år fik massiv kritik for at have rod i regnskaber og sagsbehandling, er i dag lagt sammen til én organisation under navnet DIA - Danish International Adoption.