Tiltalt læge står bag borgerforslag om dødshjælp

Den pensionerede overlæge Svend Lings står bag et nyt borgerforslag om at indføre dødshjælp i Danmark til personer med specifikke diagnoser. Det Etiske Råds formand siger nej: Grænserne skrider, uanset hvilke kriterier der stilles op

Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han selv har udtalt, at han har hjulpet mindst 10 mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages.
Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han selv har udtalt, at han har hjulpet mindst 10 mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages. . Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix.

Et nyt borgerforslag vil forsøge at samle opbakning til, at en legalisering af dødshjælp i form af assisteret selvmord skal behandles i Folketinget.

Det er den pensionerede overlæge Svend Lings, der har stillet forslaget med syv medstillere, der alle er læger og sammen udgør netværket Læger for Aktiv Dødshjælp. Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han selv har udtalt, at han har hjulpet mindst 10 mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages. Han er tiltalt for ét tilfælde af medvirken til et selvmordsforsøg, der dog mislykkedes, og han risikerer tre års fængsel, når han skal for retten til september.

Nu forsøger han altså at gå den demokratiske vej.

”Vi har i netværket hele tiden været demokratisk indstillede, og det har altid været vores mål at få loven ændret. Selvtægt har kun været først og fremmest for at hjælpe den enkelte lidende person og så for at skabe debat. Vi synes, den nuværende situation er dybt utilfredsstillende. Der er alt for mange mennesker, der ligger og lider til ingen verdens nytte,” siger han.

Fra januar i år blev det muligt for borgere at stille forslag til ny lovgivning, som kan behandles i Folketinget, hvis 50.000 borgere inden for en periode på 180 dage støtter forslaget med en underskrift, og et folketingsmedlem eller en minister dernæst vælger at fremsætte forslaget i sit navn.

Forslaget om dødshjælp blev offentliggjort den 3. maj, og 434 personer har støttet det indtil nu. Det beskriver i detaljer, under hvilke omstændigheder dødshjælp i form af assisteret selvmord kan finde sted, og det henter ifølge Svend Lings inspiration fra lovgivning i lande, der allerede har en legaliseret praksis.

Ifølge forslaget skal kun mennesker med stramt definerede somatiske sygdomme have adgang. Det gælder blandt andet patienter med uhelbredelig kræft, kronisk og fremskreden hjerte-lunge sygdom, svære multihandicap eller fremadskridende og uhelbredelige neurologiske sygdomme.

”Præciserede, veldefinerede, alvorlige legemlige sygdomme,” står der i forslaget, og Svend Lings supplerer:

”Jeg mener, der skal nedsættes et sagkyndigt udvalg, der tager stilling til, hvilke lidelser der skal på listen.”

Psykiske lidelser, der i Holland og Belgien er genstand for stor debat, er ikke med.

”Vi har haft en debat om det i gruppen, og holdningen er, at afgrænsningen er for svær. Personligt mener jeg ganske bestemt, at patienter med psykiske lidelser skal med. Men nu begynder vi med det store flertal af patienter, som efterspørger dødshjælp på grund af legemlig sygdom,” siger han, som ”ikke ved”, om forslaget vil blive vel modtaget i befolkningen, selvom holdningsundersøgelser flere gange har vist, at et flertal i befolkningen går ind for en legalisering af aktiv dødshjælp.

Formand for Det Etiske Råd og overlæge på Rigshospitalet, Gorm Greisen, mener dog, at en afgrænsning er tæt på umulig, uanset hvor grænserne drages. Ligesom det politiske flertal på Christiansborg er han imod en legalisering af dødshjælp.

”Der er ingen god etisk begrundelse for en liste med specifikke sygdomme, for den slags lister kan pege skævt i begge retninger: Nogle patienter lider lige så meget som dem på listen, men er ikke på den, og det bliver svært at argumentere for, at de ikke skal have adgang. Andre er på listen og har altså adgang, men kan føle sig presset til at udnytte muligheden, selvom det måske ikke er deres virkelige ønske at dø,” siger han og peger på, at grænserne er nedbrudt én efter én i Holland, siden landet afkriminaliserede aktiv dødshjælp i 2002.

Fire procent af alle dødsfald i Holland i 2016 skyldtes dødshjælp ifølge den seneste årsrapport fra The Regional Euthanasia Review Committees, der vurderer alle sager om dødshjælp i Holland. Det er en stigning på 236 procent siden afkriminaliseringen.