Prøv avisen

Tiltrængt debat om det kommunale demokrati

Den skæve fordeling af goderne er med til at fremme uskønne konstitueringer efter valget

Kommunalvalget i 2013 har skabt tiltrængt opmærksomhed om problemerne for det kommunale demokrati, som blev skærpet af den seneste kommunalreform. For at hæve stemmeprocenten ved valget fra det skuffende tal 65,8 procent ved seneste valg føres fra forskellig side kampagner for at få vælgerne til at gå til valg.

Det trækker bare i den anden retning, at der for mange vælgere er blevet længere til valglokalerne, fordi antallet af valgsteder er blevet reduceret med en tredjedel siden 2007. Til gengæld er der åbnet for brevstemmer i hele tre måneder før valget. Det var desværre to måneder, før opstillingslisterne forelå, så vælgerne kendte ikke kandidaterne.

Der stiller rigtig mange lokallister op denne gang, hvilket er en advarsel til partierne, om at de ikke har godt tag i vælgerne. Men ordningen med brevstemmer tre måneder før valget betød, at lokallisterne unfair blev udeladt fra de første stemmesedler mange steder, således Lokallisten i Rudersdal Kommune, der er kommunens næststørste parti. Desuden har tidlige brevstemmere slet ikke set nogen valgkamp.

Som en nødløsning kan brevstemmerne senere ændre deres stemmeafgivning, når opstillingslisterne foreligger, og valgkampen er i gang. Men hvad skal vælgerne så med retten til at brevstemme så tidligt, hvis de har tid til og brug for at ændre den?

Forsøgene på at øge stemmeafgivningen kan godt forekomme lidt kunstige. Det er spændende, om alle krumspringene kan vende udviklingen hen mod lavere stemmeprocenter.

Også debatten om honoreringen af kommunalbestyrelsesmedlemmer er blusset op. Når man honorerer, hvad der i realiteten er mindst et halvtidsjob, med helt ned til 66.000 kroner årligt, kan det være vanskeligt for medlemmerne at udføre deres hverv godt nok.

Det er et problem både for kvaliteten af det politiske arbejde og for kontakten mellem de nu langt færre kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgerne.

Problemet har været kendt i årevis. Men for borgmestre kan det selvfølgelig være bekvemt, hvis oppositionen ikke kan nå at sætte sig ordentlig ind i sagerne. Regeringen har dog nu noget sent erkendt, at mange kommunalbestyrelsesmedlemmer klager over arbejdsvilkårene og vil gerne hjælpe.

Men Venstre med de mange borgmestre ser ikke noget problem her. Det er i øvrigt noget overset i kommunerne, at det også er muligt at frikøbe kommunalbestyrelsesmedlemmer fra deres civile arbejde.

Mange kommunalpolitikere mener, at den nuværende ringe honorering forstærker kommunalbestyrelsesmedlemmernes indbyrdes kamp om at få ?ben?. For eksempel formandsposter i kommunale selskaber.

Også kampen om de vellønnede borgmesterposter, som også ofte kaster ben af sig, øges, mener mange. En undersøgelse kom til det resultat, at 82 af landets 98 borgmestre får sammenlagt 12,1 millioner kroner for bestyrelsesposter ved siden af deres borgmesterløn. Førende var Rødovres Erik Nielsen med 741.138 kroner i honorar for bestyrelsesposter. I nogle tilfælde har borgmestre også tjenestebil.

Problemet med den skæve fordeling af goderne for de valgte kan altså være, at den forstærker problemerne med de uskønne konstitueringer efter valget, hvor man uden tvivl også denne gang vil opleve aftalebrud og endda brud med partier straks efter valget, fordi nogle for enhver pris vil være borgmester eller have bestyrelsesposter.

I øvrigt har omkring syv procent af alle kommunalbestyrelsesmedlemmer skiftet parti i løbet af valgperioden 2009 til 2013. Det er ikke alle vælgere tilfredse med.

Også valgforbundene kan gøre det noget uberegneligt for vælgerne at vide, hvad deres stemme bliver brugt til. Det ville nok gavne tilliden til det kommunale demokrati, hvis man gennem en reform kunne øge vælgernes følelse af, at de ved, hvad deres stemmer bliver brugt til. Det taler for en mere ligegyldig fordeling af magt og honorering i kommunalbestyrelserne. Og måske også for en afskaffelse af valgforbundene.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator