Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

To år og over en halv million underskrifter. Har borgerforslag pustet liv i demokratiet?

”Borgerforslag virker, det er svært at påstå andet. De forslag, som har fået over 50.000 underskrifter, har rejst eller reaktualiseret debatter, som faktisk har ført til lovgivning," vurderer lektor. Det første borgerforslag, som opnåede de magiske 50.000 underskrifter, var et forslag om at afskaffe uddannelsesloftet. Det fik et nej fra folketinget, men blev senere en del af S-regeringens finanslov. Arkivfoto. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det startede som en vidtløftig idé fra Alternativet om at hjælpe et skrantende demokrati og vakte utilfredshed hos de store magtpartier. I dag kalder de fleste det en succes, og selv Socialdemokratiet er vendt på en tallerken. Borgerforslag fylder to år

Idéen er sympatisk, men kan også virke en smule naiv.

Et helt almindeligt menneske klikker sig ind på hjemmesiden borgerforslag.dk og fremlægger sin idé til en lov, politikerne på Christiansborg skal behandle. Intet er for stort, intet for småt, og får forslaget 50.000 underskrifter, ryger det til afstemning i Folketinget.

Et ”historisk nybrud for demokratiet” sagde Alternativets Uffe Elbæk, da ordningen blev en realitet den 24. januar 2018 – for to år siden i denne uge.

I en tid, hvor andelen af vælgere med tillid til politikerne dykker ifølge Den Danske Valgundersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2015, og hvor systemudfordrende partier pibler frem på de europæiske højre- og venstrefløje, også i Danmark, skulle borgerforslagene sprøjte vitaminer ind i et influenzaramt repræsentativt demokrati, mente Alternativet.

Unødvendigt og spild af tid, lød kritikken fra Venstre og Socialdemokratiet, de eneste to partier, som dengang var imod borgerforslag. Dem vender vi tilbage til.

I dag – to år senere – har 499 idéer fundet vej til borgerforslag.dk, og sammenlagt har over en halv million danskere sat deres underskrifter på et forslag, de vil have politikerne til at behandle, viser en gennemgang foretaget af Kristeligt Dagblad.

Dermed står det klart, at borgerforslagene er en succes. Det mener Christoph Houman Ellersgaard, lektor på Handelshøjskolen (CBS)og medforfatter til bogen ”Tæm Eliten – fra magtelite til borgerdemokrati” fra 2017.

”Borgerforslag virker, det er svært at påstå andet. De forslag, som har fået over 50.000 underskrifter, har rejst eller reaktualiseret debatter, som faktisk har ført til lovgivning. Og vi har kunnet se, hvordan politikere på Christiansborg har skiftet holdninger på grund af borgerforslag. Klimaloven er et godt eksempel.”

Borgerforslag løser bestemt ikke alt, siger han:

”Men det er et lille skridt på vej til en nytænkning af demokratiet. De seneste 10-12 år, særligt efter finanskrisen, har det repræsentative liberale demokrati haft en legitimitetskrise. Hvis den skal løses, skal politikerne vise mod til at give borgerne reel indflydelse.”

Egentlig kan det virke paradoksalt at udråbe borgerforslag til en succes. Med to år på bagen har ingen – nul – af de 499 forslag fået flertal i Folketinget. Ni har fået de påkrævede 50.000 underskrifter, men når de rammer folketingssalen, trykker politikerne på den røde nej-knap.

”Isoleret set har borgerforslagene ikke haft en betydning, fordi de er blevet stemt ned. Men sådan skal man ikke kigge på det,” siger Lars Tønder, forsker i politisk teori på Københavns Universitet, og uddyber:

”Borgerforslag har sendt unge og gamle på gaden, fået dem til at skrive læserbreve og sætte plakater op. På den måde har det virket som en slags demokratisk dannelse. Og ad omveje er det også endt med, at visse borgerforslag bliver til love.”

Eksempelvis er uddannelsesloftet i dag væk, selvom det oprindelige borgerforslag om at afskaffe det blev afvist på Christiansborg. Senest har et bredt flertal vedtaget en ny klimalov, selvom borgerforslaget om en klimalov fra foråret endnu ikke er sendt til afstemning.

Borgerforslag er det danske eksempel på, at romantiske tanker om en demokratisk renæssance breder sig i Europa disse år. I de fleste parlamenter ligner de folkevalgte i højere grad en elite end for 30-40 år siden.

Det typiske folketingsmedlem er i dag højtuddannet og opflasket på et statskundskabsstudie og i et ungdomsparti, mens antallet af ufaglærte og faglærte på tinge er uproportional lav.

Derfor er der behov for at tænke nyt:

”Forbindelsen mellem den brede befolkning og de politiske system er brudt, fordi vi har faldende partimedlemskab og en øget topstyring og professionalisering af partierne,” siger Lars Tønder.

I Irland har man eksperimenteret med et borgerforsamling, hvor 66 tilfældigt udtrukne borgere og 33 politikere har rådgivet parlamentet i etisk komplicerede problemstillinger. Forsamlingen rådgav det irske parlament til at sende landets konservative abortlovgivning til folkeafstemning i 2018, og i dag har irske kvinder ret til fri abort inden for 12 uger af svangerskabet.

På lokaldemokratisk plan eksperimenterer adskillige danske kommuner med nærdemokrati – borgerforslag, borgerdrevne budgetter, tilfældigt udtrukne borger-paneler og den slags. Albertslund og Odense Kommune er driftige eksempler.

Som led i klimaloven fra december blev det besluttet at oprette et klima-borgerting, ”hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken,” står der i aftaleteksten.

Og i sidste uge foreslog Alternativet så nok en gang at udbygge demokratiet ved at indføre et slags parlamentarisk andetkammer som supplement til Folketinget: ”Et 3-årigt forsøg med deliberativt demokrati på nationalt niveau, ved at der oprettes et såkaldt borgerting med 100 frivillige og tilfældigt udvalgte borgere, som skal udgøre et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen,” lyder idéen, der er fremsat som beslutningforslag.

Spørgsmålet er, om det ikke kan blive for poppet med al den demokratiske fornyelse? Ikke hvad angår borgerforslagsordningen, ser det ud til. Den stod oprindeligt til at udløbe her i januar 2020, men blev i efteråret 2019 gjort permanent af et flertal på Christiansborg.

”Vi skal ikke bare læsse på for at læsse på. Men omvendt gør det ikke noget, at vi eksperimenterer med at gøre demokratiet mere vedkommende i en tid, hvor færre og færre melder sig ind i partier,” siger Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Venstre og Socialdemokratiet, der for to år siden var stærke modstandere af ordingen, har i dag kløvet sig i to.

”Borgerforslag er overflødige. Hvis ikke man er i stand til at overtale et af de utallige partier eller bare et enkelt medlem af Folketinget om sin idé, er det nok fordi idéen er dårlig,” siger Bertel Haarder (V), men han har et men:

”Skaden har dog været til at overse, og jeg må erkende, at det ikke har været en katastrofe. Nu er borgerforslagene blevet en institution, som jeg egentlig ikke synes, at vi skal pille ved.”

Socialdemokratiet er vendt på en tallerken. Partiet kritiserede ellers i hårde vendinger for at være en ”legeplads for interesseorganisationer” og ”de stærkes vej direkte ind i folketingssalen”, som det nu tidligere folketingsmedlem Christine Antorini har sagt til Berlingske.

”Nu bakker vi fuldt op om borgerforslagsordningen”, siger Flemming Møller Mortensen (S), da Socialdemokratiet efter nogle dages betænkningstid vender tilbage til Kristeligt Dagblad med partiets holdning.

”Der kan sagtens snige sig en skepsis ind, når man taler om nye demokratiske processer. Hvad bliver dog konsekvensen af det her? Det ved vi i dag,” siger Flemming Møller Mortensen.

Socialdemokratiet vil dog have evalueret ordningen igen om tre år, tilføjer han.

Vi slutter hos en af dem, det hele faktisk drejer sig om. En borger. Ni borgerforslag har fået 50.000 underskrifter, og det betyder jo, at 490 ikke har. ”Indfør VAR (videoassisteret dommer, red.) i Superligaen” og ”Forbyd kritik af Folkekirken” deriblandt.

27-årige Sabine Pedersen fra Aalborg brænder for at ændre navnelovgivningen, så den ikke skelner mellem drenge- og pigenavne. I den anledning har hun stillet et borgerforslag.

”Det er en måde at vise min holdning og bidrage med et oplæg til dansk politik. Jeg bruger borgerforslaget som en platform, når jeg kontakter politikere eller deler min holdning via sociale medier. Jeg når nok ikke 50.000 støtter,” siger hun.

Og det har hun nok ret i – kun 108 har indtil videre skrevet under.