Tømrerlærlinge skal lære at bygge med halm og hamp

Bæredygtige og klimavenlige byggemetoder skal i nyt projekt accelerere den grønne omstilling i byggeriet.

I nyt projekt skal forskere og tømrerlærlinge blandt andet udvikle en ny type ydervæg, der hverken indeholder klassiske byggematerialer som beton, glasuld eller stenuld. I stedet skal ydermuren bygges ved hjælp at mere bæredygtige metoder. (Arkivfoto).
I nyt projekt skal forskere og tømrerlærlinge blandt andet udvikle en ny type ydervæg, der hverken indeholder klassiske byggematerialer som beton, glasuld eller stenuld. I stedet skal ydermuren bygges ved hjælp at mere bæredygtige metoder. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Halm og tang som isolering. Blokke af hamp i stedet for gasbeton.

Nye bæredygtige byggematerialer og metoder finder gennem nyt projekt vej til landets tømmeruddannelser.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse onsdag.

- Byggeriet står for en stor del af CO2-udledningen via de materialer, der bliver brugt i øjeblikket.

- Et skifte til nogle biologiske materialer vil kunne nedbringe byggeriets CO2-udledningen, siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Hun er professor på Københavns Universitet og står i spidsen for det treårige projekt.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet og landets tømreruddannelser.

Produktionen at traditionelle byggematerialer som for eksempel beton og glasuld står for 10-15 procent af den globale CO2-udledning.

Som en del af undervisningen på tømmeruddannelserne, skal lærlinge sammen med forskere blandt andet udvikle en ny type ydervæg.

Den må hverken indeholde beton eller stenuld. I stedet for skal den bygges af bæredygtige materialer som træ, hamp og halm.

Selv om byggematerialerne skiftes ud, skal de nye materiale anvendes på en måde, så husene er holdbare. Konstruktionerne skal blandt andet kunne håndtere fugttransport.

- Man kan lave konstruktioner, som består næsten 100 procent af nedbrydelige materialer. Det gør man ikke særlig meget nu om dage i byggeriet. Men huse vil kunne bygges så nedbrydeligt, at de kan bruges som energi bagefter, siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Normalt tager det mellem 10 og 20 år, før ændringer i håndværkernes måde at konstruere huse på slår igennem.

Forskerne har dog en forhåbning om, at de bæredygtige metoder væsentligt hurtigere vil blive en del af dansk byggeskik.

- Vi håber, at byggekonstruktionerne vil blive taget i brug umiddelbart efter, at projektet er slut. Så indenfor fem år, siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.

/ritzau/