Tørken giver lige nu landmænd over hele landet grå hår. Men imens kulturen lider, så får naturen faktisk et skud energi, lyder det fra naturfolk.
”Biodiversitetsmæssigt gør tørken, at flere arter er inde i gamet. De organismer, som under normale forhold ville være konkurrencestærke, mister på tørken. Men de arter, som de sidste mange våde somre har haft det svært, får en fordel igen. Det skaber en balance, og det er den slags justeringer, der skaber plads til mange arter i vores natur,” siger Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og forsker i biodiversitet.
Eksempelvis har sommerfuglene det rigtig godt i år. Mens en meget forkætret art, der de seneste mange år har været i fokus, lider:
”Dræbersneglen har et dårligt år. Selvom den kaldes den iberiske skovsnegl, så er den kommet herop fra Holland og Belgien og trives i et meget vådt klima. Jeg ved ikke, om sneglene ligefrem dør, men de har ikke megen succes med at lægge æg og mangfoldiggøre sig.”
Jacob Heilmann-Clausen specialiserer sig til daglig i skove, og her kan tørken også tænkes at have en effekt på vores nationaltræ.
”Sidst vi havde en længere tørkeperiode i 1976, døde mange bøgetræer i England. I de lande, hvor bøgen gror naturligt, ligger Danmark faktisk i den tørre ende. Og jeg går og lurer lidt på, om der er andre træer, eksempelvis egen, der er meget mere konkurrencedygtig og tilpasset stress, som vil få bedre vilkår. Det ser vi effekten af næste år,” siger han.
Noget af det gode, tørken også kommer med, er blomster, siger Lene Bech Sanderhoff, der er kurator og videnskabelig medarbejder ved Naturama, Svendborgs zoologiske museum.
”Mange af de nøjsomme arter, som står på overdrev i græsplæner og grøftekanter, har det faktisk ret fedt med det her vejr. Vores vilde blomsterplanter overskygges normalt af høje urter og græsarter, men ude i landet giver tørken faktisk det samme som en ekstensiv græsning,” siger hun.
Og det betyder også noget, at der ikke bliver slået ret meget græs lige nu.
”Her i Svendborg tror jeg, kommunen har besluttet, at det gider de ikke bruge penge på. Det giver et blomsterflor, som igen giver rigtig mange insekter, køllesværmere, sommerfugle og bier. Insekterne havde det kummerligt sidste år, de trives ikke i kulde, regn og blæst. Men i år har de det godt.”
Der er arter, der lider, tilføjer Lene Bech Sanderhoff.
”Men vi glemmer ofte, at naturen er dynamisk, det er den store menneskelige indblanding, der er problematisk. Hvis en art skulle være tæt på at uddø på grund af tørken, så har den svært ved at komme sig og sprede sig ordentligt igen, fordi naturen er fragmentarisk, og meget land er opdyrket,” siger hun.
Danmarks klima ligger på kanten mellem to typer: Et kontinentalt klima med tørre somre og et vådt, atlantisk klima. Selv, hvis denne sommer skulle være en enlig svale, vil den få en effekt, mener Jacob Heilmann-Clausen
”Oftest har vi de våde atlantiske somre. Men pludselig i år finder nogle af de arter, der er rykket længere østpå, til Danmark, for eksempel sommerfuglene. Og selvom græsplænen ser død ud, så er der andre planter, der får sat masser af frø.”