Prøv avisen

Tørklædet skiller ny- og gammeldanskere

Ifølge en undersøgelse mener 58 procent af respondenterne, at det i en eller anden grad er eller vil være en barriere for venskab, hvis en kvinde bærer tørklæde. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Flere end halvdelen af danskerne oplever i større eller mindre grad det muslimske tørklæde som en barriere for et venskab, viser undersøgelse. Tørklædet ses i stigende grad som symbol på kvindens plads i islam, siger forsker, mens muslimsk debattør kalder undersøgelsen en ”mavepuster”

Selvom det efterhånden er hverdag at se muslimske kvinder med tørklæde i offentligheden, er det for etniske danskere stadig en barriere, når det handler om at etablere venskaber.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kris-teligt Dagblad. 58 procent af respondenterne angiver, at det i en eller anden grad er eller vil være en barriere for venskab, hvis en kvinde bærer tørklæde.

Religionen har med de senere års migration fået en ny plads i det offentlige rum, siger Brian Arly Jacobsen, islamforsker på Københavns Universitet. Og når man oftere bliver konfronteret med det religiøse udtryk i form af tørklædet, kan det skabe en ”utilpashed” hos etniske, sekulære danskere.

”Det fortæller en historie om, at der er en større gruppe af danskere, som er utilpasse ved islam i det offentlige rum. Danskerne ser tydeligvis tørklædet som et meget klart religiøst udtryk, selvom de her kvinder ikke selv opfatter det som specielt religiøst. Det har nok også noget at gøre med den offentlige debat, hvor tørklædet bliver fremhævet som et vigtigt symbol på islams tilstedeværelse og kvindens position i islam,” siger han og uddyber:

”På et højere niveau viser det også noget om danskernes forhold til religion generelt. At man er lidt uvant med, at mennesker i det danske samfund bærer deres religiøsitet udenpå,” siger Brian Arly Jacobsen.

Uffe Østergaard, historiker og professor emeritus på Copenhagen Business School, har i flere omgange deltaget i debatten om integration og assimilation af indvandrere og efterkommere. Han mener, at tørklædet åbner for ”en hel pakke af associationer”:

”Hvor den grimmeste jo ikke ligger i tørklædet, men eksempelvis i burkaen. Og så er der pludselig god plads til et skræmmebillede. Det er en lidt primitiv reaktion, men jeg kan godt forstå, at holdningen er udbredt,” siger han.

Jurist og debattør Natasha Al-Hariri er selv muslim og bærer tørklæde. Hun erklærer sig overrasket over tallene.

”Det er jo et ekstremt højt tal, når man tænker på, at kvinder med tørklæde er alle slags kvinder, som arbejder alle slags steder. Det er på en måde lidt en mavepuster og virkelig trist,” siger Natasha Al-Hariri og uddyber:

”Jeg oplever, at man kan være fine kolleger, men at man ikke i så høj grad inviterer folk inden for privat, medmindre man eksempelvis er vokset op med nogle, som senere begynder at bære tørklæde, og der derfor er etableret et venskab,” siger Natasha Al-Hariri.

Men historiker Uffe Østergaard påpeger også, at folk i højere grad end før tør svare åbent på, om de finder tørklædet problematisk. Det er i virkeligheden udtryk for vellykket integration, at mange bærer tørklæde og tør sende de signaler, der er i overensstemmelse med islam, mener han:

”Og vi har jo det gamle motto fra grænselandet: Man kontrollerer ikke mindretal, man accepterer folk for det, de siger og er. Men det er bare blevet opdaget, at de kulturelle forskelle er store,” siger han og uddyber:

”Det er en vigtig undersøgelse, for nu er folk begyndt at sige det, de tænker og mener,” siger Uffe Østergaard.

Natasha Al-Hariri mener dog også, at modstanden må skyldes en grad af uvidenhed.

”Generelt har vi jo svært ved at få venner som voksne. Typisk danner vi venskaber ud fra folk, der ligner os. Men hvis man tror, det er en barriere, så er det, fordi man tror, at det, at en kvinde bærer tørklæde, har indflydelse på hende som person. Og at man derfor automatisk tillægger kvinden en masse holdninger og meninger,” siger hun.8