Prøv avisen

Tog til tiden forsinket et par år

Flemming Hansen, transport- og energiminister (K) (forrest) og Jesper Hansen, direktør i Banedanmark, fremlagde i går en rapport med forskellige modeller for det fremtidige tognet i Danmark. -- Foto: Scanpix.

Mellem to og fire år vil der gå, før togene igen kommer nogenlunde til tiden. Politisk enighed om at ordne skinner, men ikke om at skifte signalsystem

Danskerne må vente nogle år endnu på at få tog til tiden. Det vil nok tage to til fire år, sagde transport- og energiminister Flemming Hansen (K) i går, da Banedanmark, som har ansvar for skinnenettet, fremlagde sin rapport med forskellige modeller for det fremtidige tognet.

Tillægsbilletten for at undgå sneglefart på en masse nedslidte strækninger kan løbe op i 20 milliarder kroner, hvis forbedringerne skal være "med det hele".

Transportministeren ville ikke løfte sløret for, hvilken løsning han selv foretrækker. Han henviste i stedet til, at det må afvente efterårets forhandlinger mellem partierne bag trafikforliget.

Forligspartierne bag trafikforliget er umiddelbart mest enige om at bruge penge på skinner. For fire milliarder kroner ekstra skulle danskerne blive flot kørende. Derimod ser et nyt og endnu mere kostbart signalsystem ud til at blive forsinket.

Skal Banedanmark køre på 1. klasse, skal det være med et såkaldt ERTMS 2-signalsystem, hvor de fleste signalmaster fjernes og erstattes af besked direkte til lokoføreren inde i toget.

Det vil De Radikale gerne være med til, mens De Konservative og Venstre er mere forbeholdne for at være blandt de første til at bruge den nye teknologi.

Venstres ordfører, Gitte Lillelund Bech, siger, at tiden er inde til at gøre noget ved skinnerne. De har vist sig at have det værre end ventet.

– Jeg er tiltalt af ERTMS 2-signalsystemet, men systemet er først nu under udvikling i det øvrige Europa. Derfor er jeg skeptisk over for, at Danmark går forrest, sagde hun.

Den radikale ordfører Martin Lidegaard sagde, at den politiske debat bliver om det tempo, som forbedringerne skal indføres med.

Over 40 procent af skinnerne mangler enten vedligeholdelse eller skal helt skiftes ud. Ikke færre end 800 broer trænger til en omgang, men Banedanmark forsikrer, at de nok skal holde.

Hovedparten af signalerne er over 20 år gamle. Et elektromekanisk anlæg i Hillerød er fra 1948, og selvom de gamle anlæg virker, vil de en dag være slidt helt op.

Politikerne i forligspartierne Venstre, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti har i forvejen afsat 9,2 milliarder ekstra kroner til drift, vedligeholdelse og fornyelser i perioden 2007-2014.

I fremtidsmodellerne vil Banedanmark som noget nyt først og fremmest renovere og vedligeholde de strækninger, hvor der er flest passagerer. Dermed bliver der fremover sat mest ind på strækningen fra Helsingør over København til Århus foruden S-togsnettet i Storkøbenhavn. Taberne bliver vestjyderne, nordjyder og sydfynboerne, hvis strækninger bliver nedprioriteret.

– Det er et nyt tankesæt. Hidtil har Banedanmark prioriteret nationalt bredt, forklarede direktør Jesper Hansen, Banedanmark.

I øjeblikket er der 40 steder i landet, hvor togene må sætte farten ned, fordi materiellet er slidt.

/ritzau/