Min ledestjerne hedder Eigil Holm. Han har betydet meget for mig i min ungdom og studietid som intellektuelt forbillede. Jeg mødte ham, fordi mine forældre havde en biavlervirksomhed, og Eigil sad i bestyrelsen for Danmarks Biavlerforening. Jeg var med til nogle af bestyrelsesmøderne og mødte et menneske med en helt utrolig viden.
Jeg var meget interesseret i historie og læste i Carl Grimbergs ”Verdenshistorie”. Pludselig kom han hen og syntes, det var utroligt spændende. Vi snakkede blandt andet om Det gamle Egypten, som han kunne fortælle en lang historie om. Oprindeligt er Eigil uddannet geolog, men har nærmest kastet sig over hvilket som helst emne. Da jeg mødte ham, var han ved at lave en lærebog for receptionister, og han har lavet en bog for smørrebrødsjomfruer tidligere.
I dag er han 80 år og stadigvæk aktiv. Sidst jeg hørte fra ham, ville han luftfotografere hele sin hjemegn omkring Horsens. Så han havde hyret en pilot og skulle hænge ud af en flyvemaskine, mens han tog billeder af Danmark.
Han har været involveret i tusind ting og kan sagtens skifte fra litteratur det ene øjeblik til astronomi det næste.
Som universitetsstuderende tog jeg tit fra København til Horsens og besøgte Eigil sammen med en af mine gode studiekammerater. Så lavede vi mad og diskuterede til langt ud på natten. Alt fra etiske spørgsmål til de seneste romaner, vi havde læst. Næsten hvilket som helst emne, man kan komme i tanke om, kan han gå ind på en længere diskurs af.
Han har nærmest en fotografisk hukommelse og kan huske de bøger, han har læst i detaljer. Da jeg læste historie, kom jeg tit og diskuterede historisk metode med ham - som han jo ikke er uddannet i - men havde en meget stor forståelse af.
Han er et fantastisk vidende menneske. En slags Sokrates for mig.