Tomme senge og millioner er gået tabt på særlige pladser i psykiatrien

Selv om de særlige pladser i psykiatrien blev oprettet med de bedste intentioner, må de laves radikalt om eller fjernes, mener parter på området.

Ifølge DR har en analyse i 2021 vist, at siden oprettelsen af de såkaldte særlige pladser i psykiatrien i 2018 har mindst halvdelen af sengene hvert år været tomme. (Arkivfoto).
Ifølge DR har en analyse i 2021 vist, at siden oprettelsen af de såkaldte særlige pladser i psykiatrien i 2018 har mindst halvdelen af sengene hvert år været tomme. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

I psykiatrien er historien ofte, at der mangler sengepladser, og systemet er presset på kapacitet. Men så er der det, der kaldes de særlige pladser. Her er der rigeligt med tomme senge.

Ifølge DR har tomme senge blandt de særlige pladser kostet over 300 millioner kroner siden 2018.

Pladserne er tiltænkt personer med svær psykisk sygdom og potentiel farlig adfærd. De blev skabt i kølvandet på en række drab på personalet på bosteder for psykisk syge.

Men selv om intensionerne var gode, er konstruktionen blevet noget politisk byggesjusk ifølge flere parter på området.

- De fik faktisk en advarsel fra stort set alle aktører på området, om at det her var en dårlig idé, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden.

- Det er ærgerligt at sige. Der har været en enorm betalingsvillighed. Så det er jo næsten til at græde over, at de 300 millioner kroner så er blevet til det rene ingenting.

I et skriftligt svar oplyser sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun vil drøfte de særlige pladser med kommunerne og regionerne.

- Det giver ikke mening, at der er ledige sengepladser, når psykiatrien er hårdt presset, siger hun.

Til DR fortæller projektchef Martin Sandberg Buch fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der særligt er to årsager til de tomme pladser.

Dels er det dyrere for kommunerne, der skal betale for pladserne at henvise en borger til en af de særlige pladser end til et bosted.

Dels er kriterierne for at få en plads, at man både skal lide af svær psykisk sygdom og potentiel farlig adfærd samt frivilligt være villig til at lade sig indlægge samtidig.

De to ting kan ofte være modsætninger, forklarer projektchefen til DR.

Set fra lægernes stol kunne de særlige pladser benyttes bedre ved at ændre målgruppen for pladserne, forklarer Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Nogle af dem vi tænker på, er dem med dobbeltdiagnose.

- De bliver jo i forvejen indlagt i regionalt regi, men der er nogle af dem, der har brug for længerevarende behandling og bedre sammenhængende behandling.

- Der er et meget stort overlap mellem dem, der er potentielt farlige og dem, der har dobbeltdiagnoser.

Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen bør de særlige pladser bare nedlægges. Ifølge ham var og er problemet overgangene mellem de forskellige systemer såsom hospitaler og kommunernes tilbud.

- Det er blevet det, man kalder en mellemstation, siger han.

- Der er i virkeligheden nok ikke en særlig god idé, at man laver flere overgange.

Han så hellere, at pengene blev brugt for at forbedre bostederne og de psykiatriske afdelinger.

De særlige pladser har dog også tilhængere. Mia Kristian Hansen, der var kollega til en sosu-assistent, som blev dræbt af en beboer i 2015, er i dag forkvinde for Landsforeningen Sind.

Til DR fortæller hun, at hun har oplevet, at pladserne gør nytte for nogen, der "ikke er syge nok til en psykiatrisk afdeling" og "for raske til et botilbud." Men at de særlige pladser ikke benyttet nok.

/ritzau/