Tommy Ahlers prøver at holde fast i sig selv i politik: Vi skal kunne mere end bare at finde håret i suppen

Som 22-årig forsøgte Tommy Ahlers forgæves at komme i Folketinget. Han besluttede sig for først at vende tilbage til politik efter at have ”skabt noget selv.” For tre år siden forlod han livet som serieiværksætter til fordel for en kometkarriere på Slotsholmen. Den tidligere uddannelses-og forskningsminister er stolt og beæret over tilliden – men også en smule bekymret

Tommy Ahlers slog igennem som iværksætter, da han opbyggede og solgte online-tjenesterne ZYB og Podio.
Tommy Ahlers slog igennem som iværksætter, da han opbyggede og solgte online-tjenesterne ZYB og Podio. ”I den periode så jeg politik som et spil, hvor det var meget små marginaler, man flyttede. Der var ikke den store vision. Og så var det meget dansk. Jeg var i den der globale tech-verden, hvor man betragtede politik som noget, der skete på det nationale plan, mens jeg var i det globale.” Foto: Johanne Teglgård Olsen

Sofie Carsten Nielsens (R) partiledertale ved Folketingets årlige afslutningsdebat op til sommerferien var opsigtsvækkende på flere måder. For det første, fordi hun helt åbenlyst lagde op til et intensiveret samarbejde om den økonomiske reformpolitik med Venstre og Konservative. Men også fordi hun satte ord på en frustration, der har været tiltagende i dansk politik i de seneste måneder:

”Politik er på nogle stræk i stykker,” lød det fra den radikale leder.

Herefter henvendte hun sig til Venstres Tommy Ahlers, der fulgte med fra sin plads på en af folketingssalens bagerste rækker.

”Jeg bliver bekymret, når jeg ser initiativrige hr. Tommy Ahlers drukne i endeløse spinprocesser. Vi har virkelig brug for folk som dig. Men orker du at blive?,” spurgte Sofie Carsten Nielsen.

Det er næppe en tilfældighed, at det var lige netop Tommy Ahlers, der blev genstand for den radikale leders tale om den tiltagende apati i dansk politik.

Venstres 45-årige klimaordfører er nemlig ikke som politikere er flest på Christiansborg. Ganske vist har han trådt sine barnesko i Konservativ Ungdom. Men modsat mange af sine nye kolleger har han en karriere i det private erhvervsliv bag sig som direktør og succesfuld serieiværksætter. Og så blev han oven i købet landskendt, da han medvirkede i det populære tv-program ”Løvens Hule”.

Da Kristeligt Dagblad møder Tommy Ahlers i Bibliotekshaven ved Christiansborg, beder vi ham svare på Sofie Carsten Nielsens spørgsmål.

Orker man overhovedet rævekager, spin og politisk fnidder, når man er vant til at slå sine folder på de bonede gulve i det globale iværksættermiljø, hvor tingene går stærkere – og lønnen er bedre?

”Jeg er ude, hvis jeg mister for meget af mig selv,” begynder han.

Vi har slået os ned ved et lille cafébord i ly af solen med to kolde colaer.

”Men man sluger jo kameler alle steder. Også i erhvervslivet. Som chef har jeg da været med til at nedlægge og flytte afdelinger, selvom jeg var dybt uenig. Men alligevel stillede jeg mig frem og forsvarede det over for de ansatte. Jeg har altid lavet kompromisser.”

Tommy Ahlers’ politiske karriere har været kort, men intens. Ved valget i 2019 bragede han ind i Folketinget med 26.420 stemmer i Københavns Storkreds, hvor han var blevet nålestiksplaceret af partitoppen efter et år som uddannelses- og forskningsminister.

I København gik Venstre fra 10,3 til 15 procent af stemmerne. To mandater blev til tre. I hovedstaden blev han kun overgået af Enhedslistens Pernille Skipper i personlige stemmetal, og på landsplan blev han valgets femtestørste stemmesluger.

Men Venstre tabte regeringsmagten, og så blev Tommy Ahlers sat i spidsen for partiets udviklingsudvalg. I et interview med Altinget har han sagt, at han skal være med til ”at genopfinde Venstre som moderne folkeparti”.

I dagligdagen bestrider han rollen som klimaordfører, og så er det en kendt sag, at han er en af formand Jakob Ellemann-Jensens nærmeste sparringspartnere. Succesen til trods er han stadig benovet over rollen som folkevalgt.

”Jeg får lov til at tale og forhandle på vegne af 23,4 procent af befolkningen. Det er ret vildt at få lov til det.”

Men når det er sagt, er han enig med Sofie Carsten Nielsen i, at noget er galt i dansk politik.

”Meget af det, jeg sidder med, minder om sagsbehandling. På klimaområdet bruger vi alt for meget tid på at sidde og administrere alle mulige puljer. Der er godt nok mange detaljer, som vi kan blande os i, fordi vores belønningsmaksime er at komme i medierne. Ingen problemer er for små til, at vi kan løse dem. Der er ikke nok fokus på de store linjer.”

Har du selv et ansvar for det?

”Det kan godt være, at vi i oppositionen er medskyldige i at komplicere sagerne, fordi det ikke skal være for nemt for regeringen. Der har vi et kæmpe ansvar. For folk har stemt på os, fordi vi skal være med til at løse problemerne. Det skal vi virkelig huske.”

Tommy Ahlers er dog helt på det rene med, at politik er en speciel branche med en særpræget logik, der for eksempel ikke gør sig gældende i det private erhvervsliv, hvor han kommer fra. Et land er ikke en virksomhed, ministre er ikke direktører, og vælgere er ikke kunder i en butik.

”Politik er et nulsumsspil. Vi kan kun få nogle flere mandater, hvis der er nogle andre, der får nogle færre. Derfor skal vi også nogle gange hjælpe folk til at forstå, hvorfor det, som vores modstandere gør, er dårligt. Men det skal kun være, når vi virkelig synes, at det er dårligt. Vi skal kunne mere end bare at finde håret i suppen. Jeg orker det ikke, hvis det hele går op i spin og kommunikation. Vi skal kunne løse de store problemer.”

Du har selv været i Venstre i en periode, hvor bølgerne er gået rigtigt højt på de indre linjer. Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Inger Støjberg har alle forladt partiet efter voldsomme magtkampe. Det er vel også sådan noget, der blokerer for det politiske indhold og de store visioner?

”Hvis et samarbejde mellem en chef og hans nærmeste ikke fungerer, så skal man gøre noget ved det. Men det er jo positivt, at man tør ændre tingene vel vidende, at det har en pris. Prisen kan man se i meningsmålingerne. Uro er dyrt. Men situationerne viser, at vi tør handle. Det er et endnu større problem, hvis vi ikke rykker os.”

Om Venstre har rykket sig nok i de 22 måneder med Jakob Ellemann-Jensen som formand, afhænger af øjnene, der ser. Men det er tydeligt for enhver, at Tommy Ahlers selv har rykket sig en del siden opvæksten i landsbyen Agerskov, der ligger midt i Sønderjylland. Karrieren som iværksætter og erhvervsmand har bragt ham rundt i hele verden, men han mener stadig, at han holder fast i de værdier, han er vokset op med. Fællesnævneren er, at han altid har ”taget ansvar” og ”blandet sig i alting”.

”Det kom fra min far, der var engageret i alt. Han var formand for skolenævnet og aktiv i KFUM, KFUK og Dansk Merkonomforening. Der var helt sikkert nogle værdier om, at man havde en forpligtigelse over for andre mennesker.”

Ligesom sine fire søskende er Tommy Ahlers rundet af Sommersted Ungdomsskole, ”en god kristen indremissionsk ungdomsskole i Sønderjylland”, som han selv siger det.

Han husker en situation fra skolen, der illustrerer pointen.

”Der var VM i fodbold, og kampene blev sendt i skoletiden. Eleverne måtte ikke se kampen, men nede på lærerværelset var der stillet en skærm op, så lærerne kunne se den, og det var jeg dybt forarget over. Jeg fortalte det til min far, der var formand for skolenævnet, og han gav mig ret og tog det op med rektoren.”

Det politiske engagement blev født i gymnasietiden, da han hver morgen og eftermiddag kørte frem og tilbage mellem hjembyen Agerskov og Aabenraa i vennen Jens’ bil.

”Jens var begyndt at være aktiv i KU, og så fortalte han om, hvor lidt der egentlig skete, og så blev jeg helt frustreret over, at der ikke var flere aktiviteter. Så jeg tog med ham til et møde og sagde det til dem. Og så var der nogle, der sagde ’okay, men så gør det selv’. Og så blev jeg lynhurtigt formand for KU Aabenraa og totalt opslugt af politik.”

Ved folketingsvalget i 1998 var han sågar på stemmesedlen, men blev ikke valgt ind.

”Under valgkampen gik det op for mig, at jeg konkurrerede med politikere, der havde oplevet meget mere end mig. De havde prøvet at have børn i folkeskolen. De havde prøvet at have et rigtigt arbejde. De havde prøvet at betale topskat. Så jeg kom frem til, at jeg først ville gå ind i politik igen, når jeg havde skabt noget selv.”

Ligesom sit store idol, Poul Schlüter, er Tommy Ahlers uddannet jurist fra Københavns Universitet. Han indledte sin karriere i konsulentfirmaet McKinsey. Efter et par år som almindelig lønmodtager sprang han ud som iværksætter. Her har han særligt markeret sig som stifter af og direktør for virksomhederne ZYB og Podio.

Førstnævnte byggede han på tre år op til en værdi af 235 millioner kroner, som selskabet blev solgt for til det britiske teleselskab Vodafone i 2008. Fire år efter solgte han Podio til det amerikanske firma Citrix.

”I den periode så jeg politik som et spil, hvor det var meget små marginaler, man flyttede. Der var ikke den store vision. Og så var det meget dansk. Jeg var i den der globale tech-verden, hvor man betragtede politik som noget, der skete på det nationale plan, mens jeg var i det globale.”

Men den opfattelse ændrede sig i takt med, at han blev viklet ind i det politiske systems fangarme. Først fik han tilbudt plads i den daværende VLAK-regerings iværksætterpanel og siden i Disruptionrådet.

”Jeg oplevede nogle mennesker, der havde en virkelig seriøs tilgang til tingene. Det var visionært og langsigtet. Jeg fik et større indblik i politik, og jeg tænkte, at det var en interessant scene at være på.”

Som kronen på værket blev han headhuntet af Lars Løkke Rasmussen som afløser for Søren Pind i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Han blev medlem af Venstre aftenen inden overdragelsesceremonien.

Var det magten, der trak?

”Jeg kunne se, at jeg som minister kunne være med til at ændre på nogle helt grundlæggende ting i vores samfund og forløse Danmarks potentiale. Det var magten som middel, der trak i mig. For mig handler det ikke om at trumfe og bestemme over andre.”

Vi slutter, hvor vi begyndte, nemlig ved status på dansk politik, som han nu har været en del af i mere end tre år. Hvad har han lært?

”Vi er her alle sammen for at skabe et bedre land. Så vi skal stoppe med at beskylde vores politiske modstandere for at ville smadre Danmark. De har bare en anden vision end os.”