Prøv avisen

Tonen har altid været hårdere i fodbold

Fodboldspilleren Viktor Fischer fra FC København, der er blevet mødt med tilråb om, at han skulle være homoseksuel, siger fra over for, at homofobi skal være en del af lydtapetet på de danske fodboldstadioner. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Både politikere og alle organisationer inden for sporten har taget skarpt afstand fra de homofobiske tilråb, der i denne uge blev rettet mod en kendt fodboldspiller fra FC København. Tonen har altid været hårdere i fodbold end i andre sportsgrene, forklarer professor i idræt

På det seneste har det ikke været resultater, der har været fokus på i dansk superligafodbold, men de homofobiske tilråb, som F.C. Københavns Viktor Fischer er blevet mødt af.

Først fra OB-fans i kampen i Odense i søndags og siden Brøndby-fans, der i mandags sang: ”Fischer han er gay, alléz alléz, Fischer han er gay.” Det sidste viser blandt andet en video på TV3 Sport og Twitter.

Siden har Viktor Fischer ”taget en for holdet”, som FCK-træner Ståle Solbakken i går formulerede det – fordi Viktor Fischer efterfølgende i flere medier har sat fokus på, at homofobiske og racistiske tilråb ”er et stort problem i fodbolden”, sagde Ståle Solbakken.

Mens Viktor Fischer til TV 2 Sporten udtalte, at ”det er en uskik i fodbold. Det er en uskik helt generelt. Men det er især en uskik i fodbold. At det er et skældsord” med henvisning til ordet ”homo”, ligesom han har sagt, at han hellere vil kaldes idiot end homo.

Og tonen i fodbold er og har altid været hårdere end i andre sportsgrene, siger professor Hans Bonde fra institut for idræt og ernæring, Københavns Universitet.

”Fodboldfankulturen er langt mere præget af hooliganisme, optøjer og ukontrol-lable elementer. Det er også til fodboldkampe, politiet må rykke massivt ud for at holde ro under og efter kampene,” siger Hans Bonde.

I modsætning til for eksempel håndboldkulturen appellerer fodbold til et mere ”maskulint” publikum.

”Håndboldpublikummet er ’familien Danmark’, en picnic med børn, kvinder og familiemedlemmer i alle aldersklasser, så det er et helt andet segment end fodboldens, hvor nogle gør meget for at være macho.”

Og så ligger den hårde tone også i det faktum, at fodbold var en gammel arbejderklassesport, hvor det var i orden ”at slå gækken løs”, mener Hans Bonde.

”Men efterhånden har fodbolden også fået en fankultur, som voldelige og homofobiske elementer kan føle sig tiltrukket af. Der er jo hooligans, der slet ikke inter-esserer sig for fodbold, men som bare ser en mulighed for at blande sig og få slåskampe ud af det.”

Er de, der råber ”homo” efter en spiller på det andet hold, homofober?

”Når der står et helt segment på stadion og råber homofobiske ord til en spiller, er det først og fremmest for at psyke en modstander. For at få ham til at føle sig udskammet, så han taber balancen og spiller dårligere. Det er i sig selv ekstremt utiltalende, men det behøver ikke være udtryk for egentlig homofobi,” siger Hans Bonde, som mener, at man alligevel skal tage sådanne tilråb meget alvorligt.

”Bare tænk på en lille dreng i en fodboldklub, som måske er i tvivl om sin seksuelle orientering, at så er der en, der råber bøssekarl efter en anden, og så bliver det, som han står og famler med, pludselig til et ekstremt negativt skældsord. Det er jo en forurening af det offentlige rum,” siger Hans Bonde, som henleder opmærksomheden på, at fodbold er den sport, der har de største fanskarer.

”Når man har op mod 30.000 mennesker samme sted, er det uendelig meget sværere at holde styr på dem og uendeligt meget mere sandsynligt, at der kan være nogle iblandt, som opfører sig bølleagtigt. Men lige meget hvad er det ikke meningen at bruge seksualitet som skældsord i 2019.”

Fodboldinteresseret sognepræst i Sankt Lukas Kirke i Aarhus Henrik E. Hansen, som har holdt gudstjeneste for AGF, synes, at man skal passe på med at blæse tilråbene i fodbold ud af proportioner.

”Fodboldkulturen stammer fra den engelske arbejderklasse, der som bekendt ikke lagde fingrene imellem, den slags slagord og skældsord råbt i affekt.”

Og så mener han, at problemet med tilråb heldigvis ikke generelt er så stort længere.

”Nu går jeg en del til fodbold, fordi jeg er ude og se AGF næsten hver gang, de spiller på hjemmebane, og jeg må sige, at jeg aldrig, indenfor de sidste mange år, har hørt den slags tilråb. Før i tiden var det især dommeren, det gik ud over. Og selvfølgelig er det forkert at komme med homofobiske tilråb, men jeg synes måske ikke, man skal gøre det større, end det er,” siger Henrik E. Hansen, som tilbage i 1988, da han var præst i Ajstrup i Nordjylland, selv blev kaldt bøssepræsten – og hans børn bøssepræstens børn – fordi han som en af de første gik ind for kirkelig velsignelser af par af samme køn.

”Der er jo ikke noget galt i at være bøsse, og jeg synes, vi skal passe på, at vi kommer til at problematisere det seksuelle. Jeg er sikker på, at hvis man greb fat i den person, der råbte, ville han være ked af det og sige, at sådan var det ikke ment. Men der ryger altså indimellem finker af panden, når man brænder for sit hold. Sådan er fodboldkulturen nok. Vi skal ikke blive for hysteriske, det er som om, det hele lidt har fået en drejning efter MeToo,” mener ”fodboldpræsten”, som dog ikke forstår Viktor Fischers sammenligning mellem udtrykkene ”homo” og ”idiot”.

”Jeg vil da hellere kaldes bøsse end idiot, det virker som en mærkelig sammenligning, at ordet idiot skulle være bedre end bøsse. På den anden side, når man ved, at ordet idiot på græsk betyder privatmenneske, er det måske fint nok.”

Dansk Boldspil-Union (DBU), Divisionsforeningen, Spillerforeningen og fanklubberne og flere politikere har taget afstand fra tilråbene mod Viktor Fischer – og i al almindelighed.

Sammen med Amnesty, Institut for Menneskerettigheder, Spillerforeningen og Divisionsforeningen har DBU tidligere kørt kampagner mod homofobiske og racistiske tilråb. Også Fifa og Uefa har gennem flere år haft kampagner mod racisme og diskrimination.

Fodboldens Disciplinærinstans har af egen drift taget de to hændelser fra Superligaen op. Disciplinærinstansen er en uafhængig instans, der blandt andet tager klagesager op, og som kan udskrive bøder til klubberne.

8