Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

Tonstung kirkeklokke var én centimeter fra at brase gennem domkirke

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Odense Domkirke fik afværget en mindre katastrofe i sidste øjeblik.
Odense Domkirke fik afværget en mindre katastrofe i sidste øjeblik. Foto: Wikipedia Commons.

Hvad har en potentielt livsfarlig kirkeklokke, et kvart århundrede i helvede og DF’s genvalgte kronprins med hinanden at gøre? Svaret er klart. Det er alt sammen noget, vi kommer omkring i dagens Morgensamling. Men først skal vi til Afrika, nærmere bestemt Malis hovedstad Bamako.

Her blev en tysk præst i søndags genstand for en "sjælden kidnapning", skriver mediet Africa News. Præsten Hans-Joachim Lohre, der har boet i Bamako gennem 30 år og til dagligt fungerer som præst og underviser på Institute of Islamic-Christian Training, skulle til at forberede endnu en søndagsgudstjeneste, da han angiveligt blev ført bort af en sort bil uden nummerplade.

Lohre er stadig sporløst forsvundet, og der har ikke været nogen, som har tilkendegivet, at de skulle stå bag kidnapningen. Mistanken falder imidlertid på, at det kunne være islamiske ekstremister, skriver nyhedsbureauet AP. Det vil dog være første gang i mere end 10 år, at islamiske ekstremister kidnapper en vesterlænding fra Bamoko.

Pensionsselskaber investerer i "brutal mine"

Morgensamling forbliver i Afrika. For i går kom det frem, at pensionsselskaberne Velliv, Lærernes Pension og Sampension investerer i en "brutal guldmine" i Tanzania. Minen, der drives af den canadiske minegigant Barrick Gold, er ifølge den britiske menneskerettighedsorganisation Raid ansvarlig for, at 77 personer er døde i minerne, og at 304 er blevet såret, siden Barrick Gold overtog minen i 2006.

Der er eksempelvis beretninger om, at en niårig pige er blevet kørt ihjel, da hun ledte efter guld på mineområdet. Det skriver mediet Danwatch. Det har ifølge Danwatch fået Lægernes Pension til at frasælge sine investeringer i mineselskabet. De andre pensionsselskaber vælger at holde fast i deres investeringer.

Et kvart århundrede i helvede

Vi springer fra pension – til førtidspension. For i Danmark er "et kvart århundrede i helvede", som Brian Larsen kalder det, bragt til ende. Gennem 25 år har han forsøgt at få tilkendt sin førtidspension af Hedensted Kommune. I 1997 var han udsat for en arbejdsulykke, og i årene efter forværrede hans tilstand sig med flere blodpropper og en lungesygdom til følge. Det har gjort, at han hverken har kunnet gøre rent eller lave mad. Men først i går fik Brian Larsen det opkald fra Jobcentret, som han har ventet på i 25 år.

"Jeg forstår jo ikke, hvorfor det har taget dem så lang tid. Jeg er et ødelagt menneske," siger Brian Larsen.

Ifølge TV 2 er Brian Larsens jobcenter-kamp ikke en enlig svale. I 2021 var der flere end 200.000 syge eller socialt belastede borgere på midlertidige ydelser.

Tvang i psykiatrien bliver mere udbredt

En ny rapport viser, at mere end hver femte indlagte blandt børn og unge i psykiatrien har oplevet en form for tvang. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
En ny rapport viser, at mere end hver femte indlagte blandt børn og unge i psykiatrien har oplevet en form for tvang. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I psykiatrien og der også mange, der kæmper; kæmper mod tvang. Kristeligt Dagblad kan i dag fortælle, at mere end hver femte indlagte blandt børn og unge i psykiatrien har oplevet en form for tvang: at blive tvangsernæret, tvangsfikseret, tvangsmedicineret eller fastholdt. For knap ti år siden var det næsten kun hver syvende.

Enhedslistens sundheds- og psykiatriordfører, Peder Hvelplund">Peder Hvelplund, har over for DR kaldt tallene "fuldstændigt uacceptable". Men er tvang i psykiatrien – uanset om det drejer sig om børn eller voksne – ikke et vilkår, som er svært at komme helt udenom? Det mener flere pårørende til psykisk syge, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Og mens vi nu er ved Kristeligt Dagblad. Her er tre nyheder fra i dag, du også bør læse:

  • Folkekirken får sin egen whistleblowerordning: hvis man arbejder i en folkekirkelig institution med over 50 ansatte, vil man fra udgangen af denne måned have mulighed for at benytte en såkaldt whistleblowerordning, som har været lovpligtig siden slutningen af 2021, men som først nu er blevet implementeret.
  • Ruslands hær plyndrer Ukraine for kunst i milliardklassen: Før de russiske tropper for nylig trak sig tilbage fra byen Kherson, tømte de et af Ukraines førende museer for næsten 15.000 genstande. En krig mod ukrainsk identitet, lyder det efter plyndring af 40 museer.
  • Det iranske landsholds stilhed er en larmende protest: Irans landsholdsspillere sang ikke med, da deres nationalsang blev spillet til VM i Qatar i mandags. Protesten er et udtryk for, hvor alvorlig konflikten i Iran er, fortæller forskere

Danmark gennemførte ingen protest

Mens de iranske landsholdsspillere forholdt sig tavse under nationalsangen i sympati med demonstrationerne i Iran, udviste Danmark ikke synderlig protestvilje i går ved VM, da herrerne mødte Tunesien i en kamp, der endte 0-0. Her kunne man have forventet, at Danmark ville spille i sort – som protest imod at spille i Qatar. Det skete ikke.

Nogen havde nok også forventet, at anfører Simon Kjær ville have båret sit vante regnbuefarvede One Love-anførerbind. Det skete heller ikke. Det ville nemlig have kostet ham et gult kort, havde Fifa proklameret. I stedet gik Kjær på banen med et gult No Discrimination-anførerbind. Til Ekstra Bladet siger anføreren:

"Hvis jeg havde fået et gult kort og efter fem minutter havde fået endnu et gult kort, sælger jeg hele holdet (…). Jeg synes, det er rimeligt at stille spørgsmål til FIFA. Det er fuldstændig latterligt, vi skal stå og tale om, hvorvidt det her skal have en sportslig konsekvens at bruge et anførerbind (…)."

Næste gang, Danmark skal spille, er på lørdag klokken 17.00 mod Frankrig.

Dansk Folkeparti udpeger ny kronprins

Inden Morgensamling ender i Odense, skal vi forbi Christiansborg. Dansk Folkeparti har nemlig genvalgt René Christensen som næstformand, selvom han ikke blev valgt ind i Folketinget den 1. november. Men da partiet for nylig ændrede sine vedtægter, kan René Christensen alligevel indtage pladsen som næstformand, skriver DR.

Dermed er arvefølgen lavet om, og det ligger ikke længere i kortene, at Peter Kofod skal være næstformand, som der ellers havde været tale om – medmindre det ender i et kampvalg. Næstformandsposten er da også ret interessant netop nu. For i går ophævede Folketinget partiformand Morten Messerschmidts immunitet, hvilket gør, at retssagen og EU-midlerne, den såkaldte Meld og Feld-sag, kan gå om.

Reddet af (kirke)klokken

Udtrykket saved by the bell passer ret godt til den katastrofe, som Odense Domkirke i søndags fik afværget. Den største klokke i kirketårnet, Klokke 1, der vejer 1200 kilo var nemlig faretruende tæt på at styrte ned, da egetræsbjælken, som bærer klokken, viste sig at være flækket. Hvis klokken var faldet ned, havde den seks meter til gulvet – og den ville formentlig have brast igennem flere etager, fortæller Poul Jørgensen, ledende kirketjener i Odense Domkirke til TV 2 Fyn.

Klokke 1 ringer blandt andet gudstjenesten ind med bedeslag. Men i søndags kunne Poul Jørgensen høre, at noget var helt galt. Klokken blev stoppet – og den er nu for første gang i 85 år nede på landjorden, mens den venter på nye beslag.