Prøv avisen

Erhvervseliten: Valgkampen handler for meget om at fordele velfærd frem for at skabe den

Valgkampen er præget af masser af løfter om flere penge til velfærd, men der tales ikke så meget om, hvor pengene til fremtidens velfærd skal komme fra, mener topchefer. Foto er fra valgmøde i Odense søndag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Partierne fokuserer for meget på at fordele velfærd frem for at skabe den, mener erhvervslivet.

Den politiske debat i valgkampen er ifølge flere af dansk erhvervslivs topchefer på afveje.

Politikere fra både rød og blå blok taler stort set kun om at uddele penge frem for at tale om, hvordan samfundsøkonomien kan fortsætte de gode takter, så velstanden kan blive ved med at vokse.

Det skriver Berlingske.

- Som erhvervsleder synes jeg, at valgkampen indtil videre har båret præg af, at vi taler rigtig meget om, hvordan vi skal bruge pengene, og i mindre grad om, hvordan vi skal tjene pengene, siger administrerende direktør i Novozymes, Peder Holk Nielsen, til avisen.

Koncernchef i TDC, Jens Aaløse, hæfter sig ved, at såvel Socialdemokratiet som Venstre har meldt sig parate til at bruge næsten hele det økonomiske råderum på investeringer i forbedret velfærd her og nu.

Men partierne viger uden om spørgsmålet om, hvordan de vil sikre økonomisk råderum fremover.

- Der er ikke meget, der bare minder om en seriøs debat på dette område. Det er stærkt bekymrende, siger Jens Aaløse.

Mads Nipper, topchef for pumpekoncernen Grundfos, mener, at der i valgkampen er for meget fokus på "at fordele velfærd frem for at skabe velfærd".

- Rygraden i at kunne gøre dette er nu engang, at erhvervslivet er i god form. Det, synes jeg, tages lidt for givet, siger Mads Nipper.

I hans optik er diskussionen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft desuden helt fraværende.

Også Jens Lund, finansdirektør i transportgiganten DSV, anser manglen på arbejdskraft som et centralt problem for dansk erhvervsliv, som politikerne bør forholde sig til.

- Hvis ikke vi kan få ordentlig adgang til udenlandsk arbejdskraft, hænger vores samfund ikke sammen, og derfor er vi nødt til at få skabt nogle systemer, der giver os den adgang, siger han til Berlingske.

/ritzau/