Politikere fra venstre til højre er enige om, at det er helt urimeligt, når den øverste topchef i Nets, Bo Nilsson, om nogle år har udsigt til en gevinst på i heldigste fald 1,9 milliarder kroner efter at have investeret godt 200 millioner kroner i virksomheden.
Omkring 60 chefer i Nets, der er ejet af en amerikansk kapitalfond og blandt andet står bag Dankortet og NemID, er med i aktieprogrammet, der kan give cheferne svimlende syv milliarder kroner i udbytte.
Udsigten til den guldrandede gevinst har i valgkampen fået Socialdemokratiet til at kræve et opgør med chefers ublu lønninger, bonusordninger og aktieoptioner. De borgerlige partier inklusive De Radikale mener til gengæld ikke, at chefers lønninger kan reguleres ved lov, men appellerer til, at erhvervslivet udviser mådehold og samfundssind.
Konkret foreslår Socialdemokratiet blandt andet, at cheflønninger, der overstiger 10 millioner kroner, ikke længere kan trækkes fra i virksomhedens skat, samt at maksimalt 20 procent af lønnen må bestå af variabel aflønning som for eksempel bonus og aktieoptioner.
Men uanset de sympatiske intentioner i forslaget vil det være uhyre svært for danske politikere at begrænse topchefers løn ved lov, lyder vurderingen fra flere eksperter.
Professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School mener, at et loft over lønninger meget let vil kunne tolkes som et indgreb i princippet om, at danske politikere ikke blander sig i løn- og arbejdsforhold.
”Jeg er ikke jurist, men jeg har ekstremt svært ved at se, hvordan et loft skal indføres, uden at det bliver et indgreb i den fri aftaleret. Vil man for eksempel forbyde, at ledelser overhovedet køber aktier? Erfaringerne viser, at kreativiteten er stor, og at virksomheder stort set altid kan finde et smuthul, hvis de vil,” siger Ken L. Bechmann.
Han betegner aktieprogrammet i Nets som et udtryk for, at den amerikanske ejer sætter forstærket pres på direktørerne for at maksimere afkastet i den korte periode, kapitalfonden har ejerskabet.
”Vi kan kalde det grådighed eller et ønske om at skabe afkast, alt efter temperament. Men det er skruen uden ende, for når en direktør først har 500 millioner kroner, så skal der meget til for at give vedkommende et yderligere økonomisk incitament til at tjene penge,” siger Ken L. Bechmann.
Professor emeritus dr.phil. Ole Thyssen fra Copenhagen Business School betegner Nets-direktørernes udsigt til milliardgevinster som et udtryk for, at finanssektorens økonomi efterhånden er langt større og fungerer helt adskilt fra produktionsøkonomien.
”Det betyder, at vi har et selskab som Nets, der ikke er i kontakt med almindelige produktionsarbejdspladser, og hvor ledere bevilger hinanden groteske beløb, der er ude af trit med den værdi, et enkelt menneske kan skabe. Jeg er med på, at en dygtig leder gør en stor forskel. Men der er kommet en acceleration inden for det system, hvor mennesker belønnes langt ud over, hvad et enkelt menneske er i stand til at yde,” siger Ole Thyssen.
Professor emeritus Steen Hildebrandt, der er forfatter til en række bøger om ledelse, tror ikke, at en lovregulering kan gøre op med de højeste cheflønninger.
”De eksempler, vi ser, er uden for al dansk rimelighed. Men virksomhederne er globale. Jeg så gerne en regulering, men jeg tror, at virksomhederne vil finde smutveje,” siger Steen Hildebrandt.
Han mener, at en af løsningerne er, at investorer som for eksempel pensionskasser og forbrugere begynder at stille krav om gennemsigtighed i lønninger og om en anstændig lønpolitik.
Stine Bosse, der er formand for Europabevægelsen og aktiv i en række bestyrelser, finder Socialdemokratiets udspil rosværdigt.
”Men problemet kan kun for alvor løses ved et europæisk samarbejde. Der er en stigende bevidsthed i mange lande om, at hvis cheflønninger bare vokser vildt, så er det provokerende,” siger Stine Bosse, der selv er tidligere koncernchef i forsikringsvirksomheden Tryg.
Europa-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet mener, at et politisk flertal efter valget kan være med til at bremse de højeste cheflønninger. Han peger på, at Dansk Folkeparti nu sammen med SF og Enhedslisten støtter tanken om et politisk indgreb.
”Grådige Nilsson skader vores samfund lige så meget, som dovne Robert gør. Toppen belønner sig selv på baggrund af et resultat, som hele virksomheden er med til at skabe. Vi kan godt i Danmark sætte en grænse for, hvor høje lønninger man kan betale og samtidig trække beløbet fra i skat,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.
Er du interesseret i daglige nyheder fra Kristeligt Dagblads samfundsdækning? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.