Hvis Socialdemokratiet skal fortsætte med at være et bredt forankret folkeparti, er det tid til at rette blikket mod de store byer og de veluddannede med en større insisteren, end det hidtil har været tilfældet, mener beskæftigelsesminister og topsocialdemokrat Peter Hummelgaard.
“I vores iver efter at genetablere Socialdemokratiets historiske rolle som arbejderklassens talerør har vi forsøgt at være meget, meget tydelige i vores politik og retorik. Og det har været utrolig vigtigt for os at gøre. Men nu er vi også nået frem til en erkendelse af, at vi skal gøre os mere umage for at vise, at det socialdemokratiske telt er stort nok, og at det opleves som stort nok for dem, der ikke tilhører arbejderklassen, men som solidariserer sig med den,” siger Peter Hummelgaard i et interview med Kristeligt Dagblad.
Peter Hummelgaards indspark kommer blandt andet som reaktion på sidste års kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet især gik drastisk tilbage i København, Odense, Aalborg og Aarhus. Mønsteret var det samme ved folketingsvalget, som ellers bragte partiet til magten i i 2019.
Han fremhæver blandt andet klimapolitikken som et område, der skal satses mere på, fordi der i tidens løb har hersket en fortælling om, at Socialdemokratiet skulle "trækkes til truget," når der skulle grønne indrømmelser på bordet overfor støttepartierne.
"Det er noget af det, vi nu selv forsøger at blive tydeligere på, at det skal vi ikke," siger han.
Sune Steffen Hansen er tidligere rådgiver i Socialdemokratiet og vært på podcasten Pollster. Her analyserer han udviklinger i det politiske landskab med udgangspunkt i tal og data. I hans øjne har Socialdemokratiet og Peter Hummelgaard en svær opgave foran sig.
“Vi er ikke vidne til en total atomisering af dansk politik endnu, men vi er på en vandring hen imod, at det bliver sværere at samle store grupper under det samme telt," siger han og sender en advarsel:
“Hvis man for alvor begynder at appellere mere til storbysegmentet, så kan det i sin yderste konsekvens betyde, at nogle finder tilbage til deres gamle bastion i Dansk Folkeparti eller andre steder til højre for midten,” siger Sune Steffen Hansen, der til daglig er partner i rådgivningsvirksomheden Rud Pedersen.
Valgforsker Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, opfatter Peter Hummelgaard bemærkninger "som et af de første skridt" i "forsøget på at undgå, at de tabte storbystemmer ved kommunalvalget manifesterer sig ved det kommende folketingsvalg."
Men samtidig påpeger han, at Socialdemokratiets valgsejr i 2019 var baseret på netop den linje, Hummelgaard nu forsøger at moderere.
"Mette Frederiksens vigtigste politiske målsætning har været at genetablere partiets forhold til arbejderklassen, der ikke længere er koncentreret i byerne, men i provinsområderne. Det er vælgere, der er villige til at vandre over midten. Nu har man fået fat i en del af dem, og det var en væsentlig forklaring på, at man var i stand til at tippe magtbalancen i 2019," siger han.
Det er dog ikke alle i partiets vælgerkorps, der har følt sig hjemme under den nye kurs, hvor en strammere udlændingepolitik og et stærkt fokus på decentralisering har været hjørnesten.
"Mange er gået over til støttepartierne, og det har styrket blokken samlet. Men der er også en grænse for, hvor mange vælgere Socialdemokratiet kan tabe til støttepartierne,” siger Rune Stubager.
Det er dog nemmere sagt end gjort, hvis der skal være plads til alle under den røde teltdug, siger han:
"Man kan ikke skære i dimittendsatsen og udflytte uddannelser fra de store byer og så bare tro, at unge og folk i byerne klapper i hænderne uden videre. Det er ikke nok at gøre sig umage for at tale pænere til dem. Det skal følges op af et politisk projekt, der er bedre i stand til at samle flere."
Peter Hummelgaard er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet kan rumme begge strømninger, om end værdierne og interesserne synes forskellige.
“Vores eksistensberettigelse er, at vi kan rumme en alliance af borgere, der ønsker sig en stærk social kontrakt. Den lavtlønnede, kortuddannede lønmodtager er med til at betale for akademikerens lange uddannelse, og akademikeren er med til at sørge for, at dem med de hårdeste jobs kan få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De har et skæbnefællesskab, vi har et ansvar for at samle,” siger beskæftigelsesministeren.