Torsdag skal Mette Frederiksen afhøres i mink-kommissionen. Her er historien om det erhverv, hun lagde i graven

Torsdag afhøres statsminister Mette Frederiksen (S) i Minkkommissionen. Så skrives et afgørende kapitel i historien om branchen, der blev skabt under Anden Verdenskrig og nedlagt under coronakrisen

Torsdag afhøres statsminister Mette Frederiksen (S) i Minkkommissionen. Kristeligt Dagblad har undersøgt erhvervets historie.
Torsdag afhøres statsminister Mette Frederiksen (S) i Minkkommissionen. Kristeligt Dagblad har undersøgt erhvervets historie. . Foto: Vejle Stadsarkiv, Ritzau/Scanpix, Magasin du Nord Museum.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag træder frem foran Minkkommissionen, er det efter et langt og heftigt omdiskuteret forløb med national aflivning af pelsdyr, ruinerede avlere og slettede sms’er. Ordet mink er blevet synonym med én af de største politiske skandaler i den nyere danmarkshistorie, men for blot få generationer siden var ”mink” en spritny tilføjelse til det danske sprog.

Søndag den 25. juni 1939 er Kristeligt Dagblads forside fyldt med ildevarslende historier. Den engelske premierminister forsøger at berolige Tysklands kansler Adolf Hitler, og i Asien stormer japanerne frem. Længere inde i avisen, blandt annoncer for hårvand og sololie, kan læseren slappe af med en munter reportage fra Broby Pelsdyrgård syd for Sorø:

”Vi kommer ind i en anden afdeling af farmen med lukkede huse, fyldt med bure, hvor små, vævre dyr med blankt sort skind får travlt med at bringe deres unger i sikkerhed for den besøgendes berøring. Det er mink – en art ilder, hvis hjemsted er Canada, og hvis skind er bedre kendt under navnet nertz,” beretter reporteren.

På det her tidspunkt er dansk pelsdyravl stadig på forsøgsstadiet. En håndfuld landmænd har haft held med at avle sumpbævere og sølvræve, men minkene er en relativ ny import og noget af en kuriøsitet for danskerne:

”Vi havde sidste sommer tre-fire tusinde besøgende, så vi har været nødt til at tage en beskeden entré for i det hele taget at kunne få arbejdsfred,” fortæller den stolte avler.

Pelsdyravl er på dette tidspunkt dog ikke den store forretning i Danmark, hvor man har vænnet sig til at importerer sit skind og pels fra udlandet. Men det skal hurtigt ændre sig.

Blot 10 måneder efter Kristeligt Dagblads reportage fra pelsdyrgården i Sorø rykker tyske soldater ind over den danske grænse, og med ét er der lukket for udenrigshandlen. De danske buntmagere mangler skind til at lave pelse, og skrædderne mangler tekstiler til at sy tøj.

Danskerne ser altså ud til at gå en kold tid i møde, men så kommer pelsdyravlere dem til undsætning:

”De landmænd, der i forvejen er i gang med at avle, skruer op for produktionen, og flere nye, entreprenante landmænd får sig en mindre besætning. De går sammen i Dansk Pelsdyravlerforening og sælger deres skind på Københavns Pelscentrals Auktioner,” forklarer Rune Clausen, museumsinspektør ved Det Grønne Museum, der er Danmarks nationale museum for jagt, skov og landbrug.

I det besatte Danmark er der ikke adgang til mange luksusvarer, så den mere velhavende del af befolkningen bruger i stedet sine penge på pelse. Erhvervet vokser, og rundt om i landet skyder den ene pelsdyrfarm i vejret efter den anden. Minken bliver hurtigt et symbol på Danmarks omstillingsparathed under Besættelsen:

”Det kendes på landskabet, at Danmark er blevet et pelsproducerende land. Èt sted præges landskabet af en minkgårds lange skyggehaller, der indeholder burene for den lille mink, der leverer os de kostbare nertz-pelse,” skriver Kristeligt Dagblad i 1944, hvor læseren også kan erfare, at Danmark nu har 2000 pelsdyravlere med en bestand på 7778 sølvræve og 12.317 sumpbævere og 24.346 mink.

Pelsdyravlerne ser lyst på fremtiden, og det er der god grund til, forklarer museumsinspektør ved Frihedsmuseet, Henrik Lundbak:

”Krigen har givet en chance for opbygning af et erhverv, som under normale forhold ikke ville kunne klare sig i konkurrencen med udlandet, og erhvervet har dermed opbygget sig så vidt, at man kan håbe efter krigen ligefrem at kunne eksportere,” siger Henrik Lundbak.

Da Besættelsen er forbi, er de danske minkavlere, nu med en bestand på over 100.000 mink, klar til at erobre verden.

I 1946 beslutter Dansk Pelsdyravlerforening sig for at opkøbe Kjøbenhavns Pelscentral, så de kan afholde deres egne auktioner. Erhvervet vokser hastigt, men bliver også mere ensrettet:

”Avlerne opgiver sumpbævere og sølvræve til fordel for minkene, som både er billigere og kræver mindre udstyr. Så minken bliver synonym med dansk pelsavl,” siger Rune Clausen.

Det gælder også i udlandet:

”Dansk pelsværk er højligen estimeret og kendt langt ud over landets grænser. Danske minkpelse, stolaer og capes luner utallige kvindeskuldre i Amerika og Sydamerika,” beretter Kristeligt Dagblad fra en modeopvisning i New York i 1965 med pels fra danske Birger Christensen.

Besøg hos en minkavler. De rensede og tørrede minkskind opbevares opspændte. Fotoet er formentlig fra 1960’erne, men det konkrete årstal kendes ikke.
Besøg hos en minkavler. De rensede og tørrede minkskind opbevares opspændte. Fotoet er formentlig fra 1960’erne, men det konkrete årstal kendes ikke.
Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix.

Minken bliver genstand for stor national stolthed i udlandet, men herhjemme er pelsen ved at blive hvermandseje, forklarer Rune Clausen:

”Det er ikke længere en luksusvare forbeholdt for adelsdamer og direktørfruer. Enhver småborgerlig dansker, fra hovedstaden til provinsen, har givet konen en minkpels, som kan fremvises på restauranten eller i teatret.”

Minkeventyret fortsætter i udlandet hvor Rusland gennem 90’erne er den største aftager. Men i takt med den stigende eksportsucces er danskerne ved at blive pelstrætte:

”Markedet herhjemme er mættet, og samtidig kommer der mere fokus på dyrevelfærd og dyremishandling i landbruget,” siger Rune Clausen.

Flere tøjmærker skifter til imiteret pels, og pelsaktivisterne skaber overskrifter med deres aktioner. I 1999 lukker Dyrenes Befrielsesfront flere tusinde mink løs til forargelse for såvel minkavlere som for Kristeligt dagblads daværende politiske redaktør:

”Hvad enten disse mink ikke klarer sig i naturen, eller de totalt forrykker naturens egen balance, er der tale om et menneskeligt indgreb, der kun kan sammenlignes med de uetiske driftsformer, som den ægte dyrevelfærd kæmper for at afskaffe,” skriver Jens Ravn-Olesen.

Efter at TV 2-udsendelsen ”Operation X” i 2009 afslører opsigtsvækkende forhold på en række danske minkfarme, går Dansk Pelsdyravlerforening til modangreb med en helsidesannonce i Kristeligt Dagblad. Her afskriver de afsløringerne som bagateller:

”Det er et spørgsmål om proportioner. Fordi pæren i et af bilens blinklys går, hænger man jo heller ikke bilisten ud for vanvidskørsel,” skriver foreningen.

I udlandet træder Kina til som den store aftager af dansk mink, og Danmark sidder i 2012 på mere en halvdelen af verdens minkproduktion. Og forventningerne til fremtiden er tårnhøje, efter at Kopenhagen Fur i samarbejde med modeskaber Jim Lyngvild i 2016 har afholdt et succesfuldt modeshow under Shanghai Fashion Week i Kina.

Men forventningerne brister i 2020. I midten af juni bliver de første minkfarme i Nordjylland konstateret smittet med den frygtede coronavirus, som i løbet af efteråret spreder sig til over 200 farme, og regeringen beordrer den danske minkbestand aflivet:

”Vi står over for en af de største sundhedsmæssige kriser, som verden nogensinde har oplevet. Regeringen og jeg er smerteligt bevidste omkring, hvad det her betyder for alle de danske minkavlere, der står til at miste deres levebrød og for nogle; deres livsværk,” udtaler fødevareminister Mogens Jensen på et pressemøde den 4. november 2020.

Hurtigt står det dog klart, at regeringen har handlet uden lovhjemmel, og i slutningen af måneden besøger statsministeren minkavler Peter Hindbo på dennes gård ved Kolding, hvor hun foran den danske presse beklager forløbet:

”Der er begået fejl, og det skal man både kunne beklage og undskylde”, siger Mette Frederiksen med tårer i øjnene og iført en jakke fra det svenske tøjmærke Didriksons med krave i imiteret pels.

Den 2. februar 2021 bliver de sidste danske mink aflivet, men de små pelsdyr vil uden tvivl spøge, når Mette Frederiksen torsdag besvarer spørgsmål fra kommissionen.