Der er blevet ladet op og gjort klart i ugevis. Landmænd har sået blomster, der er gule som en førertrøje, på markerne langs landevejen, og flere husejere har malet mure og gavle gule eller rødprikkede som en bjergtrøje. Og nogle af landets broer deriblandt Storebæltsbroen er blevet lysende gule.
Der er med andre ord lagt op til en national kulturbegivenhed af de store og sjældne, når årets Tour de France begynder i Danmark på fredag. Men hvorfor er det, at et fransk cykelløb kan skabe den slags begejstring og omvæltninger herhjemme, hvor landet hen over weekenden nærmest er på den anden ende?
Spørger man forfatter, musiker og cykelekspert Bastian Emil Goldschmidt, handler fascinationen om, at Tour de France er en begivenhed, der favner langt ud over sportens grænser.
”Lige fra Tour de Frances begyndelse i starten af 1900-tallet har den forsøgt at trække kulturhistorie, mytologi, og fortællingen om sande helte direkte ind i sportens verden. Løbet udsprang af én mands idé om at skabe et ideal, franskmanden kunne se op til. Det var et ideal om hårdhed og vilje, der skulle afspejle heltene i det gamle Grækenland. Den fascination af mennesket, der arbejder hårdt og kæmper, tror jeg, er med til at tiltrække en bred del af befolkningen,” siger han.
I sammenligning med andre folkelige sportsbegivenheder som fodbold- eller håndboldturneringer, er Tour de France mere langsommelig og i lange perioder også mere udramatisk. Men det er ifølge Bastian Emil Goldschmidt netop en del af fascinationen ved begivenheden.
”Det er en påmindelse om, at vi stadig godt kan lide langsommeligheden, og at der er en fundamental tilfredshed i, at noget går sin stille gang. Tour de France balancerer hele tiden mellem den stille, smukke idyl og de voldsomme ulykker og dramaer,” siger han.
Når landet de næste dage står i cykelsportens tegn, afspejler det også, at vi i dag lever i et eventsamfund. Det forklarer Ove Korsgaard, professor emeritus ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til en lang stribe bøger om blandt andet sport, dannelse og dansk identitet.
”Det at være med i store, spektakulære begivenheder, fylder meget i tiden. Det ser vi ikke bare med Tour de France, men også med for eksempel Roskilde Festival. Vi har åbenbart et behov for at være tilskuere til og leve os ind i disse store begivenheder, der løfter sig fra hverdagsniveauet, og hvor der udspiller sig et drama med følelser og begejstring,” siger han.
Ole Korsgaard mener, at det er vigtig for samfundet at have disse store, fælles begivenheder.
”Det har en mentalhygiejnisk betydning. Og her virker det til, at sporten i vores tid formår at imødekomme det behov på en måde, vi ikke har oplevet før,” siger han.
Selvom Tour de France giver en fælles oplevelse til danskerne, melder spørgsmålet sig alligevel, hvad Danmark mere får ud af alle strabadserne med at afholde touren. Hvis man håber på et økonomisk overskud, risikerer man at blive skuffet, siger Rasmus Storm, analyse- og forskningschef på Idrættens Analyseinstitut, Idan.
”Vi ved både fra vores egen og fra international forskning, at man som udgangspunkt ikke skal forvente, at store sportsevents bliver en overskudsforretning,” siger han.
I stedet må man se Tour de France som en folkefest og måle dens betydning på de præmisser, understreger han.
”Vi er en cykelnation, hvor mange synes, det er sjovt at komme ud på ruten og se løbet. Det er en spektakulær begivenhed, der påkalder sig en masse opmærksomhed. Men dens betydning ligger i det rekreative. Den har ingen nationalitetsbetydning og vækker heller ikke store nationalitetsfølelser, da der er tale om et fremmed cykelløb, der kommer på besøg. Den er en folkefest og ikke meget andet. Om festen er det trecifrede millionbeløb, som er de umiddelbare omkostninger ved løbet, værd for samfundet, er der uden tvivl rigtig mange holdninger til,” siger Rasmus Storm.