Prøv avisen
Uddannelse

Traditionelle kønsroller kendetegner stadig unges studievalg

Især sygeplejerskeuddannelsen har en stor overvægt af kvindelige ansøgere. Ud af de i alt 4991 ansøgninger om at blive sygeplejerske var kun syv procent fra mænd. – Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kvinder søger i høj grad mod fag, der traditionelt kædes sammen med det feminine, mens mændene tiltrækkes af tekniske fag. Det viste tallene, da ansøgningstal og karakterkrav for landets videregående uddannelser blev offentliggjort for nylig. Forestillingerne om kvindefag og mandefag hænger ved, mener flere

Mænd interesserer sig for ting, og kvinder interesserer sig for mennesker, lyder det ofte, når diskussionen falder på unges valg af uddannelse og karrierevej.

Natten til fredag fik næsten 90.000 unge besked om, hvorvidt de var kommet ind på de studier, de havde søgt om optagelse på. Her viste ansøgertallet til flere uddannelser, at kvinderne i høj grad søger mod fag, der har med mennesker at gøre, mens mændene ofte søger mod de tekniske fag.

Studieretninger som psykologi, pædagoguddannelsen og især sygeplejerskeuddannelsen har alle en stor overvægt af kvindelige ansøgere. Ud af de i alt 4991 ansøgninger om at blive sygeplejerske var kun syv procent fra mænd.

”Vi har simpelthen ikke knækket koden til at få flere mænd til at søge. Jeg tror stadig, at mændene associerer sygeplejerskeuddannelsen med det feminine og med, at det er kvinder, som er gode til at yde pleje,” siger Jonna Frølich, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen på VIA UC i Midtjylland.

Hun så gerne, at flere mænd uddannede sig til sygeplejersker, men oplever, at uddannelsen i nogle miljøer stadig ses som et lidt kontroversielt valg for en mand.

”Når en mand vælger at blive sygeplejerske, er det nok et valg, som i højere grad skal forsvares over for omgivelserne, end hvis han har valgt en uddannelse, der ikke på samme måde anses for at være et kvindefag,” siger hun.

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har man i flere år omvendt kæmpet for at tiltrække flere kvinder til universitetets ingeniøruddannelser. I forhold til sidste år er andelen af kvindelige ansøgere steget med tre procentpoint fra 30 procent til 33 procent, hvilket er den højeste andel nogensinde. Men det er ifølge DTU’s dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø Lars D. Christoffersen en langsommelig proces at nå op på en ligelig fordeling, som er universitetets mål.

”Vi har nok været en anelse for begejstrede for teknologi bare for teknologiens skyld. Vi skal være bedre til at beskrive, hvad formålet med teknologien er. Det er teknologi for mennesker, og vi kan se på de af vores uddannelser, som signalerer et tydeligt formål, at de appellerer til kvinder,” siger han.

Lars D. Christoffersen genkender fortællingen om, at kvinder interesserer sig for mennesker, mens mænd interesserer sig for ting, selvom det ikke er en helt dækkende eller entydig forklaring, påpeger han:

”Vi arbejder lige nu med i højere grad at inkorporere FN’s Verdensmål på universitetet og koble vores uddannelser sammen med et eller flere af målene. Det er min opfattelse, at ønsket om at gøre noget godt for verden taler til begge køn,” siger Lars D. Christoffersen.

Ifølge kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Christian Groes ved man fra forskningen, at der er nogle idealer for henholdsvis mænd og kvinder, som sender de to køn i forskellige retninger, når de skal vælge uddannelse.

”Der kan i vores kultur være nogle forestillinger om, at kvinder er gode til at pleje, yde omsorg og generelt beskæftige sig med mennesker, og at det for kvinder derfor ligger lige for at vælge en uddannelse som for eksempel sygeplejerske,” siger han.

For mændenes vedkommende handler valget ifølge Christian Groes også om status – og det eventuelle tab af status, som et mere traditionelt set feminint studievalg kan medføre.

”Det er ikke på samme måde forbundet med et status-tab for en kvinde at vælge et fag, som kædes sammen med det maskuline. Det er i højere grad tilfældet den anden vej. Der er for nogle mænd stadig en idé om, at en rigtig mand bør blive ingeniør. Så valget afhænger meget af, hvor stor social kapital de forskellige uddannelser og job giver,” siger han og forklarer, at det nok også handler om, at en del af de traditionelle mandejob giver en høj løn, hvilket igen er forbundet med social status.

Lektor på institut for ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen i København Ole Bjerg mener, at uddannelsesinstitutionerne bør skrue ned for rekrutteringsforsøg, der sigter mod en bestemt kønsfordeling.

”Jeg forstår simpelthen ikke, at man higer så meget efter, at der nødvendigvis skal være en ligelig fordeling af køn på de forskellige uddannelser. Og at vi absolut skal fejre det ekstra meget, når nogle vælger at overskride de traditionelle mønstre for uddannelsesvalg,” siger han og slår fast, at han synes, det er helt fint, når unge vælger en uddannelse, som ikke normalt kædes sammen med deres køn.

”Men hvorfor ikke også sætte pris på det, når en mand vil være tømrer, fordi han er mand, eller en kvinde vil være sygeplejerske, fordi hun er kvinde? Hvorfor kan vores køn ikke fungere som legitim begrundelse for vores livsvalg? Jeg tror, at unge mennesker bliver rundtossede af hele tiden at skulle genopfinde og dekonstruere deres eget køn,” siger Ole Bjerg.