Trafikulykker trækker lange, dyre spor

Et trafikuheld koster i gennemsnit det offentlige mere end 600.000 kroner. Det skyldes især langtidseffekterne af de mest alvorlige ulykker

-arkiv- SE RITZAU PLUS Små fartsynder koster liv på landevejene. BV.: RB - 7/11 2013 10.08 En trafikulykke koster i gennemsnit statskassen 600.000 kroner,  viser nye tal,  der skal sætte fokus på de store omkostninger,  der er opstår efter et trafikuheld. Det er et højere tal,  end der tidligere er blevet brugt...ARKIVFOTO...
-arkiv- SE RITZAU PLUS Små fartsynder koster liv på landevejene. BV.: RB - 7/11 2013 10.08 En trafikulykke koster i gennemsnit statskassen 600.000 kroner, viser nye tal, der skal sætte fokus på de store omkostninger, der er opstår efter et trafikuheld. Det er et højere tal, end der tidligere er blevet brugt...ARKIVFOTO... Foto: Claus Fisker/ Denmark.

En mand i en bil bliver ramt bagfra af en anden bil. Han bringes til skadestuen med en hjernerystelse, får behandling og indlægges til observation. Da han efter en kortere sygemelding vender tilbage til arbejdet, har han så ondt i hovedet, at det ødelægger hans koncentration og fører til yderligere sygefravær. Det står snart klart, at han ikke kan fortsætte arbejdet, han bliver afskediget og modtager dagpenge.

Manden er et virkeligt eksempel i den absolut billige ende af skalaen, når man kigger på, hvad et trafikuheld nogle gange koster det offentlige. Indlæggelsen på sygehuset kostede i dette tilfælde godt 22.000 kroner, mens den offentlige forsørgelse var på knap 110.000 kroner årligt.

I gennemsnit koster et trafikuheld dog staten mere end 600.000 kroner. Det tal kom en stor undersøgelse, foretaget af rådgivningsvirksomheden COWI for Vejdirektoratet, for nylig frem til. Projektleder Svend Torp Jespersen forklarer, at tallet er lavt sat, fordi det ikke har været muligt at regne alt med. Det, der er med, at primært udgifter til sygehuse, offentlige forsørgelse, hvis man eksempelvis ikke længere kan arbejde, og kommunal pleje, hvis man mister noget funktionsevne eller af andre grunde ikke længere kan tage fuldt vare på sig selv. Nogle former for genoptræning er også talt med.

LÆS OGSÅ: Små fartsynder koster liv på landevejene

Det, der ikke er talt med, er alle omkostninger ved de materielle skader, typisk ødelagte biler og cykler. De omkostninger tager forsikringsselskaberne sig af. Udgifter til redningen, politi og ambulancer samt oprydning er heller ikke med, selvom den regning ender hos staten. Eventuelle udgifter til medicin, lægehjælp eller behandlinger, man selv betaler for, eksempelvis fysioterapeut, er heller ikke med. Hertil kommer de tilfælde, hvor pårørende bliver påvirket og har brug for psykologhjælp eller mister muligheden for at arbejde. Og en del genoptræning, som det ikke har været muligt at finde tal for, men som også rummer store offentlige udgifter. Samlet set er det reelle tal derfor formentlig højere end de 600.000, siger Svend Torp Jespersen.

Men hvad er det så, der gør trafikulykker så dyre? Det er især de relativt få, meget alvorlige tilfælde, der trækker gennemsnittet op. Et andet virkeligt eksempel er en 40-årig kvinde, der cykler gennem et T-kryds, hvor hun rammes af en lastbil, der svinger til venstre ud fra sidevejen. Hun bliver klemt under hjulene, mister sit ene øre, to tredjedele af det ene bryst og brækker alle ribben i den ene side. Hun får skulderen presset ud af skulderskålen, og ansigtet bliver knust.

Efter to uger i koma og fem uger i respirator har hun fået rekonstrueret brystkassen og ansigtet. Hun gennemgår yderligere en række behandlinger og omfattende genoptræning, hun har hjemmesygeplejerske i sammenlagt tre måneder efter ulykken og modtager hjemmehjælp i to år. Hun forbliver på arbejdsmarkedet gennem et fleksjob med løntilskud.

De offentlige udgifter til kvindens ulykkelige situation beløber sig til 603.819 kroner i sygehusregninger samt godt 340.000 kroner årligt i indkomstoverførsler og pleje. Det er med andre ord i høj grad langtidseffekterne ved en ulykke, der koster mange penge. Det er ikke bare staten, der betaler den regning, faktisk er det kommunerne, som i gennemsnit betaler 66 procent af udgifterne til trafikulykker. Staten betaler 32 procent, regionerne resten. Motivationen til at gøre noget ved trafiksikkerheden ligger altså ikke mindst hos kommunerne.