Transmænd bliver klemt i sundhedsvæsenet: Indkaldes ikke til kræft-screeninger

Transmænd indkaldes ikke automatisk til screeninger for bryst- og livsmoderhalskræft, og der går kuk i prøvesvar, når de screenes. Lad være at skyde gråspurve med kanoner, advarer ny LGBT-forening

Et mandligt cpr-nummer gør, at transseksuelle mænd ikke bliver indkaldt til screeninger, som kvinder automatisk bliver. Genrefoto.
Et mandligt cpr-nummer gør, at transseksuelle mænd ikke bliver indkaldt til screeninger, som kvinder automatisk bliver. Genrefoto. . Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

I hvor høj grad skal sundhedsvæsnet indrettes efter mennesker, som ikke passer ind i de traditionelle kategorier for mænd og kvinder?

I hvert fald i højere grad, end det er tilfældet i dag, mener gynækolog Gitte Bennich, der driver Hovedstadens Kvindeklinik i Taastrup.

Når hun møder transmænd i sin klinik, altså personer født med en biologisk kvindelig krop, men som har skiftet juridisk køn til mand, skaber det problemer, fordi de har et mandligt cpr-nummer. Lægefagligt håndteres disse patienter uproblematisk, siger hun. Men de registreres ikke korrekt i laboratorie- og afregningssystemer.

Konkret inkluderes transmændene ikke i de nationale screeningsprogrammer for bryst- og livmoderhalskræft og bliver derfor ikke indkaldt automatisk. Samtidig afviser hospitalerne at analysere celleprøver fra livmoderen hos en patient med et mandligt cpr-nummer. Ifølge Gitte Bennich, fordi hospitalet tror, at der er tale om en fejl. Desuden oprettes en såkaldt ”utilsigtet hændelse” (UTH) samtidig på gynækologen. UTH’er indberettes i situationer, hvor patientsikkerheden er blevet bragt i fare. Men det er ifølge Gitte Bennich ikke gynækologen, men i sådanne tilfælde hospitalet, der bringer patientsikkerheden i fare.

”Jeg har oplevet, at en prøve kom tilbage uden at være blevet analyseret. Mine kollegaer kender også til problemet og har oplevet, at prøver bare bliver smidt ud. Det forsinker prøvesvaret, og jeg kan som gynækolog ikke iværksætte en eventuel nødvendig behandling. Det er et klokkeklart eksempel på ulighed i sundhed,” siger hun.

Gitte Bennich har rejst problemet over for Folketingets Sundhedsudvalg, der har sendt det videre til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). På vegne af ministeren svarer Sundhedsstyrelsen, at den ”ikke er bekendt med, at celleprøver fra livmoderhals hos transkønnede i stort omfang bliver afvist af hospitalerne, fordi de er tilknyttet et mandligt cpr-nummer”.

Men problemstillingen er også kendt hos foreningen LGBT+ Danmark, oplyser sekretariatschef Susanne Branner Jespersen. Her har de længe ønsket kønsneutrale cpr-numre og problemet med manglende screeninger og tilbagesendte prøvesvar bekræfter det ønske, siger hun.

”60 procent af transmænd har aldrig fået foretaget en screening for livmoderhalskræft. De møder ikke op, for de bliver jo ikke indkaldt. Vi så gerne en anden form for registrering. For eksempel, at man krydsede af i et felt, hvilke sundhedsydelser der er relevante for den enkelte. Vi har jo også transkvinder, som indkaldes til screeninger, selvom de ikke har en livmoderhals,” siger hun.

Berit Andersen er næstformand i Det Etiske Råd og cheflæge ved Regionshospitalet Randers. Hun er desuden formand for de nationale styregrupper for brystkræft- og livmoderhalskræftscreening.

Også hun kender problemet med, at transmænd falder ud af begge screeningsprogrammer.

”Det er et klassisk dilemma, når det gælder minoritetsgrupper med særlige behov: Hensynet til de få overfor de mange. Og jeg mener ikke, det kan være etisk forkert, at vi indretter os på dem med særlige behov, hvis det er omkostningsfrit for resten af populationen,” siger hun.

Det er kønsneutrale cpr-numre dog næppe:

”Det vil være en kæmpe omlægning. Både strukturelt – i kroner, ører og systemer – og hvad angår den måde, man bruger cpr-numrenes information om køn på i dag, for eksempel i forbindelse med forskning.”

Både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har advaret mod at indføre kønsneutrale cpr-numre, som der ”umiddelbart ingen direkte sundhedsfaglige fordele” er ved, lød det i en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen i december 2020.

Men der kan være andre løsninger, mener Berit Andersen.

I dag findes allerede en kode i sundhedssystemerne, der bruges til kvinder, der har fået fjernet livmoderen inklusiv livmoderhalsen, så de netop ikke indkaldes til screeninger for livmoderhalskræft.

”En tilsvarende kode kan man måske også etablere til brug for transmænd, som gerne vil indkaldes til screeninger. Pointen er, at der vil være it-tekniske løsninger, der sandsynligvis kan fange det her uden store omkostninger, og derfor forventer jeg, at problemet er løst om et par år,” siger Berit Andersen.

Ifølge næstformand Jesper W. Rasmussen i den nystiftede lgbt-forening Dansk Regnbueråd vil det være at ”skyde gråspurve med kanoner” at ændre cpr-systemet for at løse de udfordringer, som transkønnede møder i sundhedsvæsenet.

”Det må kunne løses inden for det system, vi har. Man kan sende folk til Månen, så man kan selvfølgelig også løse dette problem, eksempelvis med en annotation, så også transkønnede kommer med i screeninger og får deres prøver analyseret,” siger han.

Generelt mener Jesper W. Rasmussen ikke, at det er et problem, at det resterende samfund forsøger at imødekomme, at der er mennesker, som ikke passer ind i den traditionelle forståelse af kategorierne mand og kvinde.

”Men det skal ikke gøre livet besværligt eller tage rettigheder fra andre, når man hjælper minoriteter,” siger han.