Prøv avisen

Traumebehandling skal hjælpe grønlandske børn

Ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet har udviklet og tilpasset en række redskaber til opsporing og behandling af børn med traumer, der nu skal bruges i Grønland. Programmet er foreløbig gået i gang i tre af de fem kommuner i Grønland. På billedet er det byen Tasiilaq, der i i de sidste uger har været i mediernes søgelys på grund af tal om overgreb på børn. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Psykologer har udviklet nye metoder til at udrede og behandle traumer hos børn, der har været udsat for vold og misbrug. I tre af Grønlands kommuner tages disse metoder nu i brug, og på den måde udfyldes et stort tomrum i hjælpen til omsorgssvigtede børn, mener grønlandsk psykolog

Hvert tredje barn født i Grønland i 1990’erne har ifølge Statens Institut for Folkesundhed haft en barndom med alkoholiserede forældre og vold i hjemmet, og hvert femte barn har været udsat for seksuelle overgreb. En del af disse børn risikerer at opleve posttraumatisk stress (PTSD) på samme måde, som soldater får krigstraumer.

Hidtil har der ikke været nogen systematisk hjælp til disse børn. Men en ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet har udviklet og tilpasset en række redskaber til opsporing og behandling af børn med traumer, der nu skal bruges i Grønland. Programmet er foreløbig gået i gang i tre af de fem kommuner i Grønland.

”Hvis vi kan finde de traumatiserede børn tidligere, kan vi hurtigere hjælpe dem og få reduceret deres traumesymptomer. Så kan børnene for eksempel bedre koncentrere sig i skolen, og vi kan mindske risikoen for, at de får psykiske og fysiske problemer senere i livet. Ved at bruge en struktureret legetest og en særlig tegneserietest kan psykologer få indblik i, hvordan barnet oplever verden, og om barnet er i fare for at udvikle posttraumatisk stress,” siger psykolog og postdoc Sille Schandorph Løkkegaard fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, der har været med til at udvikle og afprøve de nye redskaber i forbindelse med den ph.d.-afhandling, hun netop har udgivet.

Herhjemme har Ole Kirk’s Fond givet støtte til, at 400 psykologer kan uddannes i metoden over de næste fire år, og politisk vedtog et bredt flertal i Folketinget forleden at afsætte i alt 80 millioner kroner over de næste fire år til en række forskellige indsatser, som skal hjælpe børn i Grønland, der har været udsat for overgreb.

Naja Lund Kielsen, der er psykolog og leder af familiecentret i Kujalleq Kommune med knap 7000 indbyggere i Sydgrønland, oplever, at seksuelt misbrugte eller voldsramte børn må vente på behandling, selvom de åbenlyst mistrives.

Kommunen er i øjeblikket i gang med at indføre de nye redskaber i grønlandske versioner, som ifølge Naja Lund Kielsen udfylder et stort tomrum i hjælpen til børn og unge.

”Vi har i flere år arbejdet med at hjælpe traumatiserede voksne, som har været udsat for overgreb. Men vi har i årevis råbt på bedre redskaber i forhold til børn og unge. Mange børn er traumatiserede, ikke kun på grund af seksuelle overgreb og vold, men også fordi vi lever i et samfund, hvor der kan ske ulykker, fordi naturen er meget tæt på og kan være voldsom. Traumeoplevelser kan på den måde være meget normale i Grønland, ” siger Naja Lund Kielsen.

Hun understreger, at fordelen ved den særlige legetest er, at barnet ikke føler sig udspurgt, og at den er let at tilpasse til grønlandske børn.

”Vi møder børn, der er meget urolige i skolen og i hjemmet, og forældrene spørger: ’Hvad er der galt med mit barn.’ Vi håber, at de nye metoder kan give os mulighed for hurtigere at afklare, om børnene lider af posttraumatisk stress, så vi tidligere kan sætte ind med den rette hjælp,” siger Naja Lund Kielsen.

Sille Schandorph Løkke-gaard forklarer, at erkendelsen af, at også børn rammes af posttraumatisk stress, er ny. Hun har blandt andet været med til at undersøge 80 danske børn mellem et og seks år, som har været udsat for traumatiske oplevelser. Halvdelen af børnene havde udviklet posttraumatisk stress, og 8 ud af de 10 PTSD-ramte børn sloges også med andre psykiske lidelser som angst og depression.

”Normalt taler vi om PTSD hos voksne. Tidligere troede man ikke, at voldsomme hændelser påvirkede helt små børn, fordi opfattelsen var, at børnene ikke kunne huske oplevelsen. I dag ved vi, at selv meget små børn på den ene eller den anden måde kan huske voldsomme hændelser. Det vigtige er, at der er voksne omkring børnene, som kan hjælpe dem og håndtere deres situation,” siger Sille Schandorph Løkkegaard.

Hun understreger samtidig, at traumatiske begivenheder i barndommen ikke nødvendigvis fører til PTSD. Det er især de børn, der udsættes for mange traumer eller ikke får støtte af voksne i forbindelse med voldsomme oplevelser, som har størst risiko for at udvikle posttraumatisk stress.

Herhjemme har Børnehus Syd, der bistår kommuner i Region Syddanmark med udredning i sager om politianmeldte overgreb mod børn og unge, brugt den særlige traumeudredning i flere år.

”Det er langt mere skånsomt, at vi som psykologer ikke skal udfritte barnet, men i stedet kan bruge leg. Samtidig har vi fået systematiske redskaber til at afgøre, om børn er traumatiserede,” siger psykolog Katja Andersen Trusell fra Børnehus Syd i Odense.

Psykolog Niels Peter Rygaard er direktør i Fairstart Fonden, som i samarbejde med Grønlands Selvstyre uddanner blandt andet plejefamiliekonsulenter. Han peger på, at det er helt afgørende at få uddannet flere grønlandske fagfolk, hvis initiativer som for eksempel traumebehandling af børn skal lykkes.

”For nogle måneder siden indkaldte den grønlandske socialminister Martha Abelsen (Siumut) til et møde, hvor budskabet var, at der er masser af gode projekter i forhold til at hjælpe de mest udsatte grønlandske børn, men der er simpelthen ikke personale nok. Der mangler for eksempel flere end 200 lærere i den grønlandske folkeskole. Hvis de gode hensigter skal virke, er der stort behov for at vi uddanner flere grønlandske medarbejdere,” siger Niels Peter Rygaard.