En følelse af at være konstant på vagt, ramt af mareridt, føle angst og genopleve krig, vold og seksuelle overgreb.
Det er nogle af reaktionerne blandt de børn, der er blevet traumatiserede på grund af voldsomme oplevelser som vold i hjemmet, ulykker eller krigshandlinger.
Ifølge ny dansk forskning har op mod halvdelen af en gruppe danske børn, der har været igennem traumatiske oplevelser, udviklet PTSD, posttraumatisk stress. Samtidig må 8 ud af 10 af de PTSD-ramte børn også slås med andre psykiske lidelser som angst og depression.
Resultaterne fremgår af en undersøgelse fra Videns-center for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, der har undersøgt forekomsten af posttraumatisk stress og andre psykiske lidelser blandt 80 børn mellem et og seks år, som havde været udsat for traumatiske oplevelser i deres barndom.
”Normalt taler vi om PTSD hos voksne, men vores undersøgelse viser, at posttraumatisk stress er udbredt hos børn, der har været igennem voldsomme oplevelser. Tidligere troede man ikke, at voldsomme hændelser påvirkede børn, for man troede ikke, at børnene kunne huske. I dag ved vi, at små børn husker voldsomme hændelser. Det vigtige er, at der er voksne omkring børnene, der kan hjælpe dem og håndtere deres situation,” siger ph.d.-studerende Sille Schandorph Løkkegaard fra Syddansk Universitet, der har foretaget undersøgelsen ved at lave interviews med forældre eller plejeforældre.
Professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi betegner det som ny og vigtig viden, at børn, der lider af posttraumatisk stress, ofte udvikler flere psykiske lidelser samtidig.
”Tidligere har man været tilfreds, hvis man fandt én diagnose (typisk PTSD). Men den ny undersøgelse viser, at det billede er for enkelt, og at børnene ofte har brug for en mere omfattende behandling end tidligere antaget,” siger Ask Elklit.
Han mener, at Røde Kors, der hjælper flygtningebørn, eller de fem særlige børnehuse i regionerne, der hjælper børn udsat for seksuelle overgreb, bør være opmærksomme på, at to tredjedele af de PTSD-ramte børn også har andre psykiske lidelser.
”Forskning peger på, at der er meget vundet ved at hjælpe små børn med behandling i form af for eksempel lege- og tegneterapi, fordi små børn er forholdsvis nemme at hjælpe. Det bliver ikke lettere at støtte børnene, når de er teenagere, for på det tidspunkt er symptomerne ofte groet mere fast, måske til en egentlig personlighedsforstyrelse,” siger Ask Elklit.
Der er stadig begrænset viden om især små børns traumer. Ask Elklits undersøgelse blandt 15-årige i 10 forskellige lande viser, at mellem 80 og 90 procent har oplevet en potentielt traumatisk hændelse. Blandt dem udvikler en tiendedel posttraumatisk stress. Undersøgelser blandt bosniske flygtningebørn fra begyndelsen af 1990’erne viste, at 40 procent af de bosniske børn led af posttraumatisk stress.
Mette Blauenfeldt, der leder Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp, peger på, at der gennem de seneste år er kommet flere tusinde flygtningebørn til Danmark, der har været udsat for voldsomme oplevelser.
”Det er helt afgørende med en tidlig indsats. I vores center har vi derfor i de senere år haft fokus på at uddanne blandt andre lærere, så de kender tegnene på PTSD. Selvom ikke alle flygtningebørn har diagnosen PTSD, så har de fleste haft oplevelser, som de har brug for at få bearbejdet for at kunne komme videre,” siger Mette Blauenfeldt.
Hun fortæller, at Dansk Flygtningehjælp derfor opretter en række børnegrupper i foråret 2018, hvor flygtningebørn i alderen 9-14 år får mulighed for at indgå i psykosociale gruppeforløb på deres eget modersmål.