Travlhed blandt læger og sygeplejesker rammer patienterne, eksperter spår op mod 3200 coronatilfælde, og valgplakater må nu hænges op

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Travlhed blandt læger og sygeplejesker rammer patienterne, eksperter spår op mod 3200 coronatilfælde, og valgplakater må nu hænges op.
Travlhed blandt læger og sygeplejesker rammer patienterne, eksperter spår op mod 3200 coronatilfælde, og valgplakater må nu hænges op. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix, Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix, Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix.

Godmorgen.

Det er fredag, og weekenden venter lige rundt om hjørnet, men først skal vi forbi denne uges sidste udgave af Morgensamling.

Vi starter ud med læger og sygeplejerskers opråb fra sygehusene. Deres travlhed går nemlig udover patienterne. Det afslører en ny dokumentar på TV 2. I dokumentaren, hvoraf første afsnit blev sendt i går aftes, beretter en række sygeplejersker og læger om travlhed og personale- og ressourcemangel på de danske hospitaler.

I forbindelse med dokumentaren er der blevet lavet en ny undersøgelse blandt medlemmer af Yngre Læger, Overlægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Den viser at mere end 4 ud af 10 læger og sygeplejersker inden for det seneste år har stået i en situation, hvor travlhed eller underbemanding har ført til en alvorlig utilsigtet hændelse. 

Og travlheden påvirker de ansatte, som ikke føler, at de kan udføre deres arbejde korrekt. Det siger læge på Sjællands Universitetshospital Thomas Emil Christensen i forbindelse med dokumentaren: 

"Vi har alle sammen lavet fejl, som har gjort, at patienter er kommet galt af sted, og vi har det frygteligt med det."

Eksperter spår op mod 3200 daglige coronatilfælde 

Vi fortsætter i det sundhedsfaglige felt, for vi skal atter en gang forbi coronasituationen. I et nyt notat fra Statens Serum Institut (SSI) vurderer en ekspertgruppe, at der i midten af november vil være mellem 600 og 3200 nye coronatilfælde om dagen. 

Holder den vurdering stik, vil der komme et øget pres på sygehusene, da der kan være mangel på personale til coronapatienter, siger professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard til Ritzau.

Desuden vurderer verdenssundhedsorganisationen (WHO), at coronapandemien kommer til at vare langt ind i 2022, og at det er længere tid end nødvendigt. WHO kritiserer verdens rigeste lande for at hamstre vacciner til sig selv og lade de fattige lande i stikken. Det skriver BBC

Grindsted-borgere skal igen undersøges for sammenkobling med nervesygdom

Vi bliver lidt ved sygdomstegn. For forskere skal igen se på borgerne i Grindsteds sundhed, da der er fundet yderligere tre nye tilfælde af nervesygdommen ALS, der muligvis kan kobles sammen med det tidligere Grindstedværk. Det skriver Ritzau

Det er tidligere blevet undersøgt, hvorvidt der er øget sygdom blandt indbyggerne som følge af forurening fra blandt andet det tidligere Grindstedværk. 

Der er ikke slået nogen årsagssammenhæng fast mellem forurening og sygdommen, men nu skal sagen altså igen undersøges nærmere. 

Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om Grinstedborgeren Ketty Hjøllund, hvis ægtefælle Thorkild Hjøllund døde af muskelsvindsygdommen i 2014.

Religiøse ritualer kan give os et lykkeligere liv

Med al den sygdom kan man have brug for nogle positive stunder i sit liv. Og det har den amerikanske socialforsker David DeSteno fundet frem til kan ske gennem religiøse ritualer som meditation og bøn. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag.

David DeSteno ønsker at mindske skellene mellem videnskab og religion, og i et eksperiment oplevede han en tydelig positiv sammenhæng mellem folks hjælpsomhed over for en fremmede på krykker og deres brug og erfaringer med et religiøst ritual:

”Bevismaterialet er meget tydeligt. Visse religiøse traditioner og praksisser såsom bøn, meditation og taksigelse kan målbart påvirke folks sind og gøre dem mere medfølende, tillidsfulde og mentalt robuste,” siger forskeren.

Traditionen tro: Nu må valgplakaterne hænges op

Noget andet som kan siges at være et ritual, dog i den mindre religiøse og mere politiske ende, er valgplakater. Fra i morgen må der hænges valgplakater op til kommunalvalget den 16. november. 

De kan måske virke lidt gammeldags her i 2021, og Liberal Alliance i Skanderborg har da også valgt at droppe valgplakaterne. De koster for mange penge, ressourcer og tid, siger Carsten Bach (LA) til TV2 Østjylland.

Men valgplakaterne er en tradition, og de er svære at komme udenom. Og det til trods for tiden og den stigende grønne bevidsthed. Det kan man læse om i Kristeligt Dagblad i dag.

Ifølge lektor fra Aarhus Universitet Robert Ormrod kan valgplakaterne nemlig stadigvæk bruges som et effektivt redskab til at flytte stemmer. 

Norge opfordrer Danmark til implementering af kønskvoter 

Vi bliver i det politiske hjørne. I tirsdags kunne Morgensamling fortælle, at Radikale Venstre ønsker at indføre kvindekvoter i erhvervslivet. 

En lignende tendens har spredt sig i Norge. Her har kønskvoterne dog ikke fået flere kvinder i topstillinger, men det har alligevel ændret på ligestillingen, skriver dagbladet Information.

I 2006 indførte vores naboland en kvotelov, der betød, at kvinder skulle udgøre 40 procent af bestyrelserne i børsnoterede selskaber. Det har vist sig at blive et vigtigt værktøj for at opnå lige repræsentation i norske bestyrelser. 

Ifølge den norske professor Mari Teigen er det også et værktøj, som vi kan gøre brug af i Danmark: 

"Der har været en ganske stor portion af usikkerhed, om man er gået for langt, og hvad kvoterne faktisk ville føre til. Der tænker jeg, at Danmark, som har været lidt mere sent på det her, måske har bedre muligheder."

Skulle det være en klimavenlig bearnaise?

Weekenden står for døren, og måske lørdagsmenuen skal inkludere en god og cremet bearnaisesauce? Du kan faktisk nyde den med god samvittighed over for klimaet, så længe du undlader en – måske – ellers tro følgesvend. 

Politiken giver nemlig sit bud på, hvordan du kan nyde cremen af fransk gastronomi og samtidig kalde middagen et klimavenligt måltid. 

Der skal blot tænkes i andre baner end de klassiske med oksekød, som kan få klimaregnskabet til at stikke af. 

En bearnaise består hovedsageligt af æg og smør, og selvom det skriger af animalsk indhold, udgør klimaaftrykket fra smør kun cirka en tiendedel af, hvad en hakkebøf sætter af klimaaftryk. 

Derfor kan du sagtens nyde din bearnaise med god samvittighed i weekenden, hvis du tænker i alternativer til det røde kød, som avisen giver nogle fine bud på. Ellers kan retterne måske være til inspiration, hvis der ønskes variation i måltiderne. Bon appetit og god weekend!

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.