Tre år med Mette Frederiksen: En succes med alvorlig plet

Valg ventes udskrevet denne uge efter tre år med Socialdemokratiet ved roret. Iagttagere ser en tid præget af kriser - men også sejre og én dundrende fiasko.

27. juni 2019 dannede statsminister Mette Frederiksen den socialdemokratiske etpartiregering, der har siddet ved magten siden.
27. juni 2019 dannede statsminister Mette Frederiksen den socialdemokratiske etpartiregering, der har siddet ved magten siden. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

En regeringsperiode, der har været en "tordnende succes", men også en "dundrende fiasko".

En regeringsperiode, som "man ville have solgt inden for det, der er opnået", men som har en "alvorlig plet".

Efter alt at dømme lakker den socialdemokratiske etpartiregering med Mette Frederiksen i spidsen mod enden efter godt tre år og tre måneder.

De Radikales valgtrussel har deadline denne uge, og støttepartiet har meddelt, at det ikke kan støtte en etpartiregering igen efter næste folketingsvalg.

Men hvordan er det så gået for Mette Frederiksens regering?

Ifølge Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, og Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget, har regeringen vist, at en etpartiregering kan manøvrere og skabe resultater.

- Danmark er blevet trukket i en mere socialdemokratisk og venstreorienteret retning end det sted, som man var i 2019, siger Casper Dall.

- Det er eksempelvis Arne-pensionen, der står som en af de største sejre i særdeleshed for Socialdemokratiet, men i høj grad for det velfærdsflertal, der stemte det igennem.

- Så er der hele det grønne område, hvor klimaet - selv om det har været brede aftaler - er noget, der fylder utrolig meget for centrum-venstre. Der kan de sætte flueben ved mange ting i den her valgperiode.

Erik Holstein tøver ikke med at pege på Arne-pensionen som regeringens største succeshistorie og som et "ikonisk valgløfte", der lykkedes.

- Jeg synes, at det langt hen ad vejen er lykkedes for regeringen at manøvrere på en måde, så man har fået ret meget af sin egen politik igennem.

- Når det gælder værdipolitik, retspolitik og udlændingepolitik, har man fuldstændig fastholdt den stramme linje, og så på andre områder – primært på det grønne, men også på fordelingspolitiske ting – har man kunnet bruge det parlamentariske flertal, siger han.

Men der er også malurt i bægeret, mener begge iagttagere.

Casper Dall ser den nuværende situation, hvor regeringen har en valgtrussel hængende over hovedet, som den "dundrende fiasko" for statsministeren.

- Det er fuldstændig gået i hårknude og kuldsejlet, at hun har et støtteparti, der giver hende de her tre måneder til at finde en valgdato.

- Og et støtteparti, der samtidig siger, at de ikke kan se den her etpartiregering fortsætte på trods af de mange brede aftaler, der er lavet.

Den "alvorlige plet" i Erik Holsteins vurdering af regeringsperioden er Minksagen, og at den førte til De Radikales valgtrussel.

- Det største problem har ubetinget været, at man rodede sig ind i Minksagen. De kvaliteter, som hun udviser i regeringsførelsen i øvrigt med den faste hånd, og at hun ved, hvad hun vil - der viser Minksagen så den anden side af mønten.

- At hun også er for stædig nogle gange og forstærker en krise, fordi hun ikke vil give efter.

Men når historiebøgerne skal skrives om denne regeringsperiode, er det hverken Arne-pensionen eller Minksagen, der vil stå på første side, mener Dall og Holstein.

- For hvis der er et ord, der karakteriserer den her valgperiode, så er det kriser.

- Der er dybest set kun de første seks måneder i valgperioden, hvor der ikke har været en krise øverst på Mette Frederiksens to-do-liste, som hun skulle håndtere, siger Casper Dall.

Siden coronapandemiens indtog i Danmark i marts 2020 har regeringen også skullet håndtere krigen i Ukraine, energi- og inflationskrisen og senest gaslækagerne i Østersøen.

- I historiebøgerne vil man meget kigge på den ene krise, der afløste den anden, og den meget lange coronaperiode. Det vil være det, man husker om 30 til 50 år, siger Erik Holstein.

/ritzau/