Efterladt er ”frustreret, skuffet og meget bitter”: Tre års fængsel for tre trafikdrab rejser debat

I fredags idømte retten i Odense en 26-årig mand tre års fængsel for uagtsomt manddrab af tre personer. De pårørendes tab bliver bagatelliseret, lyder det fra præst. Mere end 13.000 personer har nu underskrevet Borgerforslag om skærpede straffe, deriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)

En 26-årig billist dræbte tre personer ved en trafikulykke nær Bogense i juni i år. Nu har hans dom på tre års fængsel startet debat om retsfølelse og retfærdighed Arkivbillede.
En 26-årig billist dræbte tre personer ved en trafikulykke nær Bogense i juni i år. Nu har hans dom på tre års fængsel startet debat om retsfølelse og retfærdighed Arkivbillede. . Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix.

Tre år i fængsel for tre liv, der er gået tabt i en hensynsløs ulykke.

Det er dommen, som på ny har udløst debatten om retfærdighed – eller manglen på samme – i det danske retssystem. Dommen faldt, da retten i Odense i fredags idømte en 26-årig bilist tre års fængsel for ‘uagtsomt at have været skyld i tre personers død’ ved en trafikulykke nær Bogense på Nordyn den 28. juni i år.

Ofrene talte den 37-årige Mads Hoppe samt dennes mor, 63-årige Anne Marie Hjort, og faster, 64-årige Inge Hoppe.

Inges Hoppes mand, Per Sleimann, udtalte efter dommen til TV 2, at han er ”frustreret, skuffet og meget bitter” over straffens længde på tre år.

”Straffen er jeg bare så dybt forarget over. At en person under de omstændigheder kan slå tre mennesker ihjel og trække på smilebåndet og få en dom på tre år,” lød det blandt andet fra Per Sleimann.

Strafudmålingen frustrerer også den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der havde Mads Hoppe ansat som sin nære medarbejder.

”Helt generelt finder jeg det dog stærkt krænkende for retsbevidstheden, at man kan få så lav en straf for uagtsomt manddrab. Strafferammen er fængsel op til otte år, men den bliver aldrig udnyttet,“ skriver den tidligere statsminister i et opslag på sin profil på det sociale medie Instagram.

Efter domsafgørelsen står bekendte og pårørende til de tre ofre tilbage med en dyb frustration over den, ifølge dem, alt for korte strafudmåling til gerningsmanden.

Det altoverskyggende spørgsmål er, hvordan man kan tage tre menneskeliv, men kun sidde inde i et år pr. liv, man har taget.

Når man sjældent anvender strafferammen fuldt ud, er det fordi, man forbeholder muligheden til de værst tænkelige tilfælde, fortæller Hanne Hartoft, lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, som af principielle grunde ikke vil udtale sig om den konkrete sag.

Hun anerkender, at situationen fra de pårørendes perspektiv ikke kan være værre, men fortæller, at den strafferetlige forklaring på straffen skal findes i én grundlæggende forskel.

”I den her situation er der ikke nogen, der er stået op og tænkt ‘jeg vil gerne slå tre mennesker ihjel’,” lyder det således fra lektoren, som forklarer, at strafudmålingen i sager om uagtsomhed må vurderes grundlæggende anderledes, end når det drejer sig om forsætlige forhold.

Ifølge hende er det ikke særegent for straffelovens paragraf 241, at man ikke opnår maksimum for strafudmåling.

”Det er ret almindeligt – man ville eksempelvis finde de samme eksempler i voldsbestemmelsen – fordi der altid skal levnes plads til de groveste tilfælde, som jeg tænker, at man ofte har svært ved at forestille sig, og som man møder uendelig sjældent.”

Hvis en sag som denne ikke giver maksimum strafudmåling, hvad kan så gøre det?

”Det skal være næsten alt på én gang. Det skal være en, der har været straffet før, så der er tale om en gentagelsessituation, hvilket vejer kraftigt op, og så skal det være én, der kører særligt hensynsløst. Både på grund af omstændighederne – eksempelvis, at man kører under påvirkning – men også med tanke for forholdene, altså at stedet slet ikke var egnet til at køre stærkt. For at ramme loftet skal det være det groveste, vi overhovedet kan forestille os, selvom det i sig selv kan være svært,” lyder det fra Hanne Hartoft.

En straf handler altid både om det generelle og konkrete, uddyber lektoren.

”Det konkrete kan eksempelvis være alderen på føreren, hvor er han henne i sit liv, har det påvirket ham meget, angrer han – sådan nogle omstændigheder, de personlige forhold, spiller også ind.”

Præst i Bramdrup Sogn ved Kolding og forfatter til en række bøger om sorg og tab, Lone Vesterdal, stiller sig, som de pårørende selv, undrende over for den korte strafudmåling.

”Straffen lyder helt urimeligt i forhold til voldens karakter. Og hvis straffen for et overgreb – og det her vil jeg kalde et overgreb med dødelig udgang – bliver så lille, så kommer det til at føles som en bagatellisering, så det bliver en byrde oveni byrden over at have mistet,” siger præsten og tilføjer:

”Man skal hele tiden have med, at der er ikke nogen straf, der kan udligne det, der er sket, men strafudmålingen kan være med til at anerkende, at der er sket et overgreb med dødelig udgang. Det tror jeg ikke, den nuværende straf får ofrene til at føle.”

Noget tyder dog på, at den konkrete sag for alvor har været med til at sætte gang i debatten om strafferammens maksimum på otte år. Allerede seks dage efter den omtalte ulykke blev der oprettet et borgerforslag nanvgivet “Strengere straf til vanvidsbilister som dræber”, der i skrivende stund har indsamlet 13.797 underskrifter. Blandt andet også Anders Fogh Rasmussens, som han bebuder det i opslaget på sin Instagram.