Tre års ekstra uddannelse gavner udsatte unge

10 år efter at Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev etableret, viser ny evaluering, at unge med diagnoser har fået bedre livskvalitet. Ifølge forsker er der imidlertid stor forskel på, hvor højt den enkelte kommune prioriterer området

”Alle har ret til god uddannelse. Derfor er jeg glad for, at evalueringen bekræfter os i, at STU udfylder en vigtig plads i uddannelsessystemet over for unge med særlige behov, som ved et STU-forløb får vigtige færdigheder og kundskaber," lyder i en kommentar om evalueringen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).
”Alle har ret til god uddannelse. Derfor er jeg glad for, at evalueringen bekræfter os i, at STU udfylder en vigtig plads i uddannelsessystemet over for unge med særlige behov, som ved et STU-forløb får vigtige færdigheder og kundskaber," lyder i en kommentar om evalueringen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Stine Bidstrup/ritzau.

Som STU-elev på Erhvervsskolen af 2011 i København kan man både vælge håndværksfag som tømrer, kok, automekaniker eller tøjdesigner. Man kan også komme i praktik som hestepasser i Oasen, der ligger i et fuglereservat langt fra storbyen, eller man kan arbejde med it og lydteknik. Ifølge skolens leder, Thomas Vørnle, er den store fordel ved forløbet, at hver enkelt elev kan få sit helt eget skræddersyede forløb. Men selvom forløbet er individuelt, arbejdes der aktivt med, at det ikke også bliver ensomt.

”Vi prøver at undgå ensomhed ved at lave mange sociale arrangementer, og vi sørger for, at eleverne kan være sammen under nogle rammer, der kan underbygge det. De spiser sammen en gang om ugen, og desuden organiserer vi fodboldturneringer og lejrture med overnatninger. Vi sørger for, at de er i nogle rammer, hvor de hygger sig,” fortæller han.

STU står for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og blev i 2007 en del af dansk lovgivning som et retskrav for unge, der er udviklingshæmmede, har en diagnose eller et handicap eller af andre årsager ikke vurderes at kunne gennemføre en gængs ungdomsuddannelse på et gymnasium eller en erhvervsskole. Loven om STU giver disse unge krav på, at de efter grundskolen kan få tre års ekstra undervisning, som kan øge deres livskvalitet og ruste dem bedre til eventuelt at kunne uddanne sig og få job.

Nu har loven eksisteret i 10 år, og analyseinstituttet Epinion har derfor netop for Undervisningsministeriet udarbejdet en evaluering af STU, som konkluderer, at tilbuddet har styrket de unges sociale, personlige og faglige kompetencer. Andelen af unge, der går direkte over på førtidspension, er faldet markant fra 55 procent i 2011 til 34 procent i 2016, men det samlede andel af unge, som modtager en eller anden form for ydelse, er dog mere konstant, og derfor er det kun ”i nogen grad” lykkedes at øge de unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Men når man sammenligner unge, der går på STU eller har gennemført STU, med dem, som har afbrudt deres forløb, er det ifølge undersøgelsen tydeligt, at STU er med til at øge de unges livskvalitet.

Under deres STU-forløb har eleverne et trivselsniveau svarende til befolkningens gennemsnit, mens andre unge med særlige behov har øget risiko for depression og stress.

Samtidig peger evalueringen dog på, at ”ensomhed er en udbredt problematik” for gruppen af unge med særlige behov.

”Alle har ret til god uddannelse. Derfor er jeg glad for, at evalueringen bekræfter os i, at STU udfylder en vigtig plads i uddannelsessystemet over for unge med særlige behov, som ved et STU-forløb får vigtige færdigheder og kundskaber. Det er samtidig fint at se, hvordan kommunerne har implementeret uddannelsen efter intentionen om lokal frihed til at tilrettelægge uddannelsen efter den enkelte unges behov,” lyder det i en kommentar til evalueringen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Ifølge Christian Christrup Kjeldsen, som er lektor ved DPU Aarhus Universitet og har skrevet doktorafhandling om STU, er det en uddannelse, der i alle dimensioner har øget muligheden for, at unge med særlige behov kan få et godt og værdigt liv, også unge som ikke lige lader sig indlemme i arbejdsstyrken. Han ser dog en udfordring i, at STU ikke prioriteres lige højt i alle kommuner.

”Der kan være store forskelle i, hvor højt STU prioriteres, og hvor bredt sammensat et tilbud den enkelte kommune har. Og det handler ikke kun om, hvor mange penge kommunen har. Da jeg undersøgte området i 2013, var der kommuner med et lavt skattegrundlag, der alligevel havde mange unge i STU-forløb, mens mere velhavende kommuner prioriterede det lavere,” fortæller Christian Christrup Kjeldsen.

Ligeledes kunne man tro, at kun store kommuner som København kan tilbyde så mange forskellige muligheder som Erhvervsskolen af 2011 gør, men ifølge Christian Christrup Kjeldsen er bredden i udbuddet ikke en direkte følge af kommunens størrelse. Det handler snarere om vilje.

Hvad angår offentlighedens syn på uddannelsen, har han kortlagt, at den økonomiske krise, som kom til Danmark kort efter lovens ikrafttræden i 2007, var med til at flytte fokus fra en bred vision om at gøre den unge til en aktiv deltager i sit eget liv, til et mere uddannelses- og jobfokuseret syn på STU.

Han ser også finanskrisen som en af årsagerne til, at ensomhed stadig er en udfordring:

”En række kommuner har valgt at give et kommunalt tilbud fra klokken 8.00 til 14.00 frem for at købe et mere helhedsorienteret tilbud. Men hvis tilbuddet er så tidsmæssigt begrænset, bliver det sværere at følge op på, hvordan de unge trives i fritiden.”