Tre danskere fortæller om at være selvstændig under corona-lockdown: Alt er forandret

Mange brancher er hårdt ramt under coronakrisens anden hårde nedlukning, som særligt er gået ud over detailhandlen og de liberale erhverv. Kristeligt Dagblad har spurgt tre selvstændige erhvervsdrivende, hvordan det er at være forhindret i at udføre sit arbejde

Fra venstre: Janni Runesten Numelin, Flemming Både Jensen og Angelina Wiese Devine fortæller om, hvordan deres arbejdsliv er forandret under coronakrisen. Privatfotos og Maria Pries.
Fra venstre: Janni Runesten Numelin, Flemming Både Jensen og Angelina Wiese Devine fortæller om, hvordan deres arbejdsliv er forandret under coronakrisen. Privatfotos og Maria Pries. Foto: Privatfotos.

Jeg har fundet ud af, hvor fantastisk hverdagen er

Janni Runesten Numelin, 47 år, selvstændig frisør hos Hair by Numme gennem syv år, Nykøbing Falster

Min salon ligger i forlængelse af mit hjem, og jeg plejer at have kunder fra klokken 8.30 til 19. Om fredagen lukker salonen klokken 15, så jeg kan holde tidlig weekend. Efter regeringen lukkede de liberale erhverv fra den 21. december, laver jeg ingenting. Alt er forandret, og al den tid, jeg før brugte på arbejde, er nu udskiftet med stilhed. Jeg står op, som jeg plejer, sørger for at mine to drenge på 14 og 18 år kommer i gang med deres onlineundervisning, går et par ture med vores golden retriever-hvalp, handler ind og laver aftensmad.

Jeg burde rydde op, men jeg får det ikke gjort. Jeg ved ikke hvorfor, men det er meget svært at tage sig sammen, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg må komme i gang igen. Hvis jeg vidste det, kunne jeg flytte mine kunders aftaler, hvilket er et stort arbejde. Jeg er venner med alle mine kunder, så der skal også være tid til at hyggesnakke.

Det er lidt svært at få øje på, hvilke positive ting nedlukningen har bidraget med. Jeg bruger mest af alt tid på at gå og spekulere over økonomi, og hvornår der bliver åbnet for, at man kan søge hjælpepakker. Jeg har netop betalt for alle de produkter, jeg har fået hjem, men jeg har reelt ingen indkomst, som det ser ud lige nu. Jeg er selvfølgelig kommet ned i gear, hvilket er godt nok, men jeg savner bare, at hverdagen kører. Når jeg har megatravlt på arbejdet, ville jeg ønske, jeg havde mere fri, og nu hvor jeg er herhjemme, vil jeg gerne på arbejde. Jeg har fundet ud af, hvor fantastisk hverdagen er, og hvor meget jeg holder af nærværet med mine kunder, som jeg ikke kan vente med at få igen. Når jeg igen må åbne, bliver det med 180 kilometer i timen, for jeg vil gerne beholde mine kunder, så jeg skal sørge for, at de kommer hurtigt til.

Jeg inviterede til gravøl, da jeg rundede aflysning nummer 100

Flemming Både Jensen, 60 år, selvstændig musiker og foredragsholder gennem 20 år, Aarhus

Min hverdag har ændret sig helt markant siden den 11. marts. Før den skæbnesvangre dag havde jeg typisk to spillejobs i weekenden og op til tre foredrag i hverdagene. Men fra den dag væltede aflysningerne ind. Den 18. november rundede jeg aflysning nummer 100. Jeg inviterede ni østjyske folketingspolitikere til gravøl for at vise, at små selvstændige også lider store tab, men der kom selvfølgelig ikke nogen.

Min forretning er delt i to. Jeg er henholdsvis selvstændig fuldtidsmusiker og foredragsholder. Begge dele er lukket ned, hvilket til dels skyldes, at folk lytter til statsministerens opfordring om at blive hjemme, men også forsamlingsloftet spiller ind. I forhold til kompensationspakkerne er jeg ikke tvangslukket, da jeg både må spille og holde foredrag, men da alle mine bookinger er aflyst grundet corona, bliver jeg kompenseret.

Da landet lukkede ned igen, troede jeg, at jeg fik en ferie, men jeg har faktisk haft travlt. Der er meget kommunikation med kunder, som skal have flyttet deres aftaler for tredje gang. Jeg taler også meget med mine kolleger, og vi prøver at hjælpe hinanden, så godt vi kan.

Det er altid positivt at få vendt tingene på hovedet og tænke over sin egen tilværelse. Der var gået en vis automatik i det, når jeg var ude at spille, men jeg har aldrig nydt at spille så meget som i efteråret, hvor det igen blev muligt. Jeg er taknemlig over at have et arbejde, og det vil jeg tage med mig, når det igen bliver muligt at spille og holde foredrag.

Jeg lavede en ”Maude” og gik direkte i seng

Angelina Wiese Devine, 42 år, selvstændig bryllupsfotograf hos Pinkstudio gennem 13 år, Odense

Tilbage i foråret stod jeg over for et rekordår med masser af konfirmationer og bryllupper. Da statsministeren lukkede landet ned, blev min kalender ryddet på 48 timer, og jeg mistede 80 procent af min årsomsætning. Det slog mig helt ud, og jeg lavede simpelthen en ”Maude” fra Matador og gik direkte i seng. Jeg har været selvstændig i 13 år og troede, at jeg havde prøvet alt, men det her gik over mine vildeste fantasier.

Jeg kan mærke, at folk holder igen. På det her tidspunkt af året plejer 90 procent af min kalender for 2021 at være booket. Til sammenligning har jeg i dag præcis nul bookinger. Der er jo få, der arrangerer bryllupper i en så usikker tid, og jeg har derfor omlagt min virksomhed for ikke at skulle dreje nøglen om. Jeg har udviklet en ny produktlinje og fokuserer nu på at tage portrætbilleder, selvom det er bryllupperne, jeg brænder for. Det giver mig så meget livs- og arbejdsglæde at få lov at fotografere brudepar på deres store dag.

Det værste ved situationen er, at jeg af forskellige grunde ikke kan modtage lønkompensation i denne omgang. Det er en enormt stressende situation, som betyder, at jeg ikke har sovet igennem mere end en håndfuld nætter siden marts. Jeg ved, at jeg nok skal klare januar, februar og måske marts. Men der skal virkelig ske noget fra april, hvis min virksomhed skal overleve.

Der er dog også lys i mørket. Jeg er glad for min nye produktlinje, som jeg ikke havde fået udviklet, hvis det ikke var for krisen. Jeg har også fået mere tid med min 19-årige søn, som har hjulpet mig meget med praktiske ting. Derudover er jeg blevet klar over, at hvis jeg kan klare de her nedlukninger med skindet på næsen, kan jeg klare hvad som helst.