Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, valgte allerede for godt fire år siden at sige farvel til Facebook.
Hans profil eksisterer fortsat, men det sidste opslag er fra den 14. november 2014. I dag siger han, at det sikkert er et godt medie at meddele sig på for partier, som også Dansk Folkeparti gør. Personligt har han dog på ingen måde fortrudt sit farvel.
”Jeg har været utrolig glad for at være fri for det. Jeg kan jo ikke vide, hvad det har betydet for mig, men jeg synes ikke, der er mange diskussioner, jeg ikke hører om,” siger han.
Søren Espersen bruger fortsat Twitter, men det betragter han som et medie primært til at komme i kontakt med journalister. Her er det muligt at komme ud til pressen på samme måde, som man i gamle dage gjorde med en pressemeddelelse på papir.
Hvad med den direkte kontakt med borgere og vælgere?
”Jeg får utrolig mange e-mails. Jeg prøver at få dem alle læst igennem og svare på det, der kommer. Det bruger jeg meget tid på, så jeg føler mig ikke ude af kontakt med vælgerne.”
Han spøger med, at vi jo må se til valget, om hans manglende brug af Facebook skader hans mulighed for at blive genvalgt til Folketinget. Man fornemmer, at han ikke selv tror, det får den store betydning.
”Det, der slog mig ud dengang, jeg meldte fra, var, at det hele var så uforsonligt. Jeg tror, jeg var den første i vores folketingsgruppe til at have en Facebook-profil, men jeg var også den første til at nedlægge den igen. Jeg indlod mig på det, fordi det skulle være sådan et ’Højlunds Forsamlingshus’, bare med flere deltagere, og det lød vældig godt, men sådan er det jo ikke.”
”Det er ikke sådan, at man i en Facebook-diskussion lige pludselig siger ’jamen, det kan da også godt være, du har en pointe der, og at jeg har taget fejl’. Man smider bare holdninger i hovedet på hinanden, uden at vide hvor de lander.”
”Jeg havde 10.000 venner, og halvdelen var der, fordi de godt kunne lide partiet og mig. Den anden halvdel kunne ikke fordrage os.”
”Det var ikke den succes, jeg havde håbet på. Det blev ikke som Højlunds Forsamlingshus,” siger Søren Espersen.
Hvad har de sociale medier gjort ved dansk politik?
”Om muligt har de forsimplet politik endnu mere, end den var i forvejen. Det er sådan noget med slogans og raserianfald, hvor man smider mudder i hovedet på hinanden. Det gør ordentlige mennesker jo ikke, når man møder dem i det daglige.”
Folketingsmedlem for De Radikale Zenia Stampe er for tiden på barselsorlov, men deltager fortsat flittigt i debatten på de sociale medier.
Faktisk var hun ifølge Medietrends.dk det folketingsmedlem, der i 2018 havde flest såkaldte interaktioner med venner og følgere på Facebook. Ikke færre end 445.675 gange blev hendes opslag ”liket”, delt eller kommenteret. Zenia Stampe erkender, at den politiske debat kan være både polemisk og sarkastisk på de sociale medier.
”Jeg har mest været på Facebook, men nu har jeg meldt mig på Instagram, og det har været lidt sjovt at opleve et andet medie, hvor der ikke er det had, der findes på Facebook, i hvert fald ikke i forhold til mig endnu. Pludselig er man omgivet af lutter omfavnelse og feel-good -kommentarer.”
”Da politikere begyndte at bruge Facebook, var det et slags reportageværktøj. ’Nu er jeg til denne konference, se mig’. Senere blev det til en ølkasse, hvor man kunne stå med sin megafon og råbe sin menighed op, men måske også få sine modstandere i tale.”
”Sådan bruger jeg det stadig selv, men på det seneste er jeg begyndt at bruge det mere til at bringe den viden ind, som mangler i mediedækningen.”
Hendes indlæg er ofte meget lange, og netop ønsket om at skrive langt betyder, at hun sjældent benytter sig af Twitter, som er karakteriseret ved meget korte indlæg.
Zenia Stampe sammenligner debatterne på Facebook med en fodboldkamp, hvor det kan udvikle sig til en kappestrid mellem tilskuere, der hepper på hvert deres hold.
”Man kan godt sige, at der bliver lidt bandekrig over det. Når vi taler om landspolitik, bliver det ikke en frugtbar dialog, hvor vi lytter og kommer hinanden i møde. Det er ikke specielt kønt at se på.”
Nogle af dine kolleger har af samme grund lukket deres Facebook-konto. Har du overvejet at gøre det samme?
”Nej, det har jeg ikke, men min aktivitet går op og ned. Det afhænger lidt af tid og overskud, om jeg skal udkomme til 50.000 eller 100.000 om dagen, men det kan jeg gøre, hvis jeg gør mig umage og skriver en grundig og appetitvækkende tekst.”
”Jeg sender stort set ikke læserbreve til aviser længere, men jeg skriver stadig et indlæg om dagen, som jeg lægger op på Facebook.”
”Selvom jeg kan blive frustreret over tonen og dynamikken, som jeg også selv er en del af, er det rigtig svært som politiker at afvise en platform, som når ud til så mange mennesker,” siger Zenia Stampe.
Alternativets it-ordfører, René Gade, var en flittig bruger af alle sociale medier, både før og efter at han i 2015 blev valgt til Folketinget.
Men to år inde i folketingsperioden begyndte han at overveje, hvad der ville ske ved at holde op med at bruge Facebook, Twitter og Instagram i en periode.
Da han i oktober 2017 fik en besked om, at han nu havde været på Facebook i 10 år, fik det den modsatte virkning af, hvad der formentlig var hensigten fra Facebooks side. Han slettede sin konto helt.
Det samme gjorde han senere med sine konti på Twitter og Instagram, og i dag bruger han kun mediet LinkedIn. Det er ifølge ham det eneste sted, hvor man næsten er fri for den ”ikke-konstruktive dialog”. Desuden er mediet brugbart, når man søger nyt job, og René Gade har allerede for lang tid siden meddelt, at han ikke fortsætter i landspolitik efter næste folketingsvalg.
”Det, at jeg ikke er på Facebook eller Twitter, er politisk et kæmpe selvmål. På alle måder er det en afmontering af min mulighed for at være i dialog med vælgerne. Og en afmontering af min mulighed for at positionere mig over for medierne, så de ville få lyst til at skrive noget om mig. Jeg brugte Facebook til at være i dialog med vælgere og andre debattører og til at blive klogere, og syntes, at det virkede rigtig godt,” siger han i dag.
”Men jeg tror, at det på langt sigt er vigtigt, at nogen råber op om de udfordringer, der også er med de sociale medier, på trods af alle goderne. Hvis jeg som politiker ikke ser det som mit primære mål at positionere Alternativet, men at skabe tillid til demokratiet og tillid til os politikere, kan jeg faktisk godt se en pointe i ikke at være der. Jeg kan fordybe mig på en anden måde, og jeg forfalder ikke til at kommunikere på en måde, der hele tiden er pro-Alternativet,” siger han.
René Gade nævner, at han selv godt kunne have været i flere andre partier.
Hvad har de sociale medier betydet for dansk politik?
”Jeg tror ikke, at sociale medier har ændret ret meget. Politikere agerer på de sociale medier på samme måde, som de gør på talerstolen eller foran et kamera. Der kan det være meget sort-hvidt, men når man sidder i et udvalgslokale, er det noget helt andet, og så fungerer det meget mere konstruktivt.”
”Det er noget af det, jeg synes, vi burde lave om på herinde på Christiansborg,” siger René Gade.