Nu har vi talt nok om corona. Statsminister Mette Frederiksen (S) indledte sin nytårstale med at nedtone det emne, der ellers har domineret alt i dansk politik de seneste to år, hvorefter hun gik i kødet på de voldsomme udfordringer, både erhvervslivet og den offentlige sektor står over for. I talen var der flere vidtgående og kontroversielle forslag, som nok skal præge den politiske debat de kommende uger. Her er de tre mest markante budskaber fra statsministeren.
Vi kan ikke være for utålmodige med at ville løse klimakrisen
Mette Frederiksen er tidligere kommet for skade at sige, at hun var rød, før hun var grøn, men den prioritering var helt væk i årets tale. Klimakrisen er vor tids største og vigtigste udfordring, lød det. Konkret lovede statsministeren, at regeringen i år vil indføre en CO2-afgift på erhvervslivet, så udledere af CO2 kommer til at betale. Det har længe været anbefalingen fra Klimarådet og andre eksperter, at man indførte en sådan afgift, men regeringen har tøvet, især fordi afgiften kan ramme virksomheder med et stort energiforbrug som for eksempel cementfabrikken Aalborg Portland, og risikoen er, at produktionen blot flytter til virksomheder i andre lande, uden at klimaet får det bedre.
Hvordan regeringen vil løse det dilemma, kom statsministeren ikke ind på. Til gengæld konkretiserede hun et andet forslag, som også kan være kontroversielt, nemlig at grøn indenrigsflyvning allerede i 2025 skal være en mulighed i Danmark, og blot fem år senere skal al indenrigsflyvning være grøn, lovede statsministeren. Det bliver ikke nemt, indrømmede Mette Frederiksen, for teknologien er endnu ikke udviklet, så den økonomisk er bæredygtig, men hun tror stadig, at det kan lade sig gøre.
Regeringens støttepartier kæmpede i finanslovsforhandlingerne for, at der skulle indføres en afgift på flyvning, men om dét forslag skal indgå i bestræbelsen på at gøre dansk indenrigsflyvning grøn, fremgik ikke af talen.
Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft - kontrolleret
Erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Det samme gør det offentlige. Men hvor skal den komme fra? Mette Frederiksen åbnede i sin tale for, at regeringen gerne vil diskutere en lettere adgang til at hente arbejdskraft fra udlandet. Dog uden at man gør op med det indvandrerstop, som Danmark formelt set har haft i snart et halvt århundrede. Åbningen for mere udenlandsk arbejdskraft skal være "klog", det vil sige, at der kun skal kunne hentes arbejdskraft, der er mangel på, og at opholdet kun skal være "for en afgrænset periode".
Dansk Industri kvitterede omgående med jubel i en pressemeddelelse, men meldingen er kontroversiel, fordi de områder, som der er mangel på arbejdskraft inden for, er mangfoldige - og rækker langt ud over personer med lange uddannelser og høje lønninger. Hvis virksomheder eksempelvis mangler ufaglært arbejdskraft, bliver der så åbnet for "midlertidig" indvandring til den slags job, og hvordan vil regeringen konkret sikre sig, at medarbejderne rejser hjem igen, hvis de senere fyres og ikke kan få et andet job?
Det kom der ikke svar på, men også det spørgsmål kan komme til at stå centralt i den kommende tid.
Samtidig med åbningen for den udenlandske arbejdskraft, udfoldede statsministeren også sit forslag om, at særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund skal presses ud på arbejdsmarkedet med en ugentlig 37 timers arbejdspligt for at kunne modtage offentlige ydelser. Mette Frederiksen erkendte, at det ikke er nemt at arbejde i for eksempel ældreplejen uden en relevant uddannelse, men understregede, at der stadig er opgaver, kvinderne kan løse. For eksempel smøre mad, vaske tøj og gøre ekstra rent. Det vil være godt for både ligestillingen og integrationen, lød det.
Bureaukratiet bremser velfærden, så nu skal kommunerne sættes fri
Mette Frederiksen har ofte fremhævet, at det lykkedes regeringen at få ansat 1000 nye sygeplejersker. I nytårstalen kom hun med den bemærkelsesværdige indrømmelse, at man flere steder ikke mærker det. Og at man "ikke løser alle problemer i den offentlige sektor ved at tilføre flere penge". Hvilket førte hende hen til de problemer, som i hvert fald fem statsministre før hende har forsøgt at angribe uden det store held, nemlig bureaukratiet. Kravet om kontrol og skemaer. Nu vil regeringen begynde forfra, for eksempel på ældreområdet og skrive en kort og præcis ældrelov, som skal afskaffe den omfangsrige regulering af ældreområdet. Derefter bliver det op til kommunerne at gøre det bedre, ikke bare i ældreplejen, men også for eksempel på skoleområdet.
I øjeblikket er syv kommuner udvalgt til kunne eksperimentere på de områder, uden at være bundet af en række statslige reguleringer. Statsministeren bebudede, at regeringen nu vil give alle landets kommuner den samme mulighed. Det vil være en markant decentralisering af magten fra Christiansborg, som vil stå i skærende kontrast til de seneste mange års politik, hvor skiftende regeringer har lagt stadig flere bånd og krav ned over kommunerne, særligt på velfærds- og uddannelsesområdet.