Prøv avisen

Virksomheder står bag stadig flere skolebøger

En opgørelse fra Undervisningsministerie viser, at i 68 ud af 98 kommuner er samtlige midler til området gået til to forlag, Gyldendal, som både er en gigant på tryk og digitalt, og Clio Online, som kun satser digitalt. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Begrænset økonomi og satsning på det digitale har ført til, at stort set hele folkeskolens budget til skolebøger og digitalt undervisningsmateriale går til få aktører. Resten leveres gratis af virksomheder eller organisationer med ønske om at sætte præg på skolen

Der sker i disse år en voldsom vækst i antallet af aktører, der udarbejder bøger, hjemmesider eller andet materiale til brug i folkeskolens undervisning. Men hvis man ser på, hvor pengene bevæger sig hen, viser det sig, at nogle ganske få forlag får næsten alle de kommunale penge, der er afsat til området. Resten af undervisningen understøttes af gratis læremidler, hvis udgivere kan have en kommerciel eller holdningspåvirkende dagsorden, såsom Danske Bank, mejeriselskabet Arla og dagligvarekæden Coop.

Sådan lyder kritikken fra en række skolefolk og forskere med kendskab til markedet for læremidler til skolen. Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er det i høj grad en politisk beslutning på Christiansborg, der har skabt monopollignende tilstande, idet staten i 2012-2017 afsatte 500 millioner kroner til at indføre mere it i skolen – og at satse på skolebøger med tilhørende digitale læringsplatforme frem for bare skolebøger.

”Hvis man skal kunne opbygge og opretholde en digital læringsplatform, er det teknisk svært og kræver meget manpower over tid. Det favoriserer et materiale fra Gyldendal frem for et trykt hæfte i A4-format fra et lille skolebogsforlag. Da aftalen blev indgået, frygtede jeg derfor, at de små forlag ville forsvinde, og det er lige præcis, hvad der er sket,” siger han.

Det sidste underbygges af en opgørelse fra Undervisningsministeriet, som viser, at 68 af midlerne til digtiale læremidler i kommunerne er gået til to forlag, Gyldendal, som både er en gigant på tryk og digitalt, og Clio Online, som kun satser digitalt. En tredje gigant på skolebogsmarkedet er forlaget Alinea, som ifølge en undersøgelse gengivet i bogen ”Læremidlernes danskfag” har det klart mest brugte bogsystem til læseundervisning, ”Den første læsning”. Undersøgelsen, der kortlægger den samlede brug af bøger og digitale læremidler til danskfaget, er den eneste samlede opgørelse, der er foretaget af, hvilke bøger der undervises efter i et fag i folkeskolen.

”Når vi ser på danskfaget, kommer det hele stort set fra tre store forlag Alinea, Gyldendal og Clio Online. Der er enkelte ting fra andre forlag, men de store sidder på de 10 øverste pladser på listen,” siger Bettina Buch, docent og ph.d. på Professionshøjskolen Absalon og forfatter til undersøgelsen.

Omtrent det samme gør sig gældende for folkeskolens andet store fag, matematik. Ifølge Arne Mogensen, leder af center for forskning og udvikling på VIA University College, er det nogle få matematiksystemer fra de samme store forlag, der dominerer det hele.

”Men det gælder for nogle af de mindre fag, at i takt med at økonomien strammer til, ser man sig om efter et materiale, der er gratis og ser godt ud. Men det kræver kritisk sans, for det er jo reklame, uanset om det kommer fra Danske Bank, Unicef eller Folkekirkens Nødhjælp,” siger Arne Mogensen.

Også Thomas Illum Hansen, forskningschef på University College Lillebælt og leder af Nationalt Videncenter for Læremidler fra 2007 til 2018, peger på en udvikling, der går i retning af monopoler på de dominerende læremidler, der koster skolen penge, og derudover en hastigt voksende mængde af ofte meget professionelt udarbejdede læremidler, som er gratis, men hvor afsenderen har sin egen dagsorden.

”Jeg mener ikke, at de gratis aktører er ved at overtage fagene. Men det kræver da en meget kritisk brug af læremidlerne, når Danfoss betaler materialet til natur og teknik-undervisningen, når Danske Bank har et materiale om at spare penge op, og når kommercielle fødevareproducenter som Arla og Coop byder sig til med materiale til madkundskab,” siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger til kritikken, at hun ikke har noget imod gratis undervisningsmaterialer fra interesseorganisationer, virksomheder og lignende, så længe de overholder markedsføringsloven. Men netop fordi hun ønsker mangfoldighed frem for et curriculum, altså at alle bruger præcis de samme bøger i et fag, kritiserer hun kommunernes ensidige satsning på at købe bøger hos de store forlag.

”Det kan være decideret skadeligt for folkeskolen, hvis der opstår monopollignende tilstande på markedet for læremidler. Vi har i Danmark en stærk tradition for at stole på skoleledere og læreres professionelle dømmekraft i deres valg af læremidler. Det skal vi holde fast i. Vi skal have et frit marked, hvor udbuddet er mangfoldigt, konkurrencen stor og kvaliteten høj,” siger Merete Riisager.