Prøv avisen

Tre studerende rokker ved PET-kommissionen

Tre historiestuderende, Mads Lykke Andersen, Jonathan Reinhardt og Charlotte Rosen, gennemgik i 2005 50 kasser i arkivet hos Arbejderbevægelsens Informations Central, hvor de fandt en rapport, der nu skaber tvivl om en af PET-kommissionens konklusioner. - Foto: Liselotte Sabroe

Tre historiestuderende fandt en fortrolig PET-rapport, der nu skaber tvivl om en af PET-kommissionens konklusioner

Stemplet "fortroligt" fik de tre historiestuderende til at spærre øjnene op. Mads Lykke Andersen, Jonathan Reinhardt og Charlotte Rosen gennemgik i 2005 de 50 kasser i arkivet hos AIC, der var Arbejderbevægelsens Informations Central fra 1944 til 1973 og Socialdemokraternes våben mod kommunisterne. Og dér fandt de en rapport fra PET, som ikke burde ligge der.

Rapporten er dateret den 15. august 1958 og indeholder en gennemgang af Danmarks Kommunistiske Ungdoms 22. kongres og de interne magtforhold, som kongressen udstiller.

Rapportens rigtighed bekræfter Peer Henrik Hansen, historiker og koldkrigsekspert ved Roskilde Universitet. PET må have udleveret rapporten til AIC, vurderer han.

- Selve rapporten er ikke sprængfarlig. Det er sprængfarlige er, at den er endt, hvor den er endt. At en statslig efterretningstjeneste udleverede materiale til en privat partiorganisation uden parlamentarisk kontrol. Det er problematisk, siger Peer Henrik Hansen.

Fundet af rapporten peger på tre forhold: For det første at forbindelsen mellem PET og AIC var tættere end beskrevet i PET-kommissionens rapport, der blev offentliggjort i denne uge. For det andet at PET på ulovlig vis udleverede fortrolige oplysninger. For det tredje at PET-kommissionen trods 10 års arbejde, 4600 siders materiale og en samlet regning på 70 millioner kroner ikke kommer til bunds.

I øjeblikket rasler personhistorierne ellers ud af skabet med PET-kommissionens rapport og nye oplysninger om PET's registrering og overvågning af politisk aktivitet og undergravende virksomhed. Men kommissionen har også undersøgt PET's arbejde i forhold til de faglige og politiske bevægelser. I den sammenhæng er AIC's rolle særlig interessant, fordi organisationen i 1998 blev beskyldt for at have fungeret som Socialdemokraternes private efterretningstjeneste, og fordi beskyldningen ifølge daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) skulle undersøges til bunds.

Som beskrevet i PET-kommissionens rapport var AIC's og PET's verdensbillede og funktioner i høj grad sammenfaldende under den kolde krigs første år: Begge var værn imod den kommunistiske trussel. Samtidig var der en uskreven aftale om, at AIC udleverede oplysninger til PET om kommunister i fagforeningerne og på arbejdspladserne. Til gengæld undlod PET at infiltrere eller lave andre operationer rettet mod fagbevægelsen, men videregav ifølge kommissionen ikke oplysninger.

- Som tidligere nævnt blev det indskærpet PET i 1953, at der kun måtte udleveres oplysninger til andre uden for politiet med ledelsens udtrykkelige godkendelse. Mogens Jensen (PET-chef 1957-1964, red.) har benægtet, at PET videregav oplysninger til AIC, og der er ikke fundet nogen klare eksempler på en sådan praksis i det bevarede materiale i PET's arkiv, skriver PET-kommissionen.

Den konklusion betvivler Peer Henrik Hansen.

Niels Wium Olesen, historiker ved Aarhus Universitet med ekspertviden om forholdet mellem Socialdemokratiet og DKP, vil ikke vurdere den konkrete sag, fordi han ikke har studeret fakta. Men selve scenariet med en PET-rapport, der dukker på i AIC's arkiv, er problematisk.

- Det er lovgivningsmæssigt åbenlyst forkert, at dokumenter fra en offentlig efterretningstjeneste udleveres til noget, der grundlæggende er at betragte som en privat forening, siger Niels Wium Olesen:

- Men vi har før set, at efterretningstjenesters arbejde ikke er på den rigtige side af lovgivningen. De arbejder i en gråzone, og den politiske kontrol er kendetegnet ved, at man somme tider lukker øjnene. Fordi man erkender, at efterretningsarbejde ikke altid kan laves 100 procent lovligt.

beck@kristeligt-dagblad.dk