Danmark er et af verdens mindst restriktive lande, når det kommer til regler om salg af alkohol til unge. I kiosker og butikker kan 16-årige frit købe øl, vin og spiritus med en alkoholprocent på op til 16,5 procent, og til fester på gymnasier og andre ungdomsuddannelser er det nærmere reglen end undtagelsen, at der sælges våde varer til eleverne.
Nu viser en meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Kristeligt Dagblad, imidlertid, at 58 procent af danskerne over 18 år er helt enige og yderligere 17 procent enige i, at aldersgrænsen for køb af alle typer alkohol bør være 18 år.
I interesseorganisationen Alkohol & Samfund arbejder man for at forandre den danske alkoholkultur. Her overrasker det ikke direktør Peter Konow, at tre ud af fire voksne svarer, at de vil forbyde alkoholsalg til unge.
”For mig at se illustrerer det en tendens, vi har set de seneste år, hvor jeg dybest set tror, at befolkningen gradvist har vænnet sig til, at røg og alkohol ikke er for børn. Som samfund er vi i højere grad lykkedes med at skabe opmærksomhed om, at alkohol ikke bare er noget, man indtager på linje med eksempelvis lakridskonfekt. Vi har i højere grad fået øjnene op for alkoholens slagside, hvilket har ført til et større fokus på, hvordan både børn og unge bruger alkohol,” siger Peter Konow.
Et argument, der i årevis har lydt blandt fortalere for at sælge alkohol til personer under 18 år, har været, at den gradvise adgang til køb af øl, vin og let spiritus har en opdragende effekt, og dermed hjælper de unge til på sigt at drikke med måde. Samme meningsmåling viser dog, at danskerne er delt i to lejre i spørgsmålet om, hvorvidt ”det er fornuftigt, at unge gradvist vænner sig til at drikke alkohol, frem til de fylder 18 år”. Her erklærer 31 procent af befolkning sig enten helt enig eller delvist enig i spørgsmålet, mens andelen af uenige udgør 41 procent.
Peter Konow tilhører sidstnævnte gruppe og advarer imod idéen om en tidlig opdragelse af børn unge i at drikke alkohol.
”Selvfølgelig er der ikke noget problem i at lade ens 17-årige drikke en øl, hvis den unge ellers er velafbalanceret, men det bør ikke være forældres opgave at decideret lære de unge at drikke. Børn af forældre, der accepterer, at de helt unge drikker til fester, drikker mere risikabelt end andre”, tilføjer han og understreger, at dette ikke er ensbetydende med, at forældre ikke skal engagere sig i de unges forhold til alkohol.
Fra politisk hold har modstanden imod et forbud blandt andet beroet på, at de unge alligevel nok skal få adgang til alkohol. Men hertil vil en grænse ved 18 år sende et entydigt signal om, at samfundet betragter alkohol som noget for voksne og ikke for unge, erklærer Peter Konow, der peger på, at 18-års grænsen vil støtte forældrenes ansvar i forhold til de unges alkoholdebut.
Alkohol & Samfund er netop gået sammen med 22 organisationer, herunder Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Lægeforeningen, Børns Vilkår og Danske Gymnasier, i initiativet ”Drukfri ungdom”, som netop går ud på at få hævet aldersgrænsen til 18 år. Initiativet får dog ikke fra støtte fra DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
”Vi mener, at en hævet aldersgrænse risikerer at skabe en mere usund alkoholkultur blandt unge. Som det er nu, starter unge med at drikke øl og mindre stærk spiritus. Hvis det hele er lige forbudt, kan unge lige så godt starte direkte med den stærke spiritus,” argumenterer Ingrid Kjærgaard, forkvinde for DGS.
”Så længe vi har en meget stærk alkoholkultur på tværs af generationer i hele befolkningen, vil det være naivt at tro, at et forbud ved salg kan ændre på unges adfærd. I stedet skal man sørge for, at unge lærer at starte med at drikke med måde og med respekt for andre,” tilføjer Ingrid Kjærgaard, som mener, at omkring 16-årsalderen, hvor unge skifter fra grundskole til ungdomsuddannelse, er et passende tidspunkt at begynde.
”Vi ser gerne, at man ligesom i forhold til tobak gennemfører kampagner, der oplyser om, hvor usundt det er. Men ligesom med sundhedsindsatsen mod tobak bør indsatsen mod alkohol ikke kun rette sig mod unge, men se gennemgribende på hele samfundet og alle aldersgrupper,” siger hun.
Alkoholforbruget blandt danske unge toppede i 1990’erne og er siden faldet. De seneste par år er det imidlertid steget igen – især blandt drengene – og danske unge er fortsat ”europamestre” i druk.
”Det er et stort samfundsproblem,” vurderer Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd:
”For meget beruselsesdruk er grundlæggende skadeligt for både den enkelte unge og for samfundet på sigt, og derfor giver det mening at se på, hvordan vi kan ændre kulturen for druk blandt unge, for vi ved for eksempel, at en udskydelse af alkoholdebut har betydning for alkoholforbruget senere i livet, hvilket igen mindsker risikoen for afhængighed eller senere sygdomme relateret til alkohol,” siger han.
Jakob Kjellberg vurderer, at coronapandemien kan blive en tiltrængt løftestang for en kulturændring blandt unge:
”Kulturændringer er svære at gennemføre, da kultur jo overleveres og ofte er bundet op på en form for tradition. Det samme gælder drukkulturen på ungdomsinstitutioner som gymnasier, hvor man i modsætning til alle andre lande må udskænke alkohol til personer under 18 år. I år er rusture og gymnasiefester af gode grunde aflyst på grund af corona, og disse restriktioner kan nemt vare et år. Derfor står vi potentielt til næste sommer med to hele gymnasieårgange, som ikke har været vant til druk på gymnasiet. Dermed har coronavirussen skabt et mulighedsrum for at pille ved traditionerne.”
Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.