Tredje bølge kan ramme briterne, afviste vacciner kan komme i spil igen, og pavens joke skaber forargelse i Brasilien

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Der kan være en tredje bølge coronasmitte på vej over Storbritannien, pavens joke om brasilianere bliver misforstået, og så skal de afviste vacciner fra Johnson and Johnson og AstraZeneca vurderes igen. Fotos: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix/Philip Davali/Ritzau Scanpix, Paulo Whitaker/Reuters/Ritzau Scanpix.
Der kan være en tredje bølge coronasmitte på vej over Storbritannien, pavens joke om brasilianere bliver misforstået, og så skal de afviste vacciner fra Johnson and Johnson og AstraZeneca vurderes igen. Fotos: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix/Philip Davali/Ritzau Scanpix, Paulo Whitaker/Reuters/Ritzau Scanpix.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

To skridt frem og et tilbage.

Det er indtrykket af kampen mod coronavirussen, både herhjemme og i udlandet.

Morgensamling er i gang og lægger ud med at se på coronasituationen i Storbritannien. Her er der måske tale om et større tilbageslag, da forskere nu advarer om, at en tredje smittebølge kan ramme landet. Ifølge avisen The Guardian er antallet af daglige smittetilfælde steget med over 3000 om dagen de seneste seks dage. Ikke siden marts har niveauet af nye daglige smittede været så højt. Samtidig er der dukket flere tilfælde op af den coronavariant, der først blev opdaget i Indien, og som formentlig er mere smitsom end andre varianter. ”Det, vi ser nu, er tegn på en kommende bølge,” siger forsker Ravi Gupta fra Cambridge University, som også medlem af den britiske regerings virusekspertgruppe.

Afviste vacciner måske i spil i Danmark alligevel

Herhjemme er smittetallene mere stabile, men til gengæld går det ikke hurtigt nok med at få vaccineret befolkningen. Og nu bliver målstregen skubbet yderligere to uger, hvilket betyder, at danskerne først kan regne med at være færdigvaccinerede et godt stykke inde i september, to uger senere end udsigten i den seneste vaccinationskalender. Derfor har regeringen nu bedt Sundhedsstyrelsen om at genoverveje brugen af vaccinerne fra Johnson & Johnson og Astra-Zeneca, som ellers blev droppet på grund af enkelte tilfælde af særlige blodpropper blandt vaccinerede. ”Nu har man langt mere data fra andre lande, der har brugt den (Johnson & Johnson, red.). Samtidig har vi nu forsinkelser i vores vaccinationskalender,” udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

Slut med diskriminerende coronanavne

Først kom den fra Kina. Så kom der en engelsk, en sydafrikansk og en brasiliansk. Det handler om varianter af covid-19, der først blev påvist de omtalte steder og som opfører sig anderledes ved eksempelvis at være mere smitsomme eller modstandsdygtige over for vacciner. Men det skal være slut med den slags landenavne på coronavarianterne. Det siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som mener, at den slags navne er stigmatiserende. I stedet skal varianter navngives efter bogstaverne i det græske alfabet, skriver Ritzau. Det betyder, at varianten B117 fremover får navnet Alfa, mens B1315, der først blev konstateret i Sydafrika, nu hedder Beta. Brasiliens særlige P1-variant hedder Gamma. ”De skal være en hjælp i den offentlige debat,” forklarer ledende epidemiolog Maria van Kerkhove.

WHO reformeres midt i en coronakrise

Vi bliver hos WHO, som på mange måder kom på verdenskortet og alles læber, da organisationen sidste vinter beskrev coronavirussens udbredelse fra land til land til som en pandemi og siden har kæmpet for at koordinere globale reaktioner på sygdommen. Nu vil organisationen komme med forslag til omfattende reformer hos sig selv, så verden bliver bedre til at håndtere fremtidige pandemier. WHO har fået kritik for sin indsats, og sidste år meldte USA sig ud af organisationen, men har siden meldt sig ind igen. Det uafhængige internationale panel IPPPR kom i en rapport tidligere i denne måned med kraftig kritik af WHO, som panelet mener har forværret coronakrisen med en stribe dårlige beslutninger, da den smitsomme sygdom brød ud i vinteren sidste år. ”En kombination af ringe strategiske beslutninger, manglende vilje til at håndtere ulighed og et ukoordineret system skabte en giftig cocktail, der tillod, at pandemien udviklede sig til en katastrofal humanitær krise,” lyder det i rapporten fra IPPPR, skriver Ritzau.

Kina vil tillade tre børn pr. par

Morgensamling skal en tur til Kina, men ikke for at tale om mere coronavirus, som vi parkerer for i dag. I det store asiatiske land har man nemlig taget en ny beslutning i tilgangen til børn. Landet var i mange år kendt for sin etbarnspolitik, der skulle begrænse befolkningstilvæksten. Men fødes der ikke endnu flere børn, står Kinas befolkning til at blive halveret, inden dette århundredes afslutning. I 2016 ændrede man på grund af stigende aldersbyrde reglerne, så mange familier måtte få to børn. Men det førte ikke til et babyboom. Kina, der har 1,41 milliard indbyggere, lemper nu igen sin lovgivning og tillader ifølge Ritzau tre børn pr. par i stedet for to. Men det er tilsyneladende ikke sådan lige at få forældre til at øge børneflokken. For kineserne har vænnet sig til små familier, påpeger eksperter ifølge Ritzau, ligesom høje leveomkostninger i byerne står i vejen for familieforøgelsen. Det samme fortæller kinesiske familier til Kristeligt Dagblads korrespondent. Den kinesiske regering har meldt ud, at man vil gøre mere for at hjælpe børnefamilier.

Dramatisk årsmøde i Mission Øst

Vi bliver i Østen, men dog med udgangspunkt i Danmark, hvor hjælpeorganisationen Mission Øst i weekenden holdt årsmøde. Og det løb ikke stille af sig, kan Kristeligt Dagblad rapportere. Der var nemlig angreb fra flere sider mod Mission Østs stifter og grundlægger Kim Hartzner, da han til mødet forsøgte at komme tilbage i bestyrelsen. Men andre ville bremse hans forsøg på igen at få indflydelse, heriblandt den nuværende bestyrelsesformand, Torben Andersen, der leverede en tale med alvorlig mine og beskyldninger mod Hartzner, der efterlod flere medlemmer, der deltog, i chok. ”Det er et personangreb,” lød det blandt andet fra en mand. Generalforsamlingen besluttede at holde en ekstraordinær generalforsamling til efteråret, hvor bestyrelsen vil præsentere forslag til ændringer af organisationens vedtægter. Kim Hartzner har meddelt, at han accepterer resultatet af generalforsamlingen og ikke mere vil forsøge at blive en del af Mission Øst.

Joke fra paven vækker forargelse

Der er heller ikke den bedste stemning mellem pave Frans og mange brasilianere i disse dage. Men det beror på en misforstået joke, som paven kom med for nylig om brasilianere. Vi skal tilbage til den 26. maj, hvor den brasilianske præst João Paulo Victor besøgte paven i Vatikanet og opfordrede denne til at velsigne brasilianerne, der er hårdt ramt af coronapandemien. På en video kan man se og høre paven svare på italiensk, at ”der ikke er nogen velsignelse til jer. For meget cachaça (en brasiliansk sprut lavet på sukkerroer) og ikke nok bøn”. Herefter velsignede paven dog præsten og en anden person. Præsten forstod nok joken, men det har mange brasilianere ikke. Videoen er blevet delt på sociale medier og har ført til en bølge af kritik, især blandt tilhængere af præsident Jair Bolsonaro. I et åbent brev skriver en jurist, at paven bør undskylde efter disse ”falske og ondskabsfulde ord midt i en coronakrise”. Andre maner dog til besindighed, heriblandt en biskop I São Paulo, som ifølge mediet Crux Now understreger, at paven har god humor og blot misforstås bevidst af folk, der ønsker at kritisere ham.

Dansk bjergbestiger smittet med corona på Mount Everest

Morgensamling slutter, hvor vi begyndte: Coronaen. Den kan man åbenbart ikke slippe udenom, selv på den højeste, fjerneste tinde, Mount Everest. Det måtte den danske bjergbestiger Carsten Lillelund Pedersen sande, da han kom tilbage fra en tur på det høje bjerg i Nepal. Det fortæller den 52-årige dansker ifølge Ritzau, efter at han søndag returnerede til Nepals hovedstad, Kathmandu, efter at have opholdt sig en måned på Mount Everest. Det knap 9000 meter høje bjerg har været under ekstra bevågenhed i år, da et coronaudbrud i maj ramte basecampen midtvejs oppe på bjerget. Og det undgik danskeren åbenbart heller ikke. ”Jeg var først helt ’what?’. Mit hold og jeg havde hostet lidt, men det kunne også være højdesyge,” siger Carsten Lillelund Pedersen, der fortæller, at han ikke oplever symptomer generelt. ”Det er gået langsomt op for mig, at de fleste fra mit hold har haft corona eller har fået det,” tilføjer han.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.