Hvorfor går jødiske mænd med kalot og muslimske kvinder med slør? Skal man gå i kirke for at være en god kristen? Er det tilsvarende for jøder i synagogen og muslimer i moskéen? Og hvorfor får islam skylden, når en psykisk ustabil mand går amok med en pistol mod et ytringsfrihedsmøde og mod en synagoge?
Spørgsmålene stilles ivrigt i det lille klasseværelse, hvor en kombineret 8. og 9. klasse - i alt 10 tilstedeværende elever - er kommet i stue med repræsentanter for henholdsvis kristendom, jødedom og islam. Den specielle religionstime er led i undervisningsprojektet ”Din tro - min tro”, som har eksisteret i København siden 2004, og som i de senere år er blevet udbredt til Aarhus, Roskilde og Kolding. Projektet går ud på at lære børn om de forskellige religioner ved, at eleverne møder voksne mennesker, der tror.
Men denne tirsdag eftermiddag er det ikke en religionstime som de andre. Vi befinder os på Svanevej Privatskole. En lille skole, som oprindeligt udgik fra den apostolske kirke, og som i 90 år har undervist en skønsom blanding af Nørrebro-børn. Og en skole, som nu har med i sin brogede historie, at den terrorepisode, som rystede København i weekenden og vakte opsigt over hele verden, fandt sin afslutning nogle få husnumre borte, da politiet natten til søndag skød og dræbte den 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein.
I begyndelsen er bevidstheden om weekendens skud-episode uudtalt. Børn og voksne taler blot om religionerne og deres historie. Men da børnene vil vide, om man skal komme i kirken, moskeen og synagogen, finder jødedommens repræsentant, Hanne Rosenzweig, det naturligt at inddrage de aktuelle begivenheder:
”I går var jeg i synagogen. Det plejer jeg ikke midt på ugen, men vi var mange, der havde et stort behov for at være sammen. Jeg har aldrig set så mange derhenne. I en situation som denne betyder menneskeligt samvær utrolig meget.”
At det skete er tragisk kan alle blive enige om. Men der er forskellige syn på, hvorfor det skete.
”Det føles besynderligt og pudsigt, at det var lige her, det skete, men det gør mig ikke bange. Jeg synes, det er tragisk - ikke at han døde, for han var en farlig mand - men at det skulle komme så vidt,” siger Lasse Remlov fra 9. klasse,
Han mener, at religion spillede en stor rolle, fordi den 22-årige ikke kunne lide jøder.
Alex K. Jensen fra 8. klasse synes, det var chokerende, at en mand blev dræbt lige ved skolen, Han synes også, at der lægges for megen vægt på religion i sagen.
”Nogle mennesker er som tidsbomber, der kan springe i luften. Men hvorfor lægger man tryk på, at han var muslim? Man talte ikke lige så meget om, at Anders Breivik er kristen,” siger han.
Jonna Dalsgaard, som er sognepræst ved Anna Kirke på Nørrebro, initiativtager til ”Din tro - min tro” og til stede som repræsentant for kristendommen, spørger eleverne, hvad man kan gøre, for at det ikke gentager sig.
”Jeg tror, det er tegningerne, der er skyld i det. I USA har man en lov om, at man ikke må være tarvelig imod en religion i offentligheden. Sådan en lov kunne vi også få,” siger Nadia Belkacem.
Trine Dorph er i tvivl om, hvor meget skyderierne egentlig har med Muhammed-tegningerne at gøre, og Lasse forklarer, at kun det ene angreb havde med tegninger at gøre. Det andet var vendt mod jøder.
Simone Nilsson giver hverken tegninger eller religion skylden for skyderiet, som hun kalder en syg mands handling:
”Men jeg har hørt, at han interesserede sig for jihad, så han har nok fortolket sin religion, så han selv tror, at det var i orden, hvad han gjorde.
Hanne Rosenzweig ved, at der er mennesker, som har et krigerisk forhold til jøder. Hun fortæller, at hun ofte, når hun besøger skoler på Nørrebro sammen med muslimske Tahira Alexandrova og kristne Jonna Dalsgaard, kan høre nogle af de store elever tale om, hvem af de tre, der mon er jøden:
”Men når vi så har talt sammen, er de parate til at give mig hånden. Det er derfor, vi er nødt til at oplyse og tale sammen. Ham, der skød, havde formentlig ikke talt med en jøde, han havde kun et fjendebillede i hovedet.”
Svanevej Privatskole har kun 65 elever, men ikke desto mindre er 24 nationaliteter og 5 religioner repræsenteret i elevgruppen, fortæller skoleleder Finn Dyrby Hermansen.
Mandag morgen måtte han fortælle eleverne om terroren, om manden der blev dræbt her i gaden, og om at de blomster, nogle lagde på Svanevej, ikke var et budskab om, at Omar Abdel Hamid el-Hussein var en helt, men at weekenden bragte sorg til tre familier. Denne tragedie har skabt en alvorlig stemning, men eleverne er ikke rystede, siger skolelederen:
”Vi har tidligere haft erfaringer med, at der var rockerkrig i gaden, og vi fandt engang en håndgranat i skolen, så vi har prøvet lidt af hvert. Børnene er ikke mærkede, men interesserede. Og jeg ser det som min opgave ikke at give enkle sort-hvide svar, men tage diskussionen om, hvordan de vigtige borgerlige frihedsrettigheder som ytringsfrihed kan støde sammen med ønsket om at undgå tegninger, der kan gøre andre kede af det.”