Trods 10 års indsats taber dansk stadig mere terræn

Dansk viger fortsat for engelsk overalt, selvom Kulturministeriet i et årti har prøvet at bremse udviklingen. Nu kan firmaer helt slippe for at bruge dansk

"Det er meget uheldigt, at stadig flere af de toneangivende danske virksomheder afskriver at kommunikere på dansk i deres eget land. Om årsregnskaber må man sige, at de i forvejen ikke er folkelæsning. Men de økonomiske termer bliver ikke lettere at gennemskue af, at de kun præsenteres på engelsk," siger Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn.
"Det er meget uheldigt, at stadig flere af de toneangivende danske virksomheder afskriver at kommunikere på dansk i deres eget land. Om årsregnskaber må man sige, at de i forvejen ikke er folkelæsning. Men de økonomiske termer bliver ikke lettere at gennemskue af, at de kun præsenteres på engelsk," siger Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn. Foto: Michael Bothager/ Denmark.

En lettelse af en stor administrativ byrde blev det kaldt, da et bredt flertal i Folketinget den 3. december 2013 vedtog at ændre årsregnskabsloven, så det allerede pr. 1. januar 2014 var muligt for danske virksomheder kun at offentliggøre deres årsregnskab på engelsk. Men samtidig var der ifølge kritikere tale om endnu et blandt mange sproglige domænetab et område, hvor det danske sprog viger for engelsk i internationaliseringens navn.

Det er meget uheldigt, at stadig flere af de toneangivende danske virksomheder afskriver at kommunikere på dansk i deres eget land. Om årsregnskaber må man sige, at de i forvejen ikke er folkelæsning. Men de økonomiske termer bliver ikke lettere at gennemskue af, at de kun præsenteres på engelsk, siger Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn.

Årsregnskabsloven er kun det seneste eksempel på, hvad Jørn Lund betegner som en glidende proces i retning af, at dansk viger for engelsk, ikke mindst inden for erhvervslivet. I november offentliggjorde Dansk Industri en undersøgelse foretaget blandt 1100 medlemsvirksomheder, der viste, at 56 procent har indført engelsk som koncernsprog i stedet for dansk. I en næsten tilsvarende undersøgelse blandt 400 virksomheder fra 2007 var andelen kun 25 procent.

Dansk Folkeparti var sammen med Enhedslisten alene om at stemme imod lovændringen. Ifølge partiets kultur- og uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, er det i de seneste 10-20 år gået meget stærkt med at skifte dansk ud med engelsk på en lang række områder. Han frygter ikke, at dansk skal forsvinde, men at det skal udvikle sig til et almuesprog, som bruges i dagligdagen, men viger for engelsk, når der skal kommunikeres med høj status.

Erhvervslivet svigter det danske sprog. 20 procent af undervisningen på videregående uddannelser foregår på engelsk. Og sproget har kun meget lidt politisk bevågenhed. Sproget hører under Kulturministeriet, men det er meget symbolsk, at kulturministeren sidder på bageste række blandt ministrene. Hun burde sidde på forreste række ved siden af finansministeren, erklærer Alex Ahrendtsen, som i 2012 stillede forslag om en egentlig dansk sprog-lov, men blev stemt ned af de øvrige partier.

LÆS OGSÅ: Er dansk fattigt på ord?

Jørn Lund sad for bordenden i de kulturministerielle udvalg, som i 2000erne skrev en række rapporter om sprogets stilling og det mulige behov for lovgivning. Allerede i 2003 anbefalede udvalget erhvervslivet, at Man kan med fordel fremme anvendelsen af dansk i tilfælde, hvor der praktiseres ensidig og unødvendig brug af engelsk og engelske termer inden for fx reklame, hjemmesider, ledelse, økonomi mv. I sidste ende blev det dog besluttet ikke at lovgive. I dag erkender Jørn Lund, at rapporterne Sprog på spil fra 2003 og Sprog til tiden fra 2008 ikke har ændret meget på udviklingen.

Der er grænser for, hvad man kan opnå alene med henstillinger. Det var også mit indtryk dengang, at man i Kulturministeriet var optaget af sproget, mens andre ministerier navigerede helt uafhængigt af vores anbefalinger. For eksempel var det, der dengang hed Videnskabsministeriet, svært at få i tale, siger Jørn Lund, som dog tilføjer, at der på universiteterne er igangsat væsentlige konkrete tiltag for at sikre parallelsproglighed mellem dansk og engelsk.Ud over Dansk Sprognævn, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er Dansk Aktionærforening også skeptisk over for den nye regnskabspraksis, som blev mulig fra i år. Direktør i aktionærforeningen Jens Møller Nielsen betoner, at han ikke er modstander af selve lovændringen, men stærkt kritisk over for, at store danske virksomheder som Danske Bank, F.L. Smidth og William Demant Holding allerede har bebudet, at det er slut med at udgive en fuld årsrapport på dansk:

Jeg kan forstå, at en lille virksomhed med rent internationalt tilsnit kan finde det bureaukratisk at skulle tvinges til at aflægge regnskab på dansk. Men jeg undrer mig over, at store virksomheder, der er bred samfundsinteresse for, også fravælger dansk. Hvis man som os synes, det har værdi, at danske virksomheder ikke kun ejes af store kapitalfonde og selskaber, men også af småaktionærer blandt almindelige danskere, er udviklingen meget uheldig.

Kritikken preller af på Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen, som ikke mener, at hverken engelsk som koncernsprog eller regnskabsaflæggelse på engelsk truer det danske sprog.

Jeg synes, det er oldnordisk at kræve, at internationalt orienterede virksomheder skal tvinges til at aflægge regnskab på dansk. Det er rigtigt, at engelsk tager over fra dansk mange steder, men sådan er verden. Erhvervslivet er blevet meget mere internationalt, og så er det da godt, at mange danskere har et stort engelsk ordforråd. Vi må gøre os klart, at mange virksomheder i dag lige så godt kunne ligge i Sverige som i Danmark. Der foregår en hård kamp om arbejdspladser, vi ikke må tabe på grund af formalistiske krav om sprog, siger han.

Det var i går ikke muligt at få kulturminister Marianne Jelveds (R) kommentar til kritikken.